Hjernen ligger badet i hjernevæske inde i kraniet. Hjernevæsken dannes i hjernens hulrum. Disse hulrum kaldes hjerneventrikler. Fra hjerneventriklerne flyder hjernevæsken gennem flere trange kanaler, til den ender på hjernens overflade. Derfra bliver væsken optaget af blodårerne. Ved vand i hovedet er der for meget hjernevæske i hjernen. Vand i hovedet kaldes hydrocefalus på fagsprog.
Hvert døgn dannes der formentlig omkring 0,5 liter hjernevæske. Hjernevæskens opgave er blandt andet at beskytte hjernen, hvis man støder hovedet, og at give næring til hjernecellerne. Der er alene plads til ca. 150 ml. hjernevæske i hovedet hos en voksen person. Således regner man med, at hjernevæsken hos raske voksne (formentlig også børn) udskiftes ca. 3 gange i døgnet.
Vand i hovedet kan være medfødt hos spædbørn. Sygdommen kan også opstå senere i livet hos både børn, voksne og ældre personer.
Hos spædbørn med medfødt vand i hovedet vokser hovedet betydeligt hurtigere end normalt. Dette skyldes den øgede mængde hjernevæske, som presser kraniet indefra.
Hos børn er symptomerne på vand i hovedet desuden:
Hos voksne personer, som får vand i hovedet, kan kraniet ikke udvide sig. Det kan give forhøjet tryk i hovedet. Voksne får derfor tryk-symptomer som:
Hos ældre personer, der udvikler for meget vand i hovedet, skyldes det ofte sygdommen normaltrykshydrocephalus - hydrocephalus uden forhøjet tryk (NPH). Denne sygdom er kendetegnet ved:
Hos børn skal man være opmærksom på unormal stor vækst af hovedet.
Hos voksne vil de første symptomer på vand i hovedet være:
Det er som regel nødvendigt at lave en CT-skanning af hjernen for at stille diagnosen. Spædbørn bliver ofte undersøgt med ultralyd. Det kan man gøre gennem de steder, hvor kraniet ikke er vokset sammen endnu. Ofte laver man også en MR-skanning af hjernen for at finde ud af, hvorfor der er vand i hovedet.
Ved vand i hovedet er der for meget hjernevæske i hjernen. Dette kan skyldes øget produktion af hjernevæske, aflukning af snævre passager eller nedsat optagelse af væske til blodkarrene. Når mængden af hjernevæske øges, stiger trykket inde i kraniet. Det er det forhøjede tryk, som giver de fleste af symptomerne ved vand i hovedet, og som kan gøre det skadeligt eller direkte farligt.
Der findes enkelte sjældne arvelige tilstande, hvor man som del af sygdommen har for meget vand i hovedet. Men som udgangspunkt er det ikke arveligt.
Behandlingen af for meget vand i hovedet afhænger af årsagen. Man kan fx indoperere en såkaldt shuntslange fra hjernens væskefyldte hulrum til bughulen (eller i enkelte tilfælde til hjertet). En shunt er en tynd slange med ventil. På den måde kan vandet løbe ned i bughulen (eller til hjertet), hvor hjernevæsken bliver optaget i blodbanen. Herved bliver trykket i hovedet normalt. På den måde kan man undgå skadelige følger af et forhøjet tryk i hovedet.
Hvis årsagen til for meget vand i hovedet er en blokering i de naturlige veje i hjernens væskefyldte hulrum, som hjernevæsken passerer, kan passagen ofte genetableres, eller i nogle tilfælde kan man lave en ny passage (3. ventrikulostomi).
Som udgangspunkt er operationerne mindre indgreb, der dog skal foregå i fuld narkose.
Du skal søge hjælp, hvis dit barns hovedomfang stiger mere end det, der svarer til vækstkurven, og/eller hvis dets trivsel ændrer sig eller bliver dårligere. Voksne skal søge hjælp ved primært hovedpine og kvalme/opkastninger samt hos ældre primært ved demens, urininkontinens og gangbesvær.
Hvis du er udstyret med en shunt, hænder det, at den stopper til. Hvis det sker, stiger trykket i hjernen, og det kan være alvorligt. Man bør derfor tage kontakt til en læge med det samme, hvis man får symptomer på højt tryk: hovedpine, kvalme, opkast, synsforstyrrelser, svimmelhed eller krampeanfald.
Lægen undersøger dig eller barnet og hører sygehistorien. Herefter vil du blive henvist til skanning af hovedet, ofte først en CT-skanning.
”Vand i hovedet” lyder ikke godt, men det behøver ikke påvirke den mentale funktion meget. Selv ved meget vand i hovedet, kan personen være velfungerende. Det viser, hvor god hjernen er til at tilpasse sig.
De fleste spædbørn, som får vand i hovedet, vokser og udvikler sig forholdsvis normalt, hvis de får hurtig behandling. De kan gå i en almindelig skole og følge samme klassetrin som jævnaldrende børn. Vand i hovedet kan dog give indlæringsproblemer, og en del børn vil have behov for hjælpeundervisning.
Epilepsi er forholdsvis almindeligt hos børn med vand i hovedet. Ca. 20 % vil have behov for epilepsimedicin. På længere sigt skal de fleste være forberedt på, at det kan blive nødvendigt at udskifte shunten.
Voksne personer, som får vand i hovedet, behøver ikke nødvendigvis en shunt for resten af livet. Det kommer an på, hvad der var årsag til, at de fik vand i hovedet.
Vand i hovedet kan være farligt, hvis det ikke bliver behandlet korrekt. Hvis man har en shunt, kan det også være farligt, hvis den ikke virker. Ved normaltrykshydrocephalus bedres effekten af shuntbehandling og prognosen ved snarlig diagnosticering og behandling
Medfødt vand i hovedet er en sjælden lidelse, men alvorligt for den ramte. I Danmark er der godt 100 nye tilfælde om året af vand i hovedet.
Ca. 300 voksne om året får vand i hovedet. Behandlingen er en specialistopgave, der involverer et tæt samspil mellem neuromedicinere og neurokirurger. I Danmark foregår den kirurgiske behandling på de neurokirurgiske afdelinger og på et enkelt privathospital.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
