Apopleksi (slagtilfælde) -blodprop eller blødning i hjernen
Morten Blaabjerg
Klinisk professor, overlæge
Fakta
Apopleksi (slagtilfælde eller stroke) er betegnelsen for en blødning eller blodprop i hjernen
Symptomer på apopleksi er hyppigst, at der pludseligt opstår halvsidig lammelse af krop eller ansigt, forstyrrelser af talen eller synsændringer. Nogle kan have påvirket bevidsthed eller svimmelhed og problemer med at styre kroppen
Ved symptomer på apopleksi skal der straks tages akut kontakt til ambulance (112)
Blodpropper behandles med medicin, der kan opløse blodproppen. Den blodpropopløsende medicin skal være givet indenfor 4,5 timer
Hvis der er tale om en stor blodprop, kan den fjernes med et kateter - dette skal gøres indenfor 24 timer
Blødninger i hjernen kan stoppes med medicin eller i nogle tilfælde fjernes kirurgisk
Hvad er apopleksi?
En apopleksi (slagtilfælde eller stroke) er en blodprop eller blødning i hjernen. En apopleksi giver pludseligt indsættende tab af sprog-, ansigts-, syns- eller kropsfunktioner på grund af forstyrrelser i hjernens blodcirkulation.
I 10-15 % af tilfældene er årsagen en blødning i hjernen, mens blodprop i hjernen er årsagen i 80-85 % af tilfældene. Hvis symptomerne skyldes en blodprop og forsvinder indenfor 24 timer, kalder man det transitorisk cerebral iskæmi (forkortet TCI), eller transitorisk iskæmisk attak (TIA). De fleste TCI varer under en time. Læs mere om TCI
Det er typisk for apopleksi, at symptomerne kommer meget hurtigt. Oftest er de fuldt udtalte i løbet af sekunder. De fleste personer med apopleksi har en eller flere af nedenstående:
Lammelse i den ene side af ansigtet
Lammelse af arm og/eller ben på den ene side
Sprogforstyrrelse - for eksempel problemer med at finde ord
Synstab - pludselige udfald af en halvdel af synsfeltet
Pludseligt indsættende svimmelhed ledsaget af andre symptomer, f.eks. besvær med at koordinere. Svimmelhed alene er sjældent tegn på apopleksi
Hvis man helt pludseligt får ovenstående symptomer, skal man ringe 112 eller kontakte læge akut.
Husk på stræk, snak, smil:
Stræk: Pludseligt nedsat eller manglende kraft i en arm eller et ben
Snak: Pludseligt usammenhængende sprog, man begynder at vrøvle eller kan ikke finde ordene
Smil: Pludselig svaghed i den ene side af ansigtet eller man virker asymmetrisk i ansigtet
Hvis du kan svare ja til ét af ovenstående symptomer, er det vigtigt straks at alarmere 1-1-2. Hvert minut tæller i behandlingen af apopleksi/stroke, som er mest effektiv kort tid efter det første symptom.
Tegn på apopleksi (stroke)
Hvad er symptomerne på apopleksi?
Pludseligt opstået lammelse i den ene halvdel af ansigtet, arm, ben eller krop
Påvirket bevidsthed, ændret tale eller synstab
Nogle kan opleve pludselig svimmelhed, dobbeltsyn eller problemer med at styre kroppen
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Pludseligt opståede tab af kropsfunktion. Et forvarsel kan være pludselig forbigående tab af synet på det ene øje, forbigående taleforstyrrelser eller lammelser.
Selvom det er forbigående symptomer på en blodprop (TCI), er det vigtigt at kontakte læge akut for at blive undersøgt nærmere og forebygge nye tilfælde af måske blivende symptomer (apopleksi).
Hvordan stilles diagnosen apopleksi?
Hvis man får symptomer på apopleksi, er det vigtigt at ringe 112 med det samme for at komme på sygehuset. På sygehuset vil lægerne vurdere, om man skal behandles med medicin, der opløser blodproppen, og om man skal behandles med medicin, der forebygger nye tilfælde.
Sygehistorien er som regel nok for lægen til at stille diagnosen apopleksi. En neurologisk undersøgelse hvor lægen vurderer tale, syn, muskelkraft, reflekser med mere, vil sige noget om hvor skaden er, og hvor alvorlig den er.
På sygehuset får du foretaget en skanning af hjernen (CT skanning eller MR skanning). Det gør man for at fastslå, at der ikke er en blødning eller evt. anden sygdom som årsag til symptomerne. Hvis blødning udelukkes, kan man begynde behandling med blodpropopløsende eller forebyggende behandling.
Man skal desuden have taget blodprøver for at afklare risikofaktorer, herunder kolesterol (fedt) i blodet. Man får også taget blodtryk og hjertekardiogram (EKG).
Hvis der er tale om blodprop, skal man indenfor de første dage have foretaget en skanning af halspulsårerne for at se, om der forkalkninger, der evt. skal fjernes kirurgisk.
Hvorfor får man apopleksi?
Apopleksi skyldes en blodprop eller en blødning i et af hjernens blodkar.
Hvis et blodkar stoppes til eller brister, vil de hjerneceller, som blodkarret normalt forsyner, gå til grunde. Hjerneceller som dør erstattes kun i mindre grad af nye celler. Der kan dog dannes nye forbindelser mellem de celler, der har taget skade, men ikke gået til grunde. Det er dog begrænset, i hvilken grad andre celler kan overtage opgaverne fra de celler, som er døde. Dette er årsagen til, at hjerneskader i mange tilfælde fører til varige mén.
