Radiofrekvensablation
Videotekst
Hjertet er en muskel, som rytmisk trækker sig sammen gennem hele livet. Hvert slag er stimuleret af et elektrisk signal, som udløses af hjertets ledningssystem. Et normalt hjerte slår i hvile mellem 60 til 100 slag per minut.
Ved et normalt hjerteslag følger hjertets elektriske signal en bestemt ledningsvej gennem hjertet. Signalet begynder i sinusknuden, eller SA-knuden, som befinder sig i højre forkammer eller atrium. SA-knuden får atrierne til at trække sig sammen, således at blod presses ned i hjertekamrene, ventriklerne. Det elektriske signal passerer så gennem atrio-ventrikulær knuden, eller AV knuden, og ned i ventriklerne. Signalet får nu ventriklerne til at trække sig sammen, og blodet pumpes ud i lungerne og i kroppen.
Nogle gange opstår der fejl i ledningssystemet, som får hjertet til at slå for hurtigt, for langsomt eller uregelmæssigt. Radiofrekvensablation er en medicinsk procedure, som bruges til at korrigere en arytmi eller uregelmæssige hjerteslag.
Før ablation foretager man elektrofysiologiske undersøgelser for at finde det bestemte område i hjertet, som har behov for behandling. Under ablationsproceduren føres et kateter ind i en arterie eller vene i lysken, op gennem legemspulsåren eller -blodåren og ind i hjertet. Når kateteret er fremme ved målet i hjertet, udsender elektroder i spidsen af kateteret radiobølger. Denne energi vil opvarme og ødelægge det hjertevæv, som forårsager den unormale rytme. I de fleste tilfælde vender hjertet tilbage til sin normale rytme efter ablationen. Men nogle patienter vil fortsat have behov for medicin eller indsættelse af en pacemaker.
Der er flere mulige komplikationer forbundet med dette indgreb, som bør diskuteres med lægen før ablationsproceduren.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
