Når man har restless legs, har man stærk uro i benene og en uimodståelig trang til at bevæge dem. Samtidig har man ofte en ubehagelig, ikke-smertefuld muskelspænding/kriblen i læggene. Nogle kan også få ondt i musklerne.
Restless legs er normalt mest udtalt 15-30 minutter efter, at man har lagt sig. Det kan dog også forekomme om dagen og aftenen, især hvis benene holdes i ro. Generne forsvinder næsten omgående, hvis man bevæger benene, men kommer ofte hurtigt tilbage, når benene igen holdes i ro.
Restless legs kan medføre at:
I starten mærker man oftest symptomerne om natten og aftenen, men nogle har restless legs hele dagen. Restless legs kaldes også "Willis-Ekbom disease".
Muskelspændinger i benene, som giver lyst til at bevæge benene.
Lægen stiller primært diagnosen ud fra symptomerne. Lægen vil eventuelt tage blodprøver for at vurdere, om du har nedsat jernindhold i blodet eller andre forhold, der kan forårsage tilstanden.
Som regel er restless legs ikke udtryk for nogen egentlig sygdom.
I de fleste tilfælde kender man ikke årsagen. Der menes at være en arvelig tendens, idet nære familiemedlemmer til personer med restless legs har øget risiko for også at få tilstanden.
Hos nogle udløses det af nervebetændelse eller anden nervesygdom.
Symptomerne kan også skyldes jernmangel, nedsat funktion af nyrerne eller graviditet. Endelig kan nogle former for medicin give bivirkninger i form af restless legs.
Restless legs forekommer ikke sjældent under graviditet. Gravide kvinder med lavt niveau af jern i blodet, har tendens til at få tilstanden i sidste tredjedel af graviditeten.
Der er desuden en sammenhæng mellem restless legs og lavt indhold af stoffet folat. Det kan derfor være nødvendigt at tage tilskud af jern, folat og B12 efter aftale med lægen. Andre former for medicin bør undgås under graviditeten.
Symptomerne bedres næsten altid efter fødslen.
Arvelighed ved restless legs syndrom er som regel uklart. Mange genetiske og miljømæssige faktorer kan være involveret.
Tilstanden findes ofte i familier. I mange familier er der flere, der har restless legs. Undersøgelser tyder på, at hvis man får restless legs tidligt i livet, er det ofte relateret til ens familie.
I nogle berørte familier synes restless legs at have et såkaldt autosomalt dominant arvemønster. Autosomal dominant arv betyder, at en kopi af et ændret gen fra en af forældrene er tilstrækkeligt til at forårsage forstyrrelsen (det "dominerer" over det raske gen fra den anden forælder).
Der findes ingen behandling, som kan helbrede tilstanden. Behovet for behandling afhænger af det ubehag, som restless legs forårsager.
Det er vigtigt at finde ud af, om der er andre årsager, og behandle disse. Mulighederne for behandling er:
Mangel på søvn og andre søvnlidelser som f.eks. søvnapnø kan forværre eller udløse symptomer hos nogle mennesker, der lider af restless legs. Ved at mindske eller helt fjerne disse faktorer, kan man lindre symptomerne.
Nogle tilstande som f.eks. jernmangel kan forværre symptomerne. Nogle former for medicin kan også forværre tilstanden. Dette gælder også alkohol, nikotin og kaffe.
Hvis restless legs påvirker din hverdag, skal du søge læge.
Der er stor variation i forløbet. Det er ofte en livslang tilstand. Symptomerne kan i nogle tilfælde forværres med alderen. Det største problem kan efterhånden blive besvær med at sove og træthed.
Restless legs er normalt en tilstand, der varer hele livet. De nuværende behandlinger kan kontrollere tilstanden, mindske symptomerne og normalisere søvn. Symptomerne kan dog gradvist forværres med alderen, og det kan gå hurtigere for personer, der også lider af andre sygdomme.
Hos nogle ses der perioder, hvor symptomerne aftager eller forsvinder i dage, uger, måneder eller år - selv om symptomerne ofte til sidst kommer igen. Hvis rastløse ben ikke giver større ubehag i løbet af dagen eller påvirker ens evne til at falde i søvn, behøver rastløse ben ikke at blive behandlet.
Omkring 5-15 % af den danske befolkning har restless legs i et eller andet omfang. De fleste har fået symptomer, når de er mellem 30-60 år gamle, men 1 ud af 3 får symptomer før 20 års alderen.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
