En epiduralblødning kan opstå efter en skade mod hovedet, hvor blodkar er blevet revet over
Blødningen er ikke inde i hjernen, men mellem kranieknoglen og den hårde hjernehinde. Her kan blødningen vokse sig større, og trykket i kraniet kan stige
Symptomerne på epiduralblødning spænder fra milde symptomer på hjernerystelse til koma
Da hjernen som regel ikke er alvorligt skadet, er prognosen god, hvis blødningen fjernes i tide, og der ikke er andre skader
Hvis man ikke bliver behandlet, kan en stor epiduralblødning føre til døden i løbet af få timer. Det sker, når trykket inde i kraniet bliver så højt, at blodforsyningen til hjernen bringes i fare
Behandlingen er oftest operation, hvor man fjerner blødningen og lukker de blodkar, der er blevet revet over
Hvad er epiduralblødning?
Hjernen er dækket af tre hjernehinder:
Inderst ligger pia mater (årehinden)
I midten ligger araknoidea (spindelvævshinden)
Yderst ligger den kraftige dura mater (den hårde hjernehinde). Dura mater er fæstnet til kraniet i modsætning til de to førstnævnte
Epiduralblødning betyder "blødning udenpå dura" og er altså en blodansamling mellem dura mater og kraniet. Disse blødninger opstår oftest, fordi en blodåre i kraniet bliver revet over i forbindelse med slag mod hovedet.
Tegning af epiduralblødning.
Epiduralblødninger kan både opstå hos børn og voksne. En epiduralblødning kan være meget alvorlig og kræve, at personen bliver indlagt og opereret med det samme.
Hvad er symptomerne på epiduralblødning?
Symptomerne på epiduralblødning dækker over et bredt spektrum. Man kan have ret milde symptomer til at starte med, der bliver værre, eller man kan have alvorlige symptomer fra starten.
Sådan forløber en epiduralblødning
I de mere godartede tilfælde - som stadig er farlige - er personen kortvarigt slået bevidstløs og vågner efterhånden op til næsten fuld bevidsthed. Det er et godt tegn på, at der ikke er sket alvorlig hjerneskade. Personen har i de følgende timer symptomer på hjernerystelse:
omtågethed
hovedpine
kvalme
opkastninger
Denne periode kalder man et ”frit interval”, og det varer oftest under 24 timer. Denne periode er lumsk. Man kan fejlagtigt få opfattelsen af, at hovedskaden ikke er ret alvorlig. I denne periode bløder det mellem dura mater og undersiden af kraniet, men hjernen tilpasser sig, så trykket ikke stiger inde i den ueftergivelige kraniekasse. Når blødningen kommer op over cirka 75 ml, kan hjernen ikke længere tilpasse sig, og trykket inde i kraniet stiger.
Når trykket i hjernen stiger, kan personen pludseligt blive kritisk dårlig. Symptomerne på hjernerystelse bliver værre, og personen bliver mere og mere døsig. Hvis personen ikke bliver opereret med det samme, er der risiko for hjerneskade og død. På denne måde kan en hovedskade gå hen og blive livstruende og ende med, at personen dør. Det er forklaringen på, at en person med hjernerystelse bør observeres nøje.
I den anden ende af spektret kan en person få omfattende hjerneskade straks efter, at hovedskaden er sket. Personen er i dyb koma og sandsynligheden for at overleve til en værdig tilværelse er mindre. For de dårligste i denne gruppe kan det være udsigtsløst at behandle.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen epiduralblødning stilles ved hjælp af CT-skanning af hjernen. CT-skanningen viser størrelsen og placeringen af blodansamlingen.
Observation ved hovedskader
En person med hjernerystelse bør observeres nøje.
Faren for, at der er en epiduralblødning, er først drevet over, hvis personen får det bedre i løbet af observationstiden. Det vil sige, at symptomerne på hjernerystelse aftager. Man anbefaler derfor, at en person, der har været udsat for en skade mod hovedet og har symptomer på hjernerystelse, indlægges til observation i et døgn, medmindre blødning i hovedet kan udelukkes ved undersøgelse for S100Beta (en blodprøve der kan give information om beskadigelse af hjernevæv indenfor de første 6 timer efter skaden), eller ved at en CT-skanning af hjernen har udelukket skader.
Længden på den periode man skal observeres kan variere, alt efter hvad lægen skønner er nødvendigt.
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Nogle personer kræver ekstra opmærksomhed, hvis de har fået en skade mod hovedet. Du skal være særlig opmærksom på:
Børn kan være svære at vurdere, og der skal være lav tærskel for indlæggelse til observation. Dog kan man ved ukomplicerede slag mod hovedet (som fx fald fra en stol, hvor de efter kort gråd opfører sig normalt) vælge at lade dem observeres af forældrene i hjemmet efter grundig instruktion
Personer der er påvirkede af rusmidler eller lider af sygdom, der kan påvirke bevidstheden. Det kræver særlig opmærksomhed, idet det kan være vanskeligt at afgøre, om deres ændring i bevidsthedsniveau skyldes f.eks. rusmidlet eller slaget mod hovedet
Personer, der tager blodfortyndende medicin (ordineret medicin eller visse naturlægemidler), bør også følges nøje. det skyldes, at netop sådanne patienter er i øget risiko for at udvikle blødninger i hovedet
Personer med tydelige tegn på hjernerystelse
De nævnte personer vil normalt blive indlagt til observation, undersøgt med blodprøve mhp. måling af S100Beta og/eller undersøgt med CT-skanning af kraniet. Hvis de får det dårligere, udføres CT-skanning af hovedet.
Observation i hjemmet
Personer, der ikke hører til i de ovennævnte risikogrupper, kan blive sendt hjem til observation i hjemmet. Det kræver dog, at der er en ansvarlig person, der holder et vågent øje med den tilskadekomne i det følgende døgn. Hvis du observerer en person med hjernerystelse, skal du reagere:
hvis hovedpinen bliver værre
personen kaster op
personen bliver sværere at få kontakt til og/eller bliver mere og mere døsig
Hvis personen får nogle af ovenstående symptomer, skal du kontakte en læge med det samme. Det kan da være nødvendigt, at personen bliver undersøgt og indlagt med det samme
Hvorfor får man epiduralblødning?
Blodansamlingen skyldes et slag (traume) mod hovedet. Skaden er forskellig hos børn og voksne.
Hos børn kan skaden kortvarigt deformere kraniet, uden at der opstår et brud. Det skyldes, at børns kranier er blødere end voksnes. Da dura kun er løst bundet til kraniet hos børn, kan der opstå en spalte, som vokser og fyldes med blod fra beskadigede kar.
Hos voksne sidder dura bedre fast på kraniet, men der kan alligevel opstå en epiduralblødning, som næsten altid kommer, hvor der er et kraniebrud. Hvis bruddet er omfattende eller river et stort kar over, kan blødningen hurtigt blive livstruende.
Hvordan behandler man epiduralblødning?
Operation
Ofte er det nødvendigt at operere ved en epiduralblødning. Huden, som på kraniet hedder skalpen, åbnes så vidt muligt op bag hårgrænsen. Det gør man for, at arret senere kan dækkes af håret og dermed ikke kan ses. Man saver herefter det stykke kranieknogle ud, som ligger over blødningen. Blodansamlingen fjernes, og de blødende kar lukkes. Herefter lægges knoglestykket på plads igen og fastgøres (fikseres) til resten af kraniet. Skalpen sys sammen. Operationen giver minimale kosmetiske gener.
Opvågning og observationen sker oftest på en intensivafdeling. Behandlingen foregår på en neurokirurgisk afdeling. I de fleste tilfælde, hvor der ikke er andre skader, bliver man udskrevet efter nogle få dage. Man må forvente at skulle være sygemeldt i 1 til 2 måneder.
Små blødninger
Ved små blødninger, og hvis man har få eller ingen symptomer, kan man undgå operation og nøjes med observation. Hvis ikke der opstår komplikationer, er man indlagt på sygehuset nogle få dage. Herefter skal man være sygemeldt i nogle uger.
Indlæggelsen behøver ikke at være på en neurokirurgisk afdeling, men det er nødvendigt, at det er en neurokirurg, der ser skanningsbillederne og vurderer behandlingen/behovet for behandling.
Hvad kan jeg selv gøre?
Ud over at forsøge at mindske risikoen for at slå hovedet (anvende hjelm ved cykling, knallertkørsel osv. og anvende sikkerhedssele i bilen), kan man ikke selv gøre noget for at forhindre udviklingen af et epiduralt hæmatom som følge af et slag mod hovedet.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre epiduralblødning?
Da epiduralblødning skyldes en skade mod hovedet, er det et spørgsmål om at undgå sådanne skader. Det kræver almindelig sund fornuft. Det er tankevækkende, at epiduralblødning er langt hyppigere hos mænd end kvinder, og at mændene oftest er mellem 15 og 30 år. Mange er påvirkede af rusmidler, når skaden sker.
Man undgår, at en epiduralblødning bliver værre, ved at få stillet diagnosen så hurtigt som muligt, og ved at behandlingen starter straks.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Prognosen for fremtiden er god, hvis man er blevet behandlet hurtigt, og hvis hjernen i øvrigt ikke er skadet. De fleste bliver fuldstændigt raske igen.
Enkelte bliver kronisk utilpasse i en eller anden form, oftest med hovedpine. Det kaldes postcommotionelt syndrom og på dansk ”følger til hjernerystelse”. Nogle kan udvikle epilepsi og får behov for epilepsimedicin.
Er epiduralblødning farligt?
Ja. Det kan være meget farligt.
Hvor hyppig er epiduralblødning?
1 - 4 % af dem med alvorlige skader på kraniet får epiduralblødning.
