Bevidstløshed er en tilstand, hvor man ikke er vågen og heller ikke kan vækkes med lyde, berøring eller smerte. Den bevidstløse kan have svært ved at trække vejret selv, især hvis vedkommende ligger på ryggen.
Også andre beskyttende reflekser er nedsatte, f.eks. synkerefleksen. Andre må hjælpe den bevidstløse person med at udføre de forskellige livsfunktioner, indtil bevidstheden er genvundet.
Hvis en skadet person er bevidstløs, kan vedkommendes luftveje være blokerede, så han/hun holder op med at trække vejret. Det er derfor vigtigt hurtigt at sikre, at vejret kan trækkes frit, og der kan komme luft i lungerne. Er man uden luft i flere minutter, kan hjertets funktion også stoppe. Hvis den skadede ikke trækker vejret, og hjertet ikke slår, må man forsøge at genoplive vedkommende.
Hvis vejrtrækningen er normal, skal man sikre sig, at den bevidstløse ikke kommer yderligere til skade. Tilførslen af blod til hovedet skal man sikre ved at lægge den bevidstløse ned. Læg gerne vedkommende på siden, så den bevidstløse ikke får spyt, savl eller opkast ned i lungerne.
Her finder du omtale af hjertelungeredning - genoplivning - og bevidstløshed:
Bevidstløshed kan skyldes en lang række tilstande. Nogle af de vigtigste er:
Man skelner mellem akutte årsager - som kræver umiddelbar førstehjælp - og langvarig bevidstløshed, hvor patienten observeres og behandles på sygehus.
Det mest kritiske er at sikre, at den bevidstløse person trækker vejret, og at luftvejene er frie. Det er også vigtigt, at vedkommende kommer ned at ligge, især hvis blodtrykket er for lavt.
Hvis vejrtrækningen ikke er normal, skal man se efter, om der er noget, der blokerer i mund eller svælg. Det kan for eksempel være en tandprotese eller noget, man har fejlsunket. Den bevidstløse bør ligge i såkaldt stabilt sideleje.
Ved alvorlige tilstande og hvor det ser ud til, at bevidstløsheden kommer til at vare et stykke tid, bliver der lagt et rør ned i luftrøret for at sikre frie luftveje. Dette kalder man på fagsprog at intubere. I nogle tilfælde bliver den bevidstløse patient koblet til en respirator. Ved behov vil patienten få ilttilførsel.
Ved langvarig bevidstløshed holder sundhedspersonalet øje med, at patientens arme og ben ligger i en komfortabel position, som tillader god blodgennemstrømning. Ved langvarig bevidstløshed skal patienten have lagt et blærekateter, så blæren kan tømmes, hvis det er nødvendigt.
Med mellemrum bliver patientens bevidsthedsniveau vurderet og registreret. Man sørger for, at patienten ligger på en trykaflastende madras og bliver vendt hyppigt. Dette sker for at undgå tryksår.
Temperatur, puls, åndedræt og blodtryk måles så ofte, man finder det nødvendigt. Hvis øjnene er åbne, kan det medføre sår på hornhinden. Øjnene skal derfor lukkes eller dryppes med kunstige tårer for at undgå, at de tørrer ud.
Lægerne gør brug af et redskab kaldet Glasgow Comaskala (GCS) eller FOUR score til at bedømme og beskrive udviklingen af patientens bevidsthedsniveau og virkningen af en iværksat behandling.
Almindelig hygiejne, herunder mundhygiejne, bliver foretaget regelmæssigt.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
