Dyb venetrombose (DVT)

Fakta

  • Dyb-venetrombose (forkortet DVT) er blodprop i de dybe vener (blodkarrene som fører blodet tilbage til hjertet) i arme, ben, bækken, mave eller brysthulen
  • Ved dyb-venetrombose kan blodproppen løsne sig og blive ført op til lungerne, så man får en blodprop i lungerne
  • En dyb-venetrombose skal behandles med medicin og sidder den i benene suppleres med kompressions-strømpe. Behandlingen gives for at mindske risikoen for blodprop i lungerne og for at forebygge vedvarende hævelse af ben eller arme

Hvad er en dyb venetrombose (DVT)?

  • Blodprop i venerne i ben (læg og lår), bækkenet eller armen
  • Dyb venetrombose kaldes også DVT  
  • Dele af blodproppen kan flyde med blodet til hjertet og derfra videre til lungerne (kaldes 'lungeemboli')
  • Det ses i op til halvdelen af tilfældene, men de fleste gange uden at man mærker det. Hvis der er tale om en større lungeblodprop ses dog åndenød, besvimelse eller evt. mere alvorlige symptomer

Hvilke symptomer giver dyb venetrombose?

  • Hævelse i det berørte ben eller arm
  • Rødme, varme, smerte og nedsat funktion af ben eller arm
  • Sædvanligvis lindres smerterne i hvile og ved at løfte det syge ben eller arm højt op

Hvem er i risiko for at få dyb venetrombose?

Risikoen for at få en blodprop i de dybe vener i benet øges, hvis du

  • er immobiliseret, fx. ved at ligge i sengen eller har det ene ben i gips. Immobilisering ved rejseaktivitet, fx længerevarende flyrejser, øger også risikoen for dyb venetrombose
  • har været ud for en ulykke og fx. brækket et ben, fået betændelse eller er blevet opereret inden for de seneste uger
  • har øget tilbøjelighed til at danne blodpropper
    • det kan være medfødt, eller pga.
    • hormonbehandling (P-piller)
    • graviditet
    • rygning
  • har en alvorlig sygdom
    • Ca. 15 % med dyb venetrombose har i forvejen kendt kræftsygdom

Hvordan stilles diagnosen?

  • Diagnosen kan kun stilles ved at foretage en skanning, fx. en ultralydskanning, hvor blodproppen tydeligt ses
  • Lægen kan få mistanke om blodprop ud fra det, du fortæller, eller det lægen kan se på dit ben
  • Bestemte blodprøver kan også bruges til at udelukke diagnosen, den såkaldte d-dimer 

Behandling

  • Det er vigtigt hurtigt at få af-eller bekræftet mistanken, så en evt. behandling kan begynde straks
  • Man skal behandles med blodfortyndende medicin, der til at begynde med gives enten
    • tabletter fra start, der som regel skal tages i 3-6 måneder, eller
    • en daglig indsprøjtning fulgt op af tabletter i 3-6 måneder
  • Mobilisering og brug af kompressionsstrømper fra når diagnosen er stillet er også vigtigt

Komplikationer og prognose?

  • Der er en risiko for, at en blodprop fra benet kan løsrives og med blodstrømmen føres til lungerne (kaldes 'lungeemboli'). Hvis en sådan lungeemboli er meget stor, kan den sjældent være dødelig. Langt hyppigere ses åndenød, og hvis lungeblodproppen er lille, giver den nogle gange slet ingen symptomer
  • Blodproppen i benet kan opløses ved medicinsk behandling, men det kan føre til at kredsløbet ikke fungerer så godt som før, fordi veneklapperne er ødelagt. Det gør det sværere at få blodet tilbage til hjertet. Der kommer tendens til hævelse, og der kan på længere sigt opstå eksem og bensår, det såkaldte posttrombotiske syndrom
  • Prognosen er generelt god, men 1 % dør af blodprop til lungerne, og op mod 10-20 % udvikler posttrombotisk syndrom i let eller (sjældent!) svær grad

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen