Multipel sklerose er en sygdom, hvor immunforsvaret angriber myelinet i hjernen og rygmarven. Myelinet er en isolering af nervefibrene og dannet af celler, der ligger omkring nervefibrene.
Multipel sklerose er således en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber kroppen selv.
Multipel sklerose er arvelig, men andre faktorer er også af betydning.
Se animation om multipel sklerose
Immunforsvarets funktion er at holde kroppen fri for bakterier, virus og andre skadelige stoffer, samt at reparere skader. Når en infektion eller skade opstår, sendes store mængder hvide blodceller til stedet for at forsøge at holde kroppen rask. De hvide blodceller dræber og spiser bakterier og virus, og de hvide blodceller producerer antistoffer som hjælper til kroppens forsvar. Læs mere om immunsystemet
Herudover produceres små stoffer kaldet cytokiner, som forstærker betændelsen og tiltrækker endnu flere hvide blodceller. Der findes mange typer cytokiner. De vigtigste ved multipel sklerose kaldes tumor nekrose faktor (TNF), interleukin-12 og interferon-gamma.
Området hvor de hvide blodceller samler sig, bliver rødt, hævet, ømt og varmt. Dette er en betændelseslignende tilstand, også kaldet inflammation.
Normalt vil inflammation være begrænset og forsvinde af sig selv, når skaden er repareret, f.eks. når bakterier og/eller virus er fjernet. Ved autoimmune sygdomme vil immunforsvaret imidlertid fortsætte med at være aktivt og angribe kroppens eget væv i stedet for virus og bakterier. Man mener, at dette skyldes en misforståelse i immunforsvaret. Immunforsvaret tror, at kroppens egne celler er fremmede indtrængende, som skal fjernes.
Immunforsvaret kan angribe mange forskellige væv på denne måde. Ved multipel sklerose er det myelinet omkring nervefibrene i hjerne og rygmarv, som angribes.
Andre eksempler på autoimmune sygdomme er leddegigt, stofskiftesygdomme, myastenia gravis, perniciøs anæmi og enkelte tarmsygdomme.
Man antager som nævnt, at autoimmune sygdomme opstår, fordi immunforsvaret tror, at kroppens egne celler er fremmede celler, der skal fjernes. Denne misforståelse opstår sandsynligvis efter en infektion med virus eller bakterier, som kemisk set ligner kroppens eget væv, og så går immunforsvaret løs på kroppen selv. Dette kaldes en autoimmun reaktion.
Mange tror, at et virus er årsag til reaktionen ved multipel sklerose. Man mener primært det skyldes Epstein-Barr virus. Denne virus er meget almindelig, og mange af os har været smittet med denne uden at få multipel sklerose.
Man mener, at dem som får multipel sklerose har bestemte gener, der gør dem særligt udsatte for at få sygdommen, når de har været smittet med virus. Det drejer sig sandsynligvis om en kombination af flere gener.
Teorien om, at en kombination af genetik og virus er årsagen til multipel sklerose, kan også forklare, hvorfor sygdommen er hyppigere i bestemte områder af verden og i enkelte befolkningsgrupper.
I områder med høj forekomst af multipel sklerose, er der en høj forekomst af virus og mange personer med genetisk sårbarhed i forhold til multipel sklerose. Man kan også tænke sig, at de befolkningsgrupper, som har multipel sklerose mindre hyppigt, selv om de lever i områder med høj forekomst af sygdommen, eksempelvis samerne, har gener som virker beskyttende.
Har den ene forælder multipel sklerose, er risikoen for at barnet får multipel sklerose 4 %. Har begge forældre multipel sklerose, øges risikoen hos barnet til 30 %.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
