Ved inddragelse af øjen- og pandemuskulaturen er der tale om perifer facialisparese, det vil sige skade af nerven efter nervens afgang fra centralnervesystemet (hjernen)
Ved manglende inddragelse af pandemuskulaturen er der tale om central facialisparese, som skyldes en skade i centralnervesystemet
Perifer facialisparese ses ved påvirkning af ansigtsnerven (nervus facialis) pga. infektion, tryk eller irritation af selve nerven
Central facialisparese ses sjældnere end perifer facialisparese - og oftest ved blodprop i hjernen
Behandlingen afhænger af årsag
Udredning af isoleret perifer facialisparese foregår i Øre-Næse-Hals-praksis
Udredning af central facialisparese foregår på hospital - ved akut opståen kontaktes 112
Hvad er facialisparese?
Facialisparese er en lammelse i ansigtet.
Lammelsen kan være:
Perifer: Det vil sige skade af nerven efter nervens afgang fra centralnervesystemet (hjernen)
Central: Det vil sige skade af nerven i centralnervesystemet (hjernen) - oftest en blodprop
En perifer lammelse opstår som regel uden noget forvarsel. Lammelsen kan i nogle tilfælde komme efter en forkølelse. Det mest hyppige er dog, at den opstår uden sikker forklaring eller tegn på anden sygdom. Sådan en perifer lammelse i den ene side af ansigtet er relativt almindelig hos ellers raske personer. Denne type lammelse udgør 75 % af alle tilfælde med perifer ansigtslammelse.
Lammelse, som skyldes en mere central skade, opstår oftest som følge af en alvorlig sygdom eller skade på hjernen. I disse tilfælde er det normalt at have andre symptomer udover ansigtslammelse. Central ansigtslammelse er et af de mest hyppige symptomer ved apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen).
Tegning der viser facialisparese i let og svær grad
a) Facialisparese i let grad: Øjet på den påvirkede side kan i varierende grad ikke lukkes helt (paralyse af orbicularis oculi). Ved lette defekter i øjenlukningen er øjenvipperne synlige.
b) Facialisparese i svær grad: Når øjet forsøges lukket, ruller øjeæblet opad/lateralt, og det nedre øjenlåg hænger (Ectropion). Desuden ses en hængende mundvig.
Hvad er symptomerne på facialisparese?
Nedsat evne til at rynke panden: Ses ved perifer facialisparese men ikke ved central facialisparese
Problemer med at lukke øjet tilstrækkeligt: Er mest udtalt ved perifer facialisparese
Nedsat evne til at holde væsker og mad i munden. Man savler fra den påvirkede mundvig: Ses ved både central og perifer facialisparese
Ændret smil og evt. utydelig tale: Ses ved både central og perifer facialisparese
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Du skal være særligt opmærksom, hvis der samtidig med lammelsen i ansigtet forekommer lammelse i samme sides arm eller ben, eller problemer med at tale (afasi). Det kan være tegn på apopleksi (slagtilfælde) og kræver akut vurdering (112).
Du skal også være opmærksom på infektioner i øret og hævelser i kind og kæbe (særligt ved perifer facialisparese).
Hvordan stilles diagnosen?
Lammelsen er ofte tydelig som en skævhed i ansigtet. Den kan demonstreres ved, at man forsøger at smile, fløjte eller knibe øjnene sammen.
Sygehistorien vil ofte afklare, om lammelsen opstår uden andre symptomer eller som led i en anden sygdom. Enkle undersøgelser, som kan udføres hos lægen, kan bidrage til at finde ud, om nerveskaden sidder centralt eller perifert.
Blodprøver kan i sjældne være aktuelle for at lede efter antistoffer mod bakterier eller virus. Svaret på disse prøver kan dog ikke give nogen sikker af- eller bekræftelse af sygdommen.
Ved en central ansigtslammelse vil lægen henvise til undersøgelse på sygehus. Der vil her blandt andet blive foretaget CT- eller MR-undersøgelse af hjernen.
Hvorfor får man facialisparese?
Såkaldt central ansigtslammelse (facialisparese) skyldes ofte apopleksi (slagtilfælde), eller mere sjældent en hjernesvulst.
Perifer ansigtslammelse (facialisparese) opstår i de fleste tilfælde uden tilknytning til anden sygdom. Denne tilstand kaldes Bells lammelse. I dag mener man, at Bells lammelse i de fleste tilfælde er en irritation af nerven, som skyldes en betændelseslignende reaktion.
I nogle tilfælde skyldes perifer ansigtslammelse andre sygdomme som:
I enkelte tilfælde kan den hænge sammen med forkølelsessår i øregangen
Er facilialisparese arveligt?
Facialisparese er ikke arveligt.
Hvordan behandler man facilialisparese?
Formålet med behandlingen af perifer facialisparese er at bidrage til at påskynde helingen af nerven og beskytte øjet mod skade af hornhinden.
Lette tilfælde behøver næppe behandling, mens moderate til udtalte tilfælde skal behandles ved at beskytte øjet.
Medicinsk behandling af perifer facialisparese
En 10 dages kur med binyrebarkhormon gør, at man hurtigere kommer sig, og at flere undgår restlammelse. Kuren skal gives indenfor 3 døgn efter start på symptomer for tilstrækkelig effekt. Hvis en infektion er årsagen, giver lægen medicin mod den specifikke infektion.
Beskyttende tiltag mod øjet ved perifer facialisparese
Formålet med at beskytte øjet er at forhindre, at øjets hornhinde bliver skadet. Hornhinden er udsat for skade på grund af manglende evne til at lukke øjet fuldstændigt. Hornhinden beskyttes ved, at man drypper kunstig tårevæske på øjet om dagen. Om natten bruger man så salve og tildækning af øjet som behandling.
Hvis man lider af en ansigtslammelse, kan det være smart at bruge solbriller eller en øjenklap for at beskytte øjet.
Optræning
Det kan også være nyttigt, at man træner muskulaturen i ansigtet. Man kan blive instrueret i (grimasse)-øvelser foran spejlet, som måske fremskynder og bedrer resultatet.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis ansigtslammelse opstår pludseligt, kan det være tegn på blodprop eller hjerneblødning, og du skal kontakte 112. I andre tilfælde skal du kontakte læge eller vagtlæge akut.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre facialisparese?
Da man kun sjældent kender den egentlige årsag til perifer facialisparese, er det vanskeligt at forebygge.
Hvis en perifer facialisparese skyldes infektion, kan den ved Borrelia infektion forebygges ved at fjerne flåten hurtigt. Ved forkølelsessår ved øret kan der behandles med specifik medicin mod herpes virus.
Forværring af perifer facialisparese kan undgås ved hurtigt at afklare årsag og iværksætte korrekt behandling, herunder evt. en binyrebarkhormon-kur ved Bells parese. Hurtig vurdering ved praktiserende læge eller øre-næse-hals læge er nødvendig.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Over 85 % af de personer, som lider af perifer ansigtslammelse (facialisparese) af ukendt årsag, bliver helt raske. Mindre end 10 % får en vedvarende og fuldstændig lammelse.
De lettere lammelser bedres ofte i løbet af 4-6 uger. De mere omfattende lammelser kan vare ved imellem 3-9 måneder - nogle gange længere. Selv om man ikke bliver bedre før efter længere tid, er der fortsat chancer for, at man bliver helt rask.
Yngre mennesker med lettere grader af lammelse har den bedste prognose for at blive lammelsen helt kvit.
Hvor hyppig er perifer facialisparese?
Der forekommer ca. 15-30 nye tilfælde med ansigtslammelse per 100.000 personer hvert år. Tilstanden forekommer lige hyppigt blandt kvinder og mænd, men forekomsten er noget højere blandt gravide og personer med diabetes. Perifer ansigtslammelse forekommer hyppigst i aldersgruppen mellem 15 og 45 år.
Kan jeg få facialisparese mere end en gang?
Op til 15% af personerne med perifer ansigtslammelse får mere end et tilfælde.
