ElektroEncefaloGrafi (forkortet EEG) er en undersøgelse, der registrerer hjernens elektriske impulser.
Signalerne forstærkes og filtreres i EEG-apparatet. En del af den elektriske aktivitet, som dannes i hjernebarken, svækkes af hjernehinder, kraniet og huden, og når aldrig frem til elektroderne, som er fæstnet i hårbunden. EEG måler den samtidige elektriske aktivitet i et 6-10 cm2 stort område af hjernen.
EEG ændrer sig frem til 13-17 års alderen, hvor hjernen er fuldt udviklet. Hos voksne er et normalt EEG sammensat af flere rytmiske dele og varierer afhængigt af, om personen er vågen, døser eller sover.
De almindeligste årsager til at udføre et EEG er
Elektroder, små plader eller nåle, der opfanger de elektriske signaler, fæstnes til hårbunden. Hvis der anvendes plader, må man bruge såkaldt elektrodecreme for at sætte elektroderne fast. 16-24 elektroder fæstnes på bestemte steder af hovedet.
I forbindelse med undersøgelsen ligger man ned med lukkede øjne det meste af tiden, hertil kommer forskellige stimulationer som dyb vejrtrækning (hyperventilation) og lysglimt.
Ved hyperventilation skal man trække vejret dybt gennem munden 20 gange per minut i 3 minutter. Hyperventilation ændrer blodets surhedsniveau, som hos nogle kan fremprovokere forandringer i EEG'et. Ved lysglimt blinker en lampe foran øjnene. Lysglimtene kan fremprovokere et unormalt EEG-mønster, som ikke ses i hvile med lukkede øjne.
Man kan også blive bedt om at sove mindre om natten, end man plejer. Det skyldes, at også søvnmangel eller søvn under undersøgelsen kan vise forandringer, der ellers ikke ses ved et normalt EEG.
Efter at EEG-optagelsen er slut, fjernes elektroderne.
Diagnosen epilepsi stilles først og fremmest ved hjælp af symptomerne ved anfald. EEG er den bedste supplerende undersøgelse ved mistanke om epilepsi. Et normalt EEG udelukker ikke epilepsi, da forandringer ved epilepsi kan komme og gå, og forandringer dybt i hjernen ikke altid opdages ved et normalt EEG.
Et unormalt EEG kan på den anden side også ses hos raske, men det er sjældent.
Der kan også ses forandringer i EEG, der tyder på anden sygdom end epilepsi.
Det er sjældent, at man alene ved hjælp af EEG kan sige, hvad personen fejler. Der skal næsten altid supplerende oplysninger til.
Epilepsiforandringer på EEG er typisk nogle små spidse takker, der ofte kommer specielt i det område af hjernen, hvorfra epilepsien kommer. Epilepsiforandringer i EEG kan komme periodevis. Epilepsilignende forandringer kan også ses fra et område med arvæv, for eksempel efter en blodprop i hjernen, uden at man har epilepsi.
Ved epilepsi kan man også se, at hjernebølgerne er langsommere end normalt i det område, som epilepsien kommer fra. Det kan betyde, at hjernevævet i det område er anderledes end normalt og vil ofte føre til, at man udfører en skanning af hjernen. Langsomme hjernebølger er dog mere uspecifikke end spidse hjernebølger og ses ved mange andre sygdomme og hos normale.
Optager man EEG, mens der ikke er anfald, vil man finde epilepsilignende forandringer hos 50 % af dem, som har epilepsi. Finder man ikke forandringerne første gang, man foretager et EEG og har fortsat mistanke om epilepsi, kan det være en god ide at gentage EEG - eventuelt forudgået af søvnmangel. Gentagne EEG, inklusiv EEG forudgået af søvnmangel, resulterer i epilepsilignende forandringer hos 90 % af personer med epilepsi.
Optager man EEG, mens der er anfald eller lige efter, er der oftest EEG forandringer. Hvis anfaldet kommer fra et område af hjernen, der ligger langt fra overfladen, for eksempel dybt i pandelapperne, kan det dog ske, at EEG er normalt også under anfald.
EEG bruges også i forbindelse med uforklarlig bevidstløshed, hjernebetændelse og visse former for demens.
Hjernen er beskyttet af kraniet. Hjernen udgøres af storhjernen (cerebrum), højre og venstre halvdel (hjernehemisfærerne), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen. Storhjernen er 15 cm lang og 11 cm bred og udgør omkring 90 % af hjernevævet.
Hjernebarken (cortex cerebri) er den yderste del af storhjernen. Her findes centre, som styrer sproget, bevægelser, tolker sanseindtryk, former tanker og følelser samt hukommelsen mv. Se tegning af hjernens funktionsområder.
Hjernebarken består af 11 milliarder nerveceller, som har varierende elektrisk aktivitet alt efter aktiviteten i hjernen. Eksempelvis vil det bageste af hjernen være aktivt, når man ser. Det skyldes, at synsopfattelsen er lokaliseret i dette område. Den del af hjernebarken, som styrer musklerne til armen (motorisk cortex), vil derimod være mere aktiv, når armens bevæges.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
