Bypasskirurgi i hjertet

Videotekst

Hjertet er en muskel, som pumper il-trigt blod og næringsstoffer ud til kroppens celler. Men hjertet selv behøver også disse livsnødvendige stoffer for at kunne fungere. Blodet fordeles i hjertet via kranspulsårerne, også kaldet koronararterierne.

Koronararterierne sørger for næring til hjertet. Hvis pulsårerne bliver forsnævrede eller helt blokeret på grund af en blodprop eller åreforkalkning, vil blodstrømmen være utilstrækkelig til, at musklen kan fungere. Når det sker, vil cellerne i denne del af hjertet dø, hvilket efterlader et hjerte, der ikke fungerer godt. Fysisk aktivitet, rigtig kost og rygeophør med mere er vigtigt for at bremse udvikling af hjertesygdom. Nogle gange er operation dog nødvendig for at reparere skaderne forårsaget af hjertesygdom.

En bypass er en omkørsel, hvor man udtager en vene fra benet, som i den ene ende sys ind i hovedpulsåren, aorta, og i den anden ende i koronararterien perifert for det forandrede parti, således at blodet ledes uden om det forandrede parti i pulsåren.

Operationen er ikke uden komplikationer. Det er derfor vigtigt, at kirurgen og patienten drøfter disse forhold før operationen.

Vil du vide mere?

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen