Apopleksi (slagtilfælde), forebyggelse

Morten Blaabjerg

Klinisk professor, overlæge

Fakta

  • Slagtilfælde, også kaldet "apopleksi" eller "stroke" opstår som følge af en blodprop eller blødning i hjernen
  • Apopleksi medfører midlertidigt eller varigt tab af kropsfunktioner, sprog og syn  
  • Apopleksi opstår hyppigst hos ældre, men kan også ses hos yngre mennesker 
  • Der er flere faktorer, der øger risikoen for at få apopleksi: diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, rygning, overvægt og hjertesygdom
  • Mange af disse faktorer skyldes en uhensigtsmæssig livsstil
  • Man kan selv forebygge disse faktorer med regelmæssig motion, sund kost, ophør med rygning og ved at drikke mindre alkohol

Hvad er en apopleksi?

Slagtilfælde, også kaldet "apopleksi" eller "stroke", opstår ved at en pulsåre (arterie) som bringer blod til hjernen bliver blokeret eller brister. Når der ikke kommer blod til vævet, opstår der iltmangel. Hjernevævet kan gå til grunde, hvis iltmanglen varer for længe.

Apopleksi kan være mild, moderat, alvorlig eller dødelig. De fleste der får apopleksi er 60 år eller ældre, men yngre mennesker kan også få apopleksi.

Man ved en del om, hvordan apopleksi kan forebygges. Sammen med lægen kan man reducere risikoen for apopleksi hos en selv.

Hvad øger risikoen for apopleksi?

Apopleksi forekommer som nævnt oftest hos ældre personer og noget oftere hos mænd end kvinder, når de er under 75 år. Der kan også være en arvelig tendens i familier. Dette er risikofaktorer, vi umiddelbart ikke kan gøre noget ved. Men nogle risikofaktorer kan man behandle såsom:

Har du nogle af disse tilstande, bør du tale med din læge, om hvordan risikoen kan mindskes.

Se animation om apopleksi

Hvad er "TIA"?

Ved TIA (transitorisk iskæmisk attak) opløses blodproppen så hurtigt, at man kun har kortvarige tab af funktioner (under 24 timer) og ingen vedvarende skade på hjernen. Tabet af funktioner varer dog oftest kun minutter til få timer.

TIA kan være et forvarsel om en efterfølgende apopleksi, hvor tabet af funktioner kan blive længerevarende eller permanent. Den øgede risiko for apopleksi, efter man har haft et tilfælde med TIA, er størst indenfor de første dage og uger.

Ved både TIA og apopleksi kommer symptomerne helt pludseligt og påvirker typisk kun den ene side af kroppen. Det kan være:

  • halvsidig lammelse
  • halvsidig nedsat følesans
  • talebesvær eller synsbesvær
  • I nogle tilfælde kan man få kraftig svimmelhed og problemer med at styre sine bevægelser

Da symptomerne ikke varer så længe og ikke giver smerter, er det let at ignorere dem. Men personer som har haft TIA, har omkring 10 gange større risiko for at få apopleksi end andre. Hvis du har haft TIA, bør du derfor med det samme tage kontakt til din læge eller sygehus. Her kan du blive undersøgt for mulige risikofaktorer med det samme og få startet forebyggende behandling.

Hvis symptomernevarer længere end 15 minutter, kan det være en apopleksi. Da skal du ringe til 112, så du kan komme akut på hospitalet til vurdering og behandling.

Kan behandling forebygge apopleksi?

Der findes forskellige typer medicin, der nedsætter risikoen for apopleksi. Det drejer sig om såkaldt blodpladehæmmende eller blodfortyndende behandling, kolesterolsænkende behandling, medicin mod højt blodtryk og andre. Hvad man skal have afhænger af:

  • Om man har haft apopleksi før
  • Om det er blodprop eller blødning ("blodpladehæmmende behandling")
  • Om man finder en årsag til apopleksi, såsom hjerteflimmer eller forsnævrede halspulsårer

Udover behandling med medicin kan man selv være med til at forebygge nye tilfælde af apopleksi med regelmæssig livsstil, motion, sund kost, ophør af rygning og vægttab.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Morten Blaabjerg

klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen