sekundær hjernesvulst (opstået udenfor hjernen og til stede i hjernen som metastase til den primære kræft)
Begge typer kan give mange forskellige symptomer. Det sker, fordi svulsten kan trykke på hjernevæv, eller fordi den vokser ind i hjernevævet. På den måde kan svulsten skade og ødelægge områder, der er ansvarlig for syn, bevægelser, balance, tale, hørelse, hukommelse og adfærd. En hjernesvulst kan også få omkringliggende normale hjernevæv til at hæve op (ødem), hvilket yderligere øger trykket og symptomerne.
I starten kan symptomerne være vekslende, hvilket gør det vanskeligt at stille en diagnose, idet andre sygdomme kan give lignende symptomer og tegn.
Typiske symptomer og tegn
Nyopstået hovedpine, særligt om natten når man ligger ned eller om morgenen
Uforklarlig kvalme og opkastninger
Synsforstyrrelser i form af sløret syn, dobbeltsyn, tab af syn ud mod siderne
Gradvist tab af følesans eller bevægelighed i en arm eller et ben
Balanceproblemer
Talebesvær
Træthed
Forvirring
Ændringer i personlighed eller adfærd
Kramper, epileptiske anfald
Høreproblemer
Hormonelle forstyrrelser
Symptomer og tegn alt efter type af svulst
Ud fra de symptomer og tegn som findes, kan lægen danne sig et indtryk af, hvad der sker inde i hjernen.
Hurtig trykstigning inde i hjernen (eks. hurtigtvoksende svulst) giver symptomer som hovedpine, kvalme, opkastninger og bevidsthedssvækkelse. Hovedpine er sjældent det første symptom
Langsom trykstigning inde i hjernen giver symptomer i form af morgenhovedpine, som ofte er ledsaget af kvalme, opkastninger, tågesyn, svimmelhed eller balancebesvær
Andre symptomer kan være langsomt indsættende lammelser, talebesvær, træghed og personlighedsændringer
Hypofysesvulster, dvs. svulster i hjernens overordnede hormoncenter, giver hormonelle forandringer, f.eks. akromegali (vækst af hænder og fødder, grovere ansigtstræk og dybere stemme), ophør af menstruation, impotens eller mælkeflåd fra brysterne (galaktoré)
Svulstens beliggenhed
Det er ofte muligt for lægen (neurologen) at fastslå, hvor svulsten sidder på baggrund af symptomer og fund ved undersøgelsen. Dette er muligt, fordi hjernen er meget logisk opbygget. Bestemte funktioner varetages af bestemte områder i hjernen (se tegning af hjernens funktionsområder). Du kan læse mere om sammenhængen mellem skader/sygdom i bestemte områder af hjernen, og hvilke funktioner der rammes, i artiklen om hjernefunktioner.
