Nedsat følesans på forsiden og indersiden af lår og underben
Skade på femoralis nerven er sjælden, men kan ses ved knoglebrud i bækken og i toppen af lårbenet
Skade kan også opstå efter operation i lysken, eksempelvis brokoperation eller operation på blodkar i låret
Hvad er nervus femoralis læsion?
Symptomer ved skade/læsion på nervus femoralis er nedsat kraft ved fremadføring af lår og nedsat strækkeevne i knæet samt nedsat følelse på forsiden og indersiden af lår og underben.
Skade på nervus femoralis er sjælden, men kan ses ved knoglebrud i bækken og i toppen af lårbenet.
Skade kan også opstå efter operation i lysken, eksempelvis brokoperation eller operation på blodkar i låret.
Hvor hyppig er nervus femoralis læsion?
Læsion af nervus femoralis er sjælden.
Hvorfor får man skade på femoralisnerven?
Nervus femoralis kan skades ved knoglebrud i bækken og i toppen af lårbenet, det vil sige, at det ofte er skader efter fald eller såkaldte højenergi skader som eksempelvis biluheld.
Hvis nervus femoralis overskæres ved skaden, vil man overveje at sy den sammen ved en operation. Ellers afventer man oftest, at den heler af sig selv.
Skade på nervus femoralis kan også ses efter kirurgiske indgreb i lysken, eksempelvis operation for brok eller operation af blodkar i låret.
Hvad er symptomerne på nervus femoralis læsion?
Symptomerne på nervus femoralis skade/læsion er nedsat kraft ved fremadføring af lår og nedsat strækkeevne i knæet, afsvækket knærefleks samt nedsat følelse på forsiden og indersiden af låret og underbenet.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ved en undersøgelse af nervesystemet (neurologisk undersøgelse).
Hvilken behandling er der?
Behandlingen kommer an på den tilstand, der ligger til grund for skade/læsion på nervus femoralis.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Langtidsudsigterne kommer an på, hvilken lidelse der ligger til grund for skaden/læsionen.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre nervus femoralis læsion?
Særligt ældre personer bør være forsigtige, når de bevæger sig rundt, især når det er glat.