Apopleksi (slagtilfælde), rehabilitering

Morten Blaabjerg

Klinisk professor, overlæge

Fakta

  • Rehabilitering (genoptræning) efter apopleksi er nødvendig hos over halvdelen, der rammes af apopleksi
  • Genoptræningen starter allerede, når man bliver indlagt, og fortsætter i kortere eller længere tid - afhængigt af behov
  • Genoptræning er ikke kun direkte træning med ergo- eller fysioterapeut. Den omfatter også de dagligdags aktiviteter, som plejepersonalet stimulerer patienten til
  • Hvis man har behov for mere specialiseret og længerevarende træning, foregår træningen på specialiserede genoptræningssteder

Hvad omfatter rehabiliteringen?

Når man genoptræner efter en apopleksi på sygehuset, ambulant i kommunen eller på døgn-genoptræningssteder, fokuserer man al aktivitet i løbet af dagen på at hjælpe personen med apopleksi til at genvinde tabte funktioner. 

De fleste steder er der kun afsat kort tid til direkte træning med fysioterapeut, ergoterapeut eller talepædagog. Det er lige så vigtigt, at plejepersonalet dagligt stimulerer patienten til at varetage sædvanlige rutiner, som kan være gået tabt eller er svært påvirket. Ofte suppleres med gruppeaktiviteter, patient- og familieoplæring. Det er vigtigt at opretholde færdigheder, som bidrager til at forbedre andre funktioner.

Noget af tiden bruges på at lære de færdigheder (som f.eks. at gå og at tale), som man beherskede før apopleksien. Man lærer nye måder at gøre ting på. Det kan f.eks. være, at man kun bruger én hånd til en opgave, hvor man tidligere brugte begge hænder.

At sætte sig mål

Målