Rysten

Morten Blaabjerg

Klinisk professor, overlæge

Fakta

  • Rysten, også kaldet tremor, kan forekomme i hvile (hviletremor) og ved aktivitet (aktionstremor)
  • Tremor ses normalt (fysiologisk) og ved angst samt ved en række sygdomme i hjerne og lillehjerne, ved stofskiftesygdomme, ved forgiftning med metaller og som bivirkning til medicin
  • Nogle former for rysten bedres ved at behandle den sygdom, som er årsagen til, at man ryster. Andre former for rysten kan lindres med medicin
  • Endelig er der former for rysten, der ikke bedres særligt effektivt på trods af behandling med medicin

Hvad er rysten?

Rysten er rytmiske bevægelser af en kropsdel, oftest arm eller hoved. Rysten kaldes tremor på fagsprog.

Vurdering af rysten

Man deler rysten ind i grupper:

  • Hviletremor
    • Rysten når den aktuelle kropsdel er i afslappet tilstand, som ved Parkinsons sygdom
  • Aktionstremor deles i 
    • Rysten når man fastholder en bevægelse mod tyngdekraften, eksempelvis fremstrakte hænder (såkaldt statisk tremor)
    • Kinetisk tremor er rysten ved målrettede bevægelser, som eventuelt forværres sidst i bevægelsen, f.eks. inden gaflen når munden

Hvad kan årsagen være?

Almindelig årsag som oftest ikke kræver behandling

  • Rysten ved angst og nervøsitet kaldes også fysiologisk tremor og er et normalt fænomen

Hyppige årsager som kan kræve behandling

  • Essentiel tremor
    • Ofte familiær, begynder ofte midt i livet, symptomerne tiltager langsomt igennem livet
    • Varierer i frekvens og udslag
    • Ofte ensartet rysten på begge hænder
    • Der ses statisk og kinetisk tremor
    • Der er ofte bedring af rysten efter indtag af alkohol
    • Rysten øges med stress og træthed
  • Parkinsons sygdom
    • Opstår som regel hos en person over 60 år, tilstanden forværres med tiden
    • Hyppigst er rysten af hænder. Starter oftest asymmetrisk
    • Typiske symptomer er rysten som øges ved psykisk belastning, "maskeansigt", langsomme og nedsatte bevægelser, monoton stemme
  • Højt stofskifte (hypertyreose)
    • En tilstand som forekommer klart hyppigere blandt kvinder end mænd
    • Typiske symptomer kan være rysten, vægttab trods god appetit, sved og varmeintolerance, hjertebanken, rastløshed, irritabilitet
  • Alkoholoverforbrug
    • Tilstanden er ofte præget af rysten på hænderne (ved abstinens) 
  • Medicinforgiftning
    • Kviksølv, bly, mangan
  • Bivirkning til medicin 
    • Lithium, midler mod depression (SSRI), medicin mod alvorlige psykiske sygdomme, steroider, sympatikomimetika (lægemidler med samme virkning som adrenalin og noradrenalin), valproat
    • Abstinenser ved stort forbrug af benzodiazepiner

Sjældne årsager som kan kræve behandling

  • Sygdomme i lillehjernen eller hjernestammen
    • Skyldes oftest blodprop i hjerne/hjerneblødning
    • Multipel sklerose
    • Arvelig sygdom i lillehjernen, er sjældent 
    • Giver grov rysten, ukontrollerede og usikre bevægelser, intentionstremor
    • Nedsat evne til at gøre modsatrettede bevægelser hurtigt efter hinanden, også kaldet nedsat diadokokinese

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Ved overforbrug af alkohol, benzodiazepiner og tobak bør forbruget reduceres 
  • Rysten udløst af medicin bør man diskutere med sin egen læge, og mulighed for omlægning af medicin må overvejes
  • Essentiel tremor kan lindres af medicin (og alkohol, hvilket dog ikke er tilrådeligt)
  • Bedre regulering af stofskiftet kan mindske rysten ved stofskiftesygdomme
  • Undgå udsættelse for farlige metaller som kviksølv, bly og mangan  

Kontakt egen læge 

  • Ved plagsom rysten bør du kontakte egen læge
  • Ved nyopstået rysten bør du kontakte egen læge med henblik på at finde årsagen

Kontakt læge med det samme 

  • Der er ikke behov for akut henvendelse til egen læge

Hvad gør lægen?

Lægeundersøgelsen

  • Lægen vil vurdere, hvilken type rysten du har
  • Lægen vil se efter tegn til anden sygdom
  • Lægen vil udføre en neurologisk undersøgelse

Andre undersøgelser

  • Eventuelt blodprøver 
  • Eventuelt CT- eller MR-skanning af hjerne og rygmarv

Henvisning til specialist eller sygehus

  • Ved mistanke om sygdom i hjerne og nervesystem vil henvisning til speciallæge (neurolog) være relevant

Kilder

Fagmedarbejdere

Morten Blaabjerg

klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen