Apopleksi

Hvad er symptomerne ved apopleksi?

  • Pludselige opståede symptomer
  • Ofte halvsidige
  • F.eks. lammelser, taleproblemer, synstab, ændret personlighed og bevidsthed 
  • Skyldes forstyrrelser i blodforsyningen til dele af hjernen

Hvilke symptomer kan apopleksi give?

  • Størstedelen af alle personer med akut apopleksi har en eller flere af følgende:
    • Lammelse i den ene side af ansigtet
    • Halvsidig lammelse i arm eller ben
    • Sprogforstyrrelse - f.eks. problemer med at finde ord eller tale tydeligt
    • Tab af synet i den ene halvdel af synsfeltet på begge øjne
    • Kan også vise sig som akut opstået svimmelhed samtidig med manglende kontrol over arm eller ben
  • Ved et eller flere af disse symptomer skal der ske akut kontakt til ambulance eller læge

Hvad er årsagen til apopleksi?

  • 85 % skyldes tilstopning af en blodåre i hjernen
    • Enten fra blodprop som opstår på stedet (trombose)
    • Eller af blodprop som kommer fra hjertet eller halspulsårer (emboli)
  • 15 % skyldes hjerneblødning

Hvordan stilles diagnosen?

  • Typisk sygehistorie hvor symptomerne består udover 24 timer
  • Fund af neurologiske symptomer
  • CT eller MR skanning af hjernen

Behandlingsmål

  • Begrænse skaden på hjernen
  • Forebygge eller reducere risikoen for nye symptomer eller komplikationer
  • Genoptræne tabte funktioner
  • Iværksætte behandling som mindsker risiko for ny hjerneblodprop eller blødning, samt hjerteiskæmi eller blodprop

Behandling

  • Akut behandling
    • Blodprop
      • Trombolyse - blodpropopløsende behandling indenfor 4½ time
      • Hvis personen med apopleksi først er på hospitalet efter 4½ time, akut opstart af støddosis af blodpladehæmmende behandling  
      • Herefter opstartes daglig, livslang behandling med blodpladehæmmer (trombocytaggregationshæmmer)
      • Hvis personen med apopleksi har forkammerflimmer (atrieflimmer), opstartes dog i stedet en regelret blodfortyndende behandling (AK-behandling), ofte først nogle dage efter infarkt, afhængig af infarktstørrelse
    • Hjerneblødning
      • Behandles i nogle tilfælde med medicin
      • Ved meget alvorlig trykpåvirkning af hjernen, samt hvis blødningen ligger overfladisk, vælger man nogle gange at udtømme blødningen ved en operation. Dette vil dog tidligst være 4 timer efter, at hjerneblødningen begyndte
  • Behandling af risikofaktorer
  • Forebygge komplicerende infektioner
  • Tidlig mobilisering
  • Aktiv optræning

Prognose - overlevelse

  • 85-90 % overlever den første måned
  • 70-80 % overlever det første år afhængig af ledsagende sygdomme
  • Hjerneblødning har dårligere prognose i den akutte fase, men den samme som blodprop på længere sigt

Prognose - funktion

  • De fleste får det betydeligt bedre de første måneder efter apopleksien
  • 90 % af bedringen sker de første 3 måneder, kommer ofte trinvis 
  • Herefter sker bedring langsommere
  • Der kan ses bedring helt op til 5 år efter, at symptomerne opstod

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen