Gennem det store kredsløb pumper hjertet friskt, iltholdigt blod ud i kroppen, mens det i det lille kredsløb, lungekredsløbet, pumper iltfattigt blod til lungerne
Den hyppigste karsygdom er åreforkalkning (aterosklerose) i pulsårerne. Denne sygdom kan sætte sig i kranspulsårerne i hjertet og forårsage blodprop i hjertet, hjertesvigt eller rytmeforstyrrelser
Åreforkalkning kan også sidde i årerne til hjernen og give slagtilfælde eller i benenes årer og medføre smerter i benene ved gang
Hjerteklapperne regulerer blodets transport gennem hjertet. Med tiden kan disse klapper fortykkes, hvilket kan medføre forsnævring eller utæthed af klapperne. Også dette kan medføre hjertesvigt
Det store og det lille kredsløb
Blodet cirkulerer gennem to separate systemer i kroppen til og fra sin centrale pumpe, hjertet.
Det store kredsløb (venstre hjertehalvdel)
Gennem det store kredsløb pumper hjertet friskt iltholdigt blod ud i kroppen. Formålet er at forsyne alt væv i kroppen med næringsstoffer og ilt, samt at fragte affaldsstoffer bort.
Det lille kredsløb (højre hjertehalvdel)
I det lille kredsløb, lungekredsløbet, pumper hjertet iltfattigt blod til lungerne. Her tilføres blodet ilt og udskiller kuldioxid, før det returnerer til hjertets venstre halvdel, og cyklus begynder på ny.
Tegning af hjertets fire klapper set indefra.
Arterier og vener
Arterierne er blodårer, som fragter blod væk fra hjertet. De har tykke, muskulære vægge som tåler den stigning i blodtrykket, som kommer hver gang hjertet pumper blod ud. Hovedarterien (aorta) har en indre diameter på cirka 30 mm. Den forgrener sig ud i mindre arterier, til tynde arterioler og til slut til mikroskopiske kapillærer.
Med sine tynde, porøse vægge gør kapillærerne det muligt at udveksle næringsstoffer og ilt med affaldsstoffer mellem blodet og vævet ude i kroppen. Efter kapillærerne samler årerne sig igen til mindre kar, der kaldes venoler. De smelter sammen til tyndvæggede og fleksible blodårer (vener), som fører det iltfattige blod tilbage til hjertet.
Variation i cirkulationen
Blodet flyder ikke med konstant hastighed i alle dele af kroppen. Hastigheden varierer med behovet for blod til et givent vævsområde på et bestemt tidspunkt. Når man løber, får lægmusklerne tilført ekstra blod på bekostning af andre organer, som f.eks. organerne i bughulen.
Når man fryser, flyder der mindre blod i blodårerne nær de kolde hudpartier, og mere blod flyder i de centrale blodårer for at bevare varmen. Modsat bliver huden blodrig, når man er overophedet.
Når blodårerne svigter
Cirkulationssystemet (kredsløbet) er meget komplekst, og der kan være flere årsager til, at det ikke fungerer eller overbelastes. Det kan være, at den centrale pumpe (hjertet) svigter, men der kan også opstå problemer inde i blodårerne. Det kan være en svaghed i arterievæggen eller en stivhed i arterien (på grund af åreforkalkning), som gør det umuligt for den at tåle en stigning i blodtrykket.
Der kan også dannes blodpropper, som tilstopper blodkarrene. Det kan forårsage livstruende komplikationer.
Den hyppigste og mest alvorlige karsygdom er åreforkalkning (aterosklerose) i pulsårerne. Denne sygdom kan sætte sig i kranspulsårerne i hjertet og forårsage blodprop i hjertet, hjertesvigt eller rytmeforstyrrelser. Åreforkalkning kan også sidde i årerne til hjernen og give slagtilfælde eller i benenes årer og medføre smerter i benene ved gang.
Hjerteklapperne regulerer blodets transport gennem hjertet. Med tiden kan disse klapper fortykkes, hvilket kan medføre forsnævring eller utæthed af klapperne. Også dette kan medføre hjertesvigt.
