Angiografi bækkenarterier

Røntgen apparatet bliver kørt på plads og lejet, hvorpå patienten ligger, bliver løftet lidt op. Lægen føler efter pulsen i lysken og lægger lokalbedøvelse i huden og omkring blodkarret. Med en kanyle prikker lægen hul i pulsåren i lysken, og der kommer en stråle blod, når kanylen rammer.

Lægen indfører en lang, bøjelig ledetråd (guidewire) gennem kanylen. Den bliver under røntgen-gennemlysning ledt et godt stykke op i bækkenpulsåren og videre op i legemspulsåren (aorta). Kanylen kan nu trækkes tilbage, mens guidewiren bliver liggende.

Hen over guidewiren indføres nu et lidt tykkere plastikrør (sheath). Plastikrøret skal fungere som adgangsporten for de efterfølgende tynde katetre, der skal indføres. Man skyller med heparin, som forhindrer, at der dannes blodpropper i de lange tynde slanger.

Røntgen apparat og røntgenkontrastvæske gøres klar. På røntgenskærmen ses røntgenkontrasten som en mørk skygge, der først fylder legemspulsåren ud for pulsårerne til nyrerne og så med hvert pulsslag rykvis løber ned i bækkenpulsårerne.

Legemspulsåren ser noget bredere ud neden for nyrepulsårerne end ovenfor: et aortaaneurisme (udposning på legemespulsåren). Røntgenkontrastvæske fylder bækkenpulsårerne.

Når undersøgelsen er færdig inspiceres indstiksstedet, og kateteret trækkes ud. Man komprimerer manuelt for at forhindre, at det bløder fra hullet i pulsåren, eller at der opstår en blodansamling (et hæmatom) i lysken. Ofte vil man udover kompression manuelt også benytte en lukke anordning (closure device) for ikke at skulle komprimere så længe og sikre at hullet holdes lukket.