Parkinsons sygdom, oversigt

Morten Blaabjerg

Klinisk professor, overlæge

Fakta

  • Parkinsons sygdom skyldes, at man mister bestemte nerveceller i hjernen så påvirker evne til at sætte bevægelser i gang
  • Sygdommen er særligt hyppig hos personer over 60-70 år
  • Parkinsons sygdom udvikles langsomt over år
  • Det starter ofte med rysten i en hånd eller besvær med finmotorik. Efterhånden kommer der nedsatte bevægelser og stivhed i musklerne. Efter nogle år får man ofte dårlig balance 
  • Medicin kan lindre symptomerne ved Parkinsons sygdom men fjerner ikke sygdommen
  • Det er vigtigt at holde sig i gang - både fysisk og mentalt

Hvad er Parkinsons sygdom?

Parkinsons sygdom udvikles på grund af en gradvis ødelæggelse af hjerneceller i substantia nigra, som er et lille og afgrænset område dybt i hjernen.

Ødelæggelsen går særligt ud over de celler, som udskiller signalstoffet dopamin. Mangel på dopamin giver langsomme og træge bevægelser, stivhed i arme og ben samt rysten i hvile. Denne rysten rammer i særlig grad hænderne.

I starten er symptomerne uklare. De opstår ofte først i den ene halvdel af kroppen, for derefter at sprede sig til den anden side. Sygdommen starter ofte med rysten eller problemer med finmotorik, og efterhånden kommer der nedsatte bevægelser og stivhed i musklerne. Efter nogle år kommer der ofte dårlig balance.

Alle bevægelser vil med tiden blive langsommere. Det vil være tiltagende svært at begynde en bevægelse, eksempelvis at begynde at gå. Rysten er særligt fremtrædende i hvile, og forværres ved psykiske belastninger. Gangen bliver efterhånden med fremoverbøjet krop, småtrippende skridt uden medsving af arme og med usikker balance. 

Stemmen bliver ofte svagere og talen mere monoton. Ansigtet får mindre mimik, så det kan virke udtryksløst. Man kan få psykiske symptomer som glemsomhed, passivitet og depression. Mange får også søvnproblemer.

Andre symptomer kan være smerter i store led, forstoppelse, besvær med afføring og vandladning og generende sved.

    Se animation om Parkinsons sygdom 

    Hvad er symptomerne på Parkinsons sygdom?

    Diagnosen stilles først og fremmest på baggrund af de karakteristiske symptomer og fund ved lægens undersøgelse. 

    1. Rysten. Rammer 2/3 patienter med Parkinsons sygdom. Typisk er en langsom rysten af hånden, mest udtalt i hvile. Hastigheden af rystelserne er 4-6 gange per sekund 
    2. Nedsatte bevægelser, ansigtet har mindre mimik og skridtlængden aftager  
    3. Stivhed i muskler, som oftest mest tydeligt i arme og hænder
    4. Senere i forløbet kommer der ofte problemer med balancen, og man får tendens til at falde

    Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?

    Symptomerne i begyndelsen af Parkinsons sygdom kommer og går. Det er derfor vanskeligt at stille diagnosen, når symptomerne opstår første gang.

    Senere i forløbet vil der ofte være rysten, nedsatte bevægelser og stivhed i muskler. Efter nogle år får man ofte problemer med balancen.

    Hvordan stilles diagnosen?

    Lægen stiller diagnosen på baggrund af de karakteristiske symptomer nævnt ovenfor.

    I de tidlige stadier af sygdommen kan diagnosen være vanskelig. Efterhånden som den udvikler sig, kan diagnosen stilles med større sikkerhed på baggrund af sygehistorie og lægens undersøgelse (neurologisk undersøgelse).

    Ingen blodprøver eller andre undersøgelser er nødvendige, når diagnosen Parkinsons sygdom skal stilles. Det kan dog nogle gange være nødvendigt med supplerende undersøgelser. Det sker for at udelukke andre sygdomme, som kan have symptomer, der ligner Parkinsons sygdom. 

    Hvorfor får man Parkinsons sygdom?

    Årsagen til Parkinsons sygdom er i de fleste tilfælde ukendt. Arv spiller formentlig en rolle - særligt i de tilfælde, hvor sygdommen er opstået tidligt.

    I nogle tilfælde opstår sygdommen efter virusinfektioner i hjernen. Forskellige typer forgiftninger har også medført udvikling af Parkinsons sygdom.

    Medicin af typen neuroleptika, som bruges til at behandle nogle psykiske sygdomme, kan også give Parkinson-lignende symptomer.

    Er Parkinsons sygdom arveligt?

    Der findes sjældne arvelige former for Parkinson sygdom. Hos de fleste kan en sådan arvegang dog ikke påvises. Risikoen for at få Parkinsons sygdom er dog fortsat lidt højere, hvis et nærtstående familiemedlem (forældre, søskende) er ramt. 

    Hvilken behandling er der?

    Der findes ingen medicin, der kan helbrede Parkinsons sygdom.

    Behandling med medicin begynder, når symptomerne begrænser ens funktion og livskvalitet. Den medicin som benyttes virker ved at øge signalstoffet dopamin i hjernen.

    Der findes flere typer medicin mod Parkinsons sygdom. De virker lidt forskelligt, ligesom bivirkningerne er forskellige. Hvilken medicin der vælges afhænger af alder og symptomer.

    Som sygdommen udvikler sig kan det være en fordel at give medicinen med en medicinpumpe. Der findes forskellige typer pumper som kan give medicinen i tarmen eller i huden.

    Kirurgi med implantation af elektroder dybt i hjernen kan være nødvendig ved særligt udtalte og invaliderende Parkinson gener. Kirurgi anvendes også, hvis den medicinske behandling ikke længere giver den ønskede effekt eller ikke tåles. Læs mere om behandling af Parkinsons sygdom.

    Det er vigtigt, at man er fysisk aktiv. Fysioterapi er gratis når din læge skriver en henvisning og angiver at det drejer sig om Parkinsons sygdom, og det anbefales til alle hvor sygdomme er fremskreden.

    Hvad kan jeg selv gøre?

    Det er meget vigtigt at være fysisk aktiv, når man har Parkinsons sygdom. Træning og øvelser vil ikke standse sygdommen, men gør, at man får et overskud til bedre at klare udfordringer som muskelsvaghed, besvær med at gå og problemer med balancen. Man kan ofte opleve, at symptomerne forbedres ved fysisk aktivitet og træning. 

    • Symptomer forbedres ved fysisk aktivitet og træning
    • Balancetræning har positiv effekt på kroppens stabilitet
    • Styrketræning har positiv effekt på muskelstyrke
    • Træning på gangbånd øger ganghastighed, skridtlængde og gangdistance

    Det er i det hele taget vigtigt at holde sig i gang - både fysisk og mentalt. 

    Hvordan undgår jeg at få eller forværre Parkinsons sygdom?

    Man kender ikke årsagen til Parkinsons sygdom. Der er derfor intet, man kan gøre for at forebygge Parkinsons sygdom.

    Har man sygdommen, er det vigtig at holde sig aktiv både fysisk og mentalt. Desuden er det vigtig at tage medicinen som aftalt med lægen.  

    Hvornår skal jeg søge hjælp?

    Hvis du får symptomer på Parkinsons sygdom, skal du kontakte din læge, der ofte vil henvise dig til en speciallæge (neurolog).

    Hvordan udvikler sygdommen sig?

    Sygdommen opstår oftest efter 60 årsalderen og forværres gradvist over år.

    Svingninger i funktionsniveau er især almindeligt efter nogle år med medicinsk behandling. De ubehagelige svingninger betyder, at kort efter man har indtaget medicinen bedres bevægeligheden, og kort før næste dosering af medicin er der øget stivhed og nedsat bevægelighed.

    Ved overdosering af den medicin, som bruges i behandlingen, kan man få ufrivillige bevægelser. Nogle får psykiske bivirkninger af Parkinson-medicinen. Parkinsons sygdom kan dog også i sig selv give psykiske symptomer.

    Over tid får mange demens, dvs. svækkelse af hukommelsen.

    Hvor hyppig er Parkinsons sygdom?

    • Parkinsons sygdom forekommer hos 1 % af befolkningen over 50 år
    • Forekomsten er hyppigst hos personer over 70 år
    • Parkinsons sygdom kan i sjældne tilfælde være arvelig, og ses så hos personer helt ned i 20 års alderen
    • Sygdommen er lige hyppig hos mænd og kvinder

    Vil du vide mere?

    Kilder

    Fagmedarbejdere

    Morten Blaabjerg

    klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden

    Bente Klarlund Pedersen

    overlæge, dr.med, leder af Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet, professor i integrativ medicin Københavns Universitet

    Naja Zenius Jespersen

    læge, ph.d., post.doc, Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet

    Hans Christian Kjeldsen

    ph.d., praktiserende læge, Grenå

    Indhold leveret af

    Patienthåndbogen

    Patienthåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerPatienthåndbogen