Hjerte-lunge maskine
Videotekst
Hjertet og lungerne samarbejder om at sikre kroppens celler en jævn tilførsel af ilt. I kredsløbet pumper hjertet iltfattigt blod til lungerne og modtager så iltrigt blod fra lungerne, som fordeles til resten af kroppen.
Hjertet kan skades af sygdom eller ulykke. Åben hjertekirurgi, hvor brystkassen åbnes, og hjertet blotlægges, kan være nødvendig for at reparere skaden. Under nogle åbne hjerteoperationer er det nødvendigt at stoppe hjertet for at kunne reparere hjertets muskel, klapper eller andre fine strukturer. En hjerte-lunge maskine gør det muligt at opretholde kredsløb og iltning, selv om kirurgen standser hjertet.
Maskinen består af en pumpe, som fungerer som hjertet, og en oxygenator som erstatter lungerne.
Under en hjerteoperation vil iltfattigt blod fra hjertets forkamre blive ledt til et reservoir i hjerte-lunge maskinen og videre til en oxygenator, som ilter blodet, som vandet i et akvarium. En pumpe bringer blodet tilbage i patientens kredsløb, hvor kredsløbet sørger for at bringe det iltrige blod rundt i kroppen som normalt. Når hjertet er repareret, startes det igen, og hjerte-lunge maskinen kan fjernes.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af