Hvad er hemiplegisk migræne?
Hemiplegisk migræne er en sjælden form for migræne med aura, hvor man har forbigående lammelse i den ene side af kroppen. Aura er forbigående synsforstyrrelser, føleforstyrrelser, tale/sprogforstyrrelser og/eller motoriske forstyrrelser.
Det kaldes sporadisk hemiplegisk migræne, hvis ingen andre i familien har det, og familiær hemiplegisk migræne, hvis en eller flere nære slægtninge har det. Lammelsen er ofte ledsaget af eller efterfølges af hovedpine.
Hvad er symptomerne på hemiplegisk migræne?
Hemiplegisk migræne er migræne, hvor man får lammelse i den ene side af kroppen. Ud over lammelsen kan der være synsforstyrrelser, føleforstyrrelser og/eller tale/sprogforstyrrelser samt hovedpine.
Symptomerne udvikler sig gradvist efter hinanden. Det begynder ofte med synsforstyrrelser og efterfølges af tale/sprogforstyrrelser, føleforstyrrelser, lammelse og hovedpine.
De enkelte symptomer, fraset tale/sprogforstyrrelserne og/eller hovedpine, udvikler sig gradvist over mange minutter. Aura symptomerne er i den ene side af hovedet, medens hovedpinen kan være i den ene side af hovedet eller i hele hovedet.
Hvilke symptomer skal du særligt være opmærksom på?
- Hyppige anfald hvor den forebyggende behandling ikke virker
- Hvis første anfald kommer, når man er over 45 år
- Pludselig voldsom hovedpine
- Hovedpine som forværres over uger
- Aura symptomer som er langvarige
- Synsforstyrrelser, føleforstyrrelser og lammelser som ikke udvikler sig gradvis over minutter men kommer pludseligt
Hvis man har disse symptomer, kan det være en god ide at kontakte sin læge.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen stiller diagnosen baseret på, hvad du fortæller lægen (din sygehistorie) og en fysisk undersøgelse, hvor lægen tester, hvordan nervesystemet fungerer (neurologisk undersøgelse). Ofte kan det være nødvendigt at udfylde en hovedpinedagbog.
Første gang man får denne type migræne, vil symptomerne ofte medføre, at man bliver indlagt på sygehus. Her vil man blive vurderet og undersøgt yderligere.
Hvorfor får man hemiplegisk migræne?
Familiær hemiplegisk migræne er arvelig og kan skyldes mutation i forskellige gener. Personer med sporadisk hemiplegisk migræne har ny-mutation, også kaldet de novo mutation, i et af de kendte familiær hemiplegisk migræne gener.
Man ved ikke, hvad det er som starter et hemiplegisk migræne anfald. Blodgennemstrømningen i hjernen er nedsat i starten af et anfald og bliver normal efterfølgende. I forbindelse med aurasymptomerne sker der en slags kortslutning i hjernecellerne i et lille område bag i hjernen. Denne kortslutning spreder sig hen over hjernens overflade, som en bølge med en hastighed af 2-5 mm/minut.
Smerter fra hemiplegisk migræne kommer fra nervefibre, som ligger rundt om hjernens tilførende blodårer (arterier).
I nogle familier kan mindre skader på hovedet udløse et anfald af hemiplegisk migræne.
Er hemiplegisk migræne arveligt?
Hemiplegisk migræne findes i en arvelig form (familiær hemiplegisk migræne), og i en form som ikke er arvelig (sporadisk hemiplegisk migræne).
Hvordan behandles hemiplegisk migræne?
- Akut behandling af anfald med medicin
- Forebyggende behandling med medicin
Generelt om anfaldsbehandling med medicin
Behandlingen af hemiplegisk migræne svarer stort set til behandlingen af migræne med typisk aura, men se særlige forhold nedenfor.
Akut anfaldsbehandling med medicin
Anvend almindelig smertestillende medicin som paracetamol og/eller NSAID eventuelt supplereret med kvalmestillende medicin. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, vil man evt. blive henvist til en speciallæge i nervesygdomme (neurolog).
Forebyggende behandling med medicin
Tærsklen for at starte forebyggende behandling bør være væsentligt lavere end ved migræne med typisk aura, særligt hvis der er langvarige anfald. Eksempelvis får nogle personer med 1-2 hemiplegiske migræne anfald om året forebyggende medicin. Det får de, hvis anfaldene er langvarige (1-2 uger) og fører til, at man indlægges på sygehus.
Den forebyggende behandling gør, at man stort set bliver fri for anfald eller kun får få, men mindre alvorlige anfald.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis du ikke har fået stillet diagnosen hemiplegisk migræne og får symptomer på hemiplegisk migræne, skal du kontakte læge.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre hemiplegisk migræne?
Hvis man er disponeret for hemiplegisk migræne, kan man ikke undgå at få anfald fra tid til anden. Slag mod hovedet kan udløse anfald hos nogle.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du ikke er diagnosticeret med hemiplegisk migræne og får symptomer på hemiplegisk migræne, skal du kontakte læge. Hvis dine symptomer på hemiplegisk migræne ændrer sig, skal du også kontakte læge.
Der findes forebyggende behandling, og hvis du ikke er velbehandlet, skal du kontakte din egen læge, der kan henvise dig til en speciallæge (neurolog).
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Med alderen får de fleste færre anfald af hemiplegisk migræne. Men anfald er beskrevet hos personer over 70 år. Hvis man har hemiplegisk migræne, lever man lige så længe som andre mennesker.
Hvor hyppig er hemiplegisk migræne?
- Hemiplegisk migræne er sjælden. I Danmark er forekomsten 1 ud af 20.000 personer
- Hemiplegisk migræne ses hyppigst hos kvinder
- Hvis mindst en nær slægtning blandt forældre, søskende, børn, bedsteforældre, onkler, tanter eller børnebørn også har hemiplegiske anfald, kaldes det familiær hemiplegisk migræne. Uden familiær forekomst kaldes det sporadisk hemiplegisk migræne
- Omkring 60 % har familiær hemiplegisk migræne, og omkring 40 % har sporadisk hemiplegisk migræne
- Sygdommen opstår i gennemsnit, når man er 17 år, men opstår i alle aldre mellem 1-45 år
Vil du vide mere
Patientorganisationer