Narkolepsi er en sygdom i hjernen, som skyldes mangel på en bestemt signalsubstans (som har 2 navne: orexin eller hypokretin). Denne substans har betydning for stabiliteten af vågenhed og søvn. Herudover har hypokretin betydning for, at der i vågen tilstand kan være elementer, der normalt knyttes til REM-søvn.
Mangel på orexin/hypokretin indtræder i løbet af få måneder, hvorefter symptomerne viser sig.
Narkolepsi er en autoimmun sygdom. Den kan udløses af særlige influenzatyper, og nogle mennesker er særligt disponerede for at reagere med et autoimmunt "angreb" på orexin/hypocretin-producerende celler i hjernen.
Sygdommen viser sig hovedsageligt ved træthed og risiko for at falde i søvn i løbet af dagen, særligt i monotone situationer. Dette kaldes hypersomni.
REM-søvnelementerne kan være pludseligt indsættende tab af muskelkraft, så man falder fuldstændigt sammen (uden at man falder i søvn). Det udløses ofte af latter eller andre følelsesmæssige oplevelser. Det kan i mindre grad også være som at få "gele i knæene" eller tabe noget ud af hænderne. Dette kaldes katapleksi, og man kan godt have narkolepsi uden denne del af symptomerne.
Drømmeoplevelsen kan begynde, inden man er faldet i søvn, eller den kan fortsætte efter man er vågnet. Det kan være vanskeligt at afgøre, om man drømmer eller er vågen. Det kan optræde, både når man er ved at falde i søvn, og ved opvågning. Dette kaldes hallucinationer.
Den muskelslaphed, som er en del af REM-søvnen, kan også fortsætte efter opvågningen, så man oplever, at man er vågen, men ikke kan røre sig i nogle sekunder. Det kalder man søvnlammelse. Nogle raske kan opleve dette fænomen en gang imellem.
Man kan få mistanke om diagnosen ved et eller flere af ovenstående symptomer. Der er ingen blodprøver, som kan bekræfte diagnosen, men der er to undersøgelser, som er obligatoriske for at bekræfte eller afkræfte mistanken:
Man kan også foretage en såkaldt lumbalpunktur og udtage lidt cerebrospinalvæske (væske fra rygmarven). I denne kan man måle niveauet af orexin/hypokretin. Dette vil ved narkolepsi ofte være 0 eller meget lavt i forhold til, hvad der er normalt.
Narkolepsi behandles med medicin. Formålet med behandlingen er at mindske træthed/søvnighed og risikoen for pludseligt tab af muskelkraft (katapleksi). Behandlingen indledes som regel på den afdeling, som har stillet diagnosen (neurofysiologisk afdeling eller søvnlaboratorium).
Det er også vigtigt, at den enkelte patient lever med en omhyggelig søvnhygiejne. Særligt regelmæssige sovetider og tilstrækkelig søvn har betydning for dagtræthed. På særlige tider, hvor dagtræthed viser sig, kan det være en god idé at planlægge at sove til middag.
Narkolepsi er en livslang sygdom, som man endnu ikke har nogen kur for. Ved regelmæssige sovetider, god søvnhygiejne og behandling med medicin kan man dog opnå at reducere generne væsentligt.
Efter opdagelsen af manglen på orexin/hypokretin som årsag til narkolepsi forskes der intenst i substanser, der kan reagere med disse stoffers receptorer i hjernen. Det første gennembrud er kommet i form af en substans, der kan blokere orexin/hypokretin, og derved blokere vågenhed. Det er en ny type sovemiddel, som endnu ikke er på det danske marked. Vi savner stadig gennembrud for et stof, som kan stimulere denne receptor og dermed blokere for træthed og stimulere vågenhed.
Ja, så længe diagnosen narkolepsi ikke er stillet. De pludseligt indsættende søvnanfald kan forekomme i mange situationer, hvor det kan være livsfarligt at falde i søvn, f.eks. når man kører bil. Ved omhyggelig søvnhygiejne og ved at følge den medicinske behandling kan man mindske denne risiko betragteligt.
Så længe diagnosen ikke er stillet, er sygdommen også stærkt hæmmende for et normalt liv. De forskellige symptomer er meget belastende, både socialt og på arbejdet. Det kan være meget vanskeligt at gennemføre en uddannelse, hvis man lider af træthed/søvnighed og ukontrollable søvnanfald i undervisningssituationer.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
