Parkinsons sygdom viser sig ofte gradvist og snigende. Der kan gå lang tid, før man forstår, at de skyldes en sygdom.
I begyndelsen er det almindeligt at føle sig træt, og mange har en let følelse af sygdom i kroppen. I starten kan det være lidt vanskeligt at rejse sig fra en stol, stemmen ændres, og håndskriften kan blive gnidret.
Det er også almindeligt, at mennesker med Parkinsons sygdom i begyndelsen kan opleves som irritable eller deprimerede uden nogen tydelig grund. Tab af lugtesans, søvnforstyrrelse og forstoppelse kan være et tidligt tegn.
Ofte vil familie eller venner mærke de første symptomer før én selv. Ansigtet kan blive mere fattigt på mimik og udtryksløst, bevægelserne stivere, og gangen langsommere og mere usikker.
Efterhånden som sygdommen skrider frem, bliver den karakteristiske rysten mere udtalt, og det kan blive vanskelige at udføre almindelige aktiviteter i dagligdagen. Det kan være, at man ryster på hænderne, så kaffen skvulper over, eller man ikke er i stand til at holde avisen roligt nok til at læse den.
Det er karakteristisk for Parkinsons sygdom, at rysten er værst, når man er i hvile. Rysten forværres tit, hvis man er nervøs. Det er oftest netop generne med rysten, der fører til, at man søger læge første gang.
Parkinsons sygdom er forskellig fra person til person. Nogle oplever hurtig forværring, medens andre går i mange år uden at have specielt stort besvær. Forskellige symptomer kan dominere hos den enkelte.
Der er fire symptomer, som er karakteristiske for sygdommen, og de fleste har to eller flere af dem:
Rysten er ofte det mest dominerende symptom ved Parkinsons sygdom. Starter ofte i tommelfinger og pegefinger, som går frem og tilbage i en fast rytme 4-6 gange i sekundet. Dette kaldes "pilletrille-rysten".
Rysten bliver mere udtalt i hvile og ved stress, og forsvinder under søvn. Rysten kan forekomme i hele kroppen, herunder hoved, tunge, arm og ben.
De fleste personer med Parkinsons sygdom oplever stive bevægelser. Det kan føles, som om bevægelser hindres. Alle led har muskler på begge sider af leddet, som henholdsvis bøjer og strækker leddet. Under normale forhold slapper muskler, som strækker et led af, når leddet bøjes. Eksempelvis når knæet bøjes, slapper knæets strækkemuskler af.
Ved Parkinsons sygdom er der øget modstand i musklerne. Derfor skal man bruge mere muskelkraft, når knæet skal bøjes, fordi strækkemusklerne er mere stive. Det føles derfor tungere at udføre bevægelser.
For at diagnosen Parkinsons sygdom kan stilles, skal der være langsomme bevægelser tilstede.
Man har oftest besvær med at starte og udføre bevægelser/aktiviteter. Efter en årrække med Parkinsons sygdom kan der være store svingninger, fra at man kan bevæge sig omkring uden de store problemer, til man har store problemer med at bevæge sig og eventuelt stivner helt.
Dårlig balance med tendens til at falde for- eller bagover er et almindeligt symptom, især når Parkinsons sygdom har stået på i nogle år.
Når man går, vil man kunne føle, at man er i færd med at falde forover. Man går da hurtigere for at forsøge at genvinde balancen. Dette resulterer i en trippende gang med hovedet først, som er karakteristisk for personer med Parkinsons sygdom.
Dårlig balance kan efterhånden gøre det meget vanskeligt at gå uden gangstativ, og senere i forløbet kan kørestol være nødvendig.
En række andre symptomer kan forekomme ved Parkinsons sygdom. Enkelte mærker ingen af disse symptomer, mens andre er mere generet af dem end af hovedsymptomerne.
Depression ses ved Parkinsons sygdom og kan opstå tidligt i forløbet. Desuden kan en del af den mest anvendte medicin mod Parkinsons sygdom forstærke en depression.
Enkelte personer med Parkinsons sygdom generes af angst eller utryghed. Andre generes af rastløshed, pessimisme eller dårlig motivation. Irritabilitet er også hyppig.
Tankegangen bliver ofte langsommere. Man behøver mere tid for at tænke over ting eller at svare på spørgsmål. Dette skyldes delvis sygdommen i sig selv, men kan også være et symptom på depression. En del udvikler med tiden demens
Tygge- og synkebesvær er ikke usædvanligt. Det kan føre til, at mad og spyt bliver i munden.
Omkring halvdelen får vanskeligheder med at tale, i form af monoton lav tale med gentagelse af ord.
Problemer med vandladning, i form af ufrivillig vandladning eller hindret evne til at lade vandet, er ikke usædvanligt hos personer med Parkinsons sygdom. Det samme gælder forstoppelse. Disse problemer skyldes forstyrrelser i reguleringen af musklerne i blære og tarm.
Mange mennesker med Parkinsons sygdom får fedtet, olieagtig hud i ansigtet, især i panden og rundt om næsen. Det er også almindeligt med problemer fra hårbunden i form af skæl. Årsagen til disse problemer er overdreven sved pga. øget aktivitet i dele af nervesystemet.
Kan vise sig ved problemer med at sove om aftenen, eller ved at man vågner mange gange i løbet af natten. Andre generes af ubehagelige drømme og mareridt. Der kan være tendens til at "udleve" drømme, således at man råber eller bevæger sig voldsomt under drømmesøvn.
Svækket lugtesans ses hos 70 % af dem, som har Parkinsons sygdom. Mange har også nedsat farvesyn. Enkelte oplever følelser af varme, hedeture, øget tendens til at svede eller brændende følelse i læggene.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
