Det lille kredsløb (lungekredsløbet), der pumper det afiltede blod til lungerne
Det store kredsløb (det systemiske kredsløb), der pumper det iltede blod ud til hele kroppen
Kredsløbene er inddelt i
Arteriekredsløb, hvor hjertet pumper blodet ud til kroppen under forholdsvist højt tryk (det systemiske kredsløb)
Venekredsløbet, hvor blodet med lavt tryk flyder tilbage til hjertet
Den hyppigste og mest alvorlige kredsløbssygdom er åreforkalkning (aterosklerose), hvor fx kranspulsårer til hjertemusklen kan blive forsnævrede. Det kan føre til brystsmerter, hjertesvigt og forstyrrelser i hjerterytmen. I de værste tilfælde kan det føre til blodprop i hjertet, hjertestop og død
Aterosklerose kan også medføre smerter i benene og koldbrand samt slagtilfælde, hvis hjernen rammes
Hjerteklapperne sikrer, at blodet pumpes frem igennem hjertet ved at forhindre tilbageløb. Disse klapper kan med alderen fortykkes og blive utætte eller forsnævrede, hvilket kan forårsage hjertesvigt
Kroppens transportsystem
Blodet er kroppens transportsystem. Hovedopgaven er at bringe næringsstoffer og ilt ud til kroppens væv og celler. Uden denne tilførsel ville cellerne ikke kunne leve.
Blodet transporterer også affaldsstoffer væk fra vævet og bidrager til at opretholde kropstemperaturen. For at klare disse livsvigtige opgaver, skal blodet cirkulere rundt i kroppen. Se film der viser, hvordan hjertet arbejder.
Det store og det lille kredsløb
Hjertepumpen
Hjertet er den kraft, som driver blodet rundt i kredsløbet. Hjertet består egentlig af to pumper, som arbejder side om side. Pumpen på højre side driver blodet til lungerne, hvor affaldsgasser som kuldioxid fjernes, og ilt tilføres. Friskt iltet blod returnerer til den venstre hjertehalvdel, som driver blodet ud i resten af kroppen.
Arterier og arterioler
Blodet flyder væk fra hjertet gennem pulsårer, som man kalder arterier. Disse forgrener sig til stadig mindre blodkar, arterioler, som igen forgrener sig og bliver mindre, indtil de bliver til kapillærer.
Kapillærer
Kapillærer er de mindste blodkar i kroppen og har en meget tynd væg. Når blodet passerer gennem kapillærerne i alt kroppens væv, afleverer blodet næringsstoffer, og ilt og optager affaldsstoffer.
Venoler og vener
Fra kapillærerne flyder blodet ind i stadig større blodårer igen, først venoler, så vener. Venerne fra tarmen transporterer blodet gennem leveren, som fjerner affaldsstoffer og tilbage til hjertet, hvor blodtransporten starter på ny.
Se animation om hvordan hjertet arbejder
Hjertesygdomme
Koronarsygdom
Sygdomme i hjertet og cirkulationen er mange og forskellige.
Blandt de hyppigste er koronarsygdom, som skyldes åreforkalkning (aterosklerose) i væggen af hjertets arterier. Arteriernes indre diameter bliver med tiden smallere og er efterhånden for lille til at sikre tilførsel af nok næring og ilt til hjertemusklen. Dette mærker man først under fysiske anstrengelser, hvor underskud af blod til hjertemusklen forårsager brystsmerter, men efterhånden kan tilstanden udvikle sig så meget, at man også får smerter i hvile.
Når en sådan arterie pludseligt helt tilstoppes, risikerer man, at de hjertemuskelceller, som er afhængig af blodtilførsel fra denne arterie bliver beskadiget og dør - der opstår en blodprop i hjertet, et hjerteinfarkt. Den samme mekanisme kan blandt andet føre til slagtilfælde (apopleksi) i hjernen eller cirkulationsproblemer i benene. Ved hurtig behandling på hospitalet er det muligt at åbne blodkarret igen, enten med en ballonbehandling eller med blodpropsopløsende medicin. Dermed kan man mindske eller forhindre beskadigelse eller død af hjertemuskelceller eller hjerneceller.
Arytmier
Hjerteslagene er normalt regelmæssige. Hvert hjerteslag udløses af et elektrisk signal, som starter i hjertets højre forkammer og følger hjertets elektriske ledningssystem over til venstre forkammer og venstre og højre hjertekammer.
Dette signal får hjertet til at trække sig sammen på en bestemt måde: Først forkamrene, som tømmer blodet ind i hjertekamrene, og så hjertekamrene som driver blodet ud i kroppen (venstre hjertekammer) og til lungerne (højre hjertekammer).
Af og til opstår der skader på det elektriske ledningssystem. Da kan hjertet slå uregelmæssigt (arytmi), og det arbejder mindre effektivt.
Klapsygdom
Hjertet har envejs-klapper for at sikre, at blodet kun flyder i en retning. Hvis klapperne ikke åbner eller lukker sig ordentligt, har man en klapsygdom. Disse sygdomme kan på længere sigt slide på hjertet, og man kan få hjertesvigt.
Hjerte med normale hjerteklapper
Kilder
Fagmedarbejdere
Albert Marni Joensen
overlæge, Afdeling for Hjerte- og Hormonsygdomme, Regionshospitalet Nordjylland
Bo Christensen
professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet
