Hvad er chorea?
Chorea er hurtige, ufrivillige dansende og uregelmæssige bevægelser i arme, ben og ansigt.
Bevægelserne ved chorea har ingen hensigt, men ofte forsøger personen med de ufrivillige bevægelser at få bevægelsen til at se normal ud. Det kan f.eks. være ved at føre hånden igennem håret, når der opstår en ufrivillig bevægelse i armen. Chorea ses ved blandt andet:
- Huntingtons Chorea som er en arvelig sygdom, der oftest begynder i 30-55 årsalderen. I Danmark har nogle få hundrede mennesker sygdommen
- Sydenhams Chorea ses meget sjældent hos børn og unge - og opstår efter infektion med streptokok-bakterier. Tilstanden er forbigående og godartet
- Bivirkning af medicin - især medicin mod epilepsi, Parkinsons sygdom og psykisk sygdom
Hvilke symptomer kan man få ved chorea?
Chorea kan ses alle steder på kroppen. Arme og ben er hyppigst, men tunge og ansigt er også hyppigt påvirket.
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Ufrivillige bevægelser.
Hvordan stilles diagnosen?
Hos lægen
Lægen stiller diagnosen ud fra de typiske ufrivillige bevægelser og fund ved lægens undersøgelse.
Genetisk test
Genetisk test kan bekræfte diagnosen Huntingtons Chorea. Det er vigtigt, at man tænker sig godt om, før man vælger, om man vil have taget en test eller ej. Man bør diskutere sagen med en speciallæge i hjerne- og nervesygdomme (neurolog) eller en speciallæge i arvelige sygdomme (klinisk genetiker).
Er svaret på en genetisk test, at man har mutation i det sygdomsfremkaldende gen Huntingtin, har det store konsekvenser for ens liv og familie. Familien vil blive påvirket både som følge af ens fremtidsudsigter, men også fordi andre i familien kan være i risiko for at have arvet genet.
Endelig kan det have konsekvenser for ens forsikringer. Forsikringsselskaber tager således typisk forbehold mod at forsikre personer med mutation i Huntingtin genet.
Fostervandsprøve/moderkageprøve
Det er muligt at bestemme, om et foster bærer mutation i Huntingtin via en fostervandsprøve/moderkageprøve. Undersøgelsen er dog ikke uden risiko. Det er derfor vigtigt, at man før undersøgelsen nøje overvejer konsekvenserne, hvis fosteret har mutation i Huntingtin genet. Disse overvejelser kan man med fordel foretage, før graviditeten er en realitet. Overvejelserne bør ske i samråd med en neurolog eller klinisk genetiker.
Hvorfor får man chorea?
Chorea skyldes forstyrret aktivitet i de dele af hjernen, som kaldes basalganglierne. Det er et område dybt i hjernen, som er af stor betydning for bevægelser i arme, ben og krop. Ved sygdom i basalganglierne ændres den måde, man bevæger sig på.
Ved Parkinsons sygdom får man langsomme og stive bevægelser, medens der ved chorea opstår hurtige ufrivillige dansende bevægelser.
Huntingtons Chorea er en arvelig sygdom, som skyldes en mutation i Huntingtin genet. Sygdommen er karakteriseret af chorea, forandringer i ens personlighed og svækket hukommelse. Sygdommen udvikler sig i voksen alder hos stort set alle, som har en mutation i Huntingtin.
Medicinudløst chorea skyldes ofte medicin mod Parkinsons sygdom. Tilstanden holder op, når dosis trappes ned. Chorea som følge af medicin mod psykisk sygdom ophører ikke nødvendigvis, når man ikke bruger medicinen mere.
Smitter chorea?
Huntingtons Chorea er en genetisk sygdom, den smitter ikke. Streptokok-bakterier der i sjældne tilfælde er forbundet med Sydenhams chorea kan smitte.
Er chorea arveligt?
Huntingtons Chorea er en genetisk sygdom, der nedarves autosomalt dominant - dvs. at børn, hvor en af forældrene har sygdommen, har ca. 50% risiko for at få sygdommen.
Hvordan behandler man sygdommen?
Chorea, der skyldes medicin, kan behandles ved at reducere medicin, der har udløst chorea - der kan evt. gives lindrende behandling ved fortsat chorea.
Huntingtons chorea er sjælden. Behandlingen sker hos specialist på sygehus. Medicin kan dæmpe bevægelserne. Også en eventuelt ledsagende depression eller anden sindslidelse kan lindres.
Hvad kan jeg selv gøre?
Søg læge hvis du har Huntingtons Chorea, eller nogen i din familie har Huntingtons Chorea - specielt hvis der er nogen i familien, der ønsker at få børn.
Hvis du har chorea, som er fremkaldt af medicin, kan du tale med din læge om at få justeret eller evt. helt stoppe med den medicinske behandling.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre chorea?
Huntingtons Chorea og Sydenhams chorea kan man ikke gøre noget for at undgå. Derimod kan medicinudløst chorea ofte bedres ved at omlægge medicinen.
Hvis du har Huntingtons Chorea, kan du søge hjælp hos læge, så du kan undgå at give sygdommen videre, hvis du ønsker at få børn.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Din egen læge kan vurdere, om du har brug for yderligere undersøgelser.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
- Huntingtons Chorea er en alvorlig sygdom, som forværres over tid. Efter symptomerne er opstået, er levetiden 10-25 år
- Sydenhams chorea er forbigående og varer som regel 10-15 uger
- Medicinudløst chorea bedres ofte efter, at man ophører af den udløsende medicin. Dette gælder dog ikke altid medicin for psykiske sygdomme
Er chorea farligt?
Huntingtons sygdom er en dødelig sygdom. Chorea efter psykiatrisk medicin aftager ikke altid og kan være invaliderende for den enkelte.
Hvor hyppig er chorea?
Huntingtons Chorea er sjælden (5–10 tilfælde pr 100.000 personer), men der er stor variation, og der kan ses ophobning af sygdommen i nogle geografiske områder.
Chorea som følge af medicin er relativt sjælden hos yngre og midaldrende, men bliver mere almindelig hos ældre mennesker.
Kan jeg få chorea mere end én gang?
Huntingtons Chorea er en livslang sygdom.
Chorea som skyldes medicin kan komme igen, hvis man begynder på den samme medicin igen eller anden medicin, der har chorea som bivirkning.
Vil du vide mere?