De forskellige områder i hjernen varetager forskellige opgaver. Symptomerne vil derfor afhænge af, hvor i hjernen blodproppen eller blødningen sidder.
Flere faktorer gør dig mere udsat for at få apopleksi:
Genetiske/arvelige faktorer spiller sandsynligvis en vis rolle ved forhøjet blodtryk, slagtilfælde og andre relaterede tilstande. Flere genetiske forstyrrelser kan forårsage et slagtilfælde.
Mennesker med en familiehistorie med apopleksi deler også ofte fælles miljøer og andre potentielle faktorer, der øger deres risiko for apopleksi. Chancerne for apopleksi øges yderligere, når arvelighed kombineres med usund livsstil, såsom at ryge cigaretter og spise en usund kost.
Hvilken behandling er der?
Hensigten med behandlingen er at
Begrænse skaden på hjernen og tabet af funktioner
Mindske risikoen for en ny apopleksi
Forebygge komplikationer
Fjerne eller få kontrol over sygdomme, der kan medføre apopleksi
Genoptræning efter skaden
Man skelner mellem akutbehandling og behandling efter den akutte fase. I den akutte fase er behandling for blodprop og hjerneblødning forskellig.
Den akutte fase
Den akutte behandling af en blodprop skal iværksættes indenfor 4,5 timer. Store blodpropper fjernes med kateter indenfor 24 timer.
Hvis tidsgrænsen er overskredet for dette, behandler man med daglig forebyggende behandling med blodpladehæmmende medicin. Det sker for at forhindre blodet i at klumpe sammen og lave blodpropper.
Hos patienter med hjerneblødning behandler man i nogle tilfælde med medicin. Ved meget alvorlig trykpåvirkning af hjernen, samt hvis blødningen ligger overfladisk, vælger man nogle gange at udtømme blødningen. Dette vil dog tidligst være 4 timer efter, at blødningen i hjernen begyndte.
Forebyggende behandling
Man behandler med medicin, der forebygger blodpropper. Hvis man har uregelmæssig hjerterytme, vil man få blodfortyndende medicin.
Man skal også kontrolleres og behandles, hvis man har vedvarende forhøjet blodtryk, diabetes og forhøjet kolesterol samt andre risikofaktorer (se ovenfor).
Genoptræning
Det er en vigtig del af behandlingen at genoptræne de tabte funktioner. Dette sker med hjælp fra blandt andet ergo- og fysioterapeuter samt eventuelt talepædagog. Man skal begynde at genoptræne allerede fra første døgn, hvis det er muligt. Genoptræningen foregår gerne over lang tid.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre apopleksi?
Det bedste du kan gøre, er at tage den forebyggende medicin og ændre din livsstil:
Træn regelmæssigt - både træning af kondition, styrke og balance har effekt
Skær ned på dit forbrug af alkohol
Holde op med at ryge
Spis en sund og varieret kost
Det kan være svært at ændre alle ting på en gang. Begynd derfor eventuelt med at ændre en ting ad gangen. Det vigtigste er, at du kommer i gang med det og fastholder de gode ændringer.
Din kommune vil have forskellige tilbud til at hjælpe med dig, se evt. hvad på sundhed.dk
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Hvis du har haft TCI, forsvinder symptomerne indenfor 24 timer.
Afhængig af alder, tilstedeværelsen og behandlingen af andre samtidige sygdomme, er dødeligheden 5 år efter en apopleksi mellem 40 og 70 %.
Efter en apopleksi, som efterlader varierende grad af funktionstab, kan ca. en tredjedel udskrives til hjemmet. En tredjedel skal opholde sig på sygehus i kortere eller længere tid til lettere genoptræning, der kan håndteres på sygehuset. Den sidste tredjedel skal til specialiseret rehabilitering/genoptræning i kommunen.
Ved blodprop (hjerneinfarkt) overlever 85-90 % med apopleksi den første måned, og 70-75 % overlever det første år.
Ved hjerneblødning er dødeligheden i den akutte fase 2-3 gange højere end for personer med hjerneinfarkt. 25-35 % dør i første måned efter hjerneblødningen. Mange af disse dør akut udenfor sygehus. Efter den akutte fase er dødeligheden dog den samme for blodprop og blødning.
At leve med apopleksi
Den første tid efter en apopleksi kan man være meget træt. Man kan have svært ved at overkomme store sammenkomster eller mange ting på en gang. Det er helt normalt. Denne træthed og mangel på overskud aftager med tiden.
Det er normalt, at man kan blive socialt isoleret, særligt ved forstyrrelser af sproget. Man kan også få angst, uro eller depression, som nogle gange kræver behandling i en kortere periode.
Omsorg og information til de pårørende er af stor betydning i rehabiliteringen.
Hvor hyppigt forekommer apopleksi?
Der er årligt ca. 12.500 tilfælde af apopleksi i Danmark. Ca. 2/3 kommer hos mennesker, der ikke har haft apopleksi før, og 1/3 hos mennesker der har haft apopleksi tidligere
Forekomsten af apopleksi forventes at stige med et stigende antal af ældre i de kommende år, da det er denne gruppe, som oftest får apopleksi. Mere end 2/3 af alle tilfælde af apopleksi sker hos personer over 65 år
Der lever cirka ca. 30-40.000 personer i Danmark, der har følger efter en tidligere apopleksi
I løbet af livet vil en ud af seks personer få apopleksi
Omkring 2-3.000 mennesker dør hvert år af apopleksi i Danmark
Apopleksi er den sygdom, som kræver flest plejedøgn i sundhedsvæsenet
