Hjerteinfarkt
Videotekst
Hjertet er det centrale organ i kredsløbssystemet. Det er en muskel, som løbende pumper blod ud til resten af kroppen. Kranspulsårerne, eller koronararterierne, er hjertets pulsårer, som forsyner hjertet med den ilt og næring, som det behøver for at fungere.
Røde og hvide blodlegemer og andre elementer cirkulerer i kredsløbet. Hos en rask person er karvæggen i pulsårerne glat og med jævn tykkelse. Med årene opstår der fedt- og kalkaflejringer i pulsårerne, de såkaldte plak. De opstår også i kranspulsårerne.
Når plak er aflejret på indersiden af en arterie, bliver den med tiden forsnævret og mindre fleksibel. Det kaldes aterosklerose eller åreforkalkning. Aterosklerose i koronararterierne kaldes koronarsygdom og kan give angina pectoris eller brystkrampe. Hvis åreforkalkningen bliver meget udtalt, og der kun kan løbe lidt blod igennem, eller karret aflukkes helt, kan der opstå et hjerteinfarkt, også kaldet en blodprop i hjertet eller et hjerteanfald.
Hvis kranspulsåren er meget forsnævret, f.eks. mere end 90%, er der fare for, at koronararterien lukker fuldstændigt af, og at der derfor opstår et hjerteinfarkt.
En anden måde, hvorpå koronarsygdom kan føre til hjerteinfarkt, er, at der dannes en blodprop. Ofte opstår der en revne i eksisterende plak. Når det sker, vil blodet kunne størkne, og der dannes en blodprop, der hvor revnen er. En sådan blodprop kaldes en trombe. Den kan vokse i størrelse, indtil den blokerer blodstrømmen fuldstændig.
Omfanget af skaden, som opstår i hjertet ved et hjerteinfarkt, afhænger af hvor stor en del af hjertemusklen, der bliver berøvet sin blodforsyning, og hvor hurtigt tilstanden behandles. Heldigvis kan risikoen for hjerteinfarkt nedsættes, hvis åreforkalkning opdages tidligt.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
