Der findes flere slags medicin til at behandle multipel sklerose (MS). Ingen af dem kan helbrede sygdommen. De former for medicin, man anvender, påvirker immunforsvaret og forebygger ødelæggelsen af nerveceller. Medicinen kan desværre også have bivirkninger.
Der er forskellige former for medicin, der anvendes til at bremse udviklingen af sygdommen hos en del personer med multipel sklerose. Tidlig behandling ser ud til at kunne reducere eller forsinke udviklingen af multipel sklerose og bremse ødelæggelsen af væv i hjerne og rygmarv.
Der er forskellige former for medicin, der anvendes til at mildne forløbet af sygdommen. Herunder kan behandling med binyrebarkhormon forkorte og mildne forløbet ved akut forværring af multiple sklerose (atakker).
Der findes et stort antal muligheder for behandling af multipel sklerose. Ingen af metoderne er perfekte. Behandlingen skal tilpasses den enkelte person. Udover medicin er det også vigtigt at leve et aktivt liv med fysisk træning og en sund kost. Læs mere om råd om multipel sklerose.
Den medicinske behandling af multipel sklerose opdeles i to grupper:
Spasticitet betyder en ufrivillig, øget spænding i musklerne. Dette viser sig som en følelse af svaghed i musklerne. Leddene bliver tunge og vanskelige at bevæge. Spasticitet er et meget hyppigt symptom ved multipel sklerose.
Spasticitet dominerer som regel i benene og skyldes skader i nervetrådene fra hjerne og/eller rygmarv. Spasticitet kan behandles med en kombination af fysioterapi og medicin.
Fysioterapeuten vil instruere i øvelser, som man kan udføre selv. Det er godt at udføre øvelserne flere gange om dagen. Dette lindrer generne og hindrer, at musklerne bliver mere og mere stive. Målet med fysioterapi er at forbedre bevægelighed og funktion samt at lindre smerte.
De mest brugte typer medicin er baklofen og tizanidin, og de tages ofte som tablet. Bivirkninger kan være træthed, forvirring, svimmelhed og depression. Meget svær spasticitet i benene, der ikke kan behandles med fysioterapi og medicin som tablet, kan i nogle tilfælde afhjælpes med baklofen, der via et kateter pumpes direkte ind omkring rygmarven.
Indsprøjtninger med botulinum toxin kan være et alternativ, hvis man er meget plaget af spasticitet.
En del personer med multipel sklerose har problemer med balance og koordination. Dette skyldes skade på nerveceller i lillehjernen og/eller rygmarven. Tilstanden er vanskelig at behandle. Man kan forsøge med fysioterapi og/eller ergoterapi.
Omkring 2/3 af alle med multipel sklerose får blæreforstyrrelser og problemer med at lade vandet (tisse). Hyppige problemer er ufrivillig vandladning, hyppig vandladning og følelse af, at det haster at lade vandet.
Mange med multipel sklerose har god gavn af at lære at tømme blæren selv ved hjælp af et kateter. Et tyndt plastrør (kateter) føres ind gennem urinrøret og ind til blæren for at tømme denne. Lige så snart kateteret kommer ind i blæren, begynder der at løbe urin ud af kateteret.
Når blæren er tom, skal man fjerne kateteret og kassere det. På den måde tømmes blæren fuldstændigt. Dette mindsker vækst af bakterier og risiko for blærebetændelse.
Nogle mennesker med multipel sklerose får forstoppelse eller tynd mave. Forstoppelsen kan skyldes selve sygdommen, mindre motion eller medicin. Der er en række ting, man selv kan gøre for at undgå forstoppelse:
En del mennesker med multipel sklerose har plagsomme rystelser, også kaldet tremor. Rystelser er desværre vanskelige at behandle. Enkelte typer medicin kan forsøges, men effekten er ofte beskeden.
Forskellige former for smerter er almindelige ved multipel sklerose. Det kan dreje sig om akutte, kortvarige smerter, i eksempelvis ansigtet. Det kan også være ubehagelige, brændende følelser i arme og ben.
En række forskellige typer medicin kan lindre smerterne:
Din egen læge og speciallæge (neurolog) kan være behjælpelig med denne behandling.
Seksuelle problemer er meget almindelig blandt personer med multipel sklerose. Kvinder kan få tørre slimhinder i skeden, mens mænd kan få impotens. Både mænd og kvinder kan have problemer med manglende sexlyst, ophidselse og orgasme.
Der findes en række hjælpemidler, blandt andet medicin, som kan begrænse disse vanskeligheder. Det er derfor vigtigt, at lægen får det at vide, hvis du får sådanne problemer.
Mange med multipel sklerose har følelsesmæssige problemer, især depression. Man ved ikke med sikkerhed, om dette skyldes sygdommen i sig selv, eller om årsagen er visheden om at have en alvorlig sygdom med mange symptomer.
Mange vil have nytte af samtalebehandling hos en psykolog og/eller medicinsk behandling af depressionen.
Mange personer med multipel sklerose føler sig udslidte og mangler initiativ. Der findes ingen god medicin for dette. Det er dog vigtigt, at man afsætter tilstrækkelig tid til hvile og tager hensyn til sin reducerede fysiske kapacitet. Psykologisk støtte og råd samt forståelse fra omgivelserne hjælper.
Behandling med medicin er forsøgt uden overbevisende effekt. Mange får øgede gener, hvis de opholder sig i varmen. Man bør derfor undgå lange ophold i solen, varme spabade og sauna.
Mange mennesker med multipel sklerose har svært ved at koncentrere sig og holde opmærksomheden. De kan også føle, at hukommelsen svigter. Der findes desværre ingen behandling, som kan hindre disse vanskeligheder. Opmærksomhedstræning og kognitiv træning er vigtig.
Der findes ingen medicin, som kan reparere de nerveskader, som multipel sklerose forårsager. Medicinen kan forebygge sygdommens udvikling. Det sker ved at mindske betændelsen (inflammationen) og dæmpe immunforsvarets angreb på nervesystemet i hjerne og rygmarv.
Der bliver forsket meget i behandling af multipel sklerose. Der er dog endnu et godt stykke vej, før man har fundet en mere ideel medicinsk behandling.
Den medicin som bruges dæmper betændelsen ved at hæmme immunforsvarets angreb på nervesystemet. Derved reduceres ødelæggelsen af nervecellernes fedtskeder, myelinet. Medicinen forebygger multipel sklerose ved at mindske antallet og omfanget af tilbagefald (attakker), eller ved at mindske forværring af sygdommen generelt.
Omkring 80 % af personer, som diagnosticeres med multipel sklerose, har til at begynde med et attakvist forløb. Et attak er en periode af et par dage til ugers, eventuelt måneders, varighed med akut forværring af kendte eller nye symptomer. Et attak følges af perioder af bedring (remission), hvor symptomer helt eller næsten helt forsvinder.
Der er flere former for medicin, der kan forebygge den attakvise form for multipel sklerose. Efter diagnosen er stillet, vil man ofte blive tilbudt behandling i form af Interferon, glatirameracetat, teriflunomid, dimethylfumarat, diroximelfumarat, natalizumab, fingolimod, ozanimod, ponesimod, siponimod, ocrelizumab, ofatumumab, cladribin, eller alemtuzumab.
Der findes flere andre anvendte behandlinger for eksempel mitoxantron, immunoglobulin, azathioprin og methotrexat.
Binyrebarkhormon benyttes hovedsageligt ved akutte forværringer, det vil sige et nyt attak. Binyrebarkhormoner dæmper betændelse i centralnervesystemet, reducerer ødelæggelse af myelin og giver hurtigere lindring af symptomerne. Binyrebarkhormon gives i korte kure med høje doser. De fleste tåler denne behandling godt.
Enkelte kan få alvorlige psykiske bivirkninger af binyrebarkhormon. Disse bivirkninger hører dog op, når behandlingen afsluttes.
Hvis du er kvinde, har multipel sklerose og ønsker at blive gravid, er der specielle valg af medicinsk behandling.
Hvis der overvejes behandling med specielle former for behandling (natalizumab, fingolimod, ocrelizumab, ofatumumab, cladribin eller alemtuzummab), er det vigtigt at få afklaret, om man har en særlig virus i kroppen (JC-virus). Dette kan være afgørende for, hvilke bivirkninger man risikerer ved behandlingen.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
