Tidligt i sygdommens forløb er symptomerne på Parkinsons sygdom ofte beskedne. I det tidlige forløb får man ofte kun symptomer i den ene side af kroppen. I det senere forløb kommer der symptomer i begge arme og ben.
Symptomerne tiltager langsomt over år. Diagnosen Parkinsons sygdom stilles ved en undersøgelse hos lægen - en neurologisk undersøgelse.
På grund af den langsomme udvikling af symptomer er det vanskeligt for lægen at stille diagnosen Parkinsons sygdom i begyndelsen af sygdommen. Efterhånden som sygdommen skrider frem, og symptomerne bliver mere karakteristiske, bliver det lettere med sikkerhed at stille diagnosen.
Diagnosen stilles først og fremmest på baggrund af de karakteristiske symptomer og fund ved lægens undersøgelse.
For at kunne stille diagnosen Parkinsons sygdom kan det nogle gange være nødvendigt at foretage supplerende undersøgelser som eksempelvis CT- eller MR-skanning af hjernen. Dette kan være nødvendigt for at udelukke andre sygdomme med symptomer, som kan ligne Parkinsons sygdom.
Ved Parkinsons sygdom mangler man signalstoffet dopamin dybt i hjernen i et område, som hedder substantia nigra. Ved en såkaldt DAT SPECT skanning eller PE2I-PET skanning kan man undersøge, om man har normal mængde dopamin i hjernen.
I starten af sygdommen er det som regel ikke nødvendigt med medicin. Senere i forløbet findes der forskellige former for medicin, som kan lindre/mindske symptomerne af Parkinsons sygdom. Hvis medicinen hjælper, støtter det diagnosen Parkinsons sygdom.
Se animation om Parkinsons sygdom
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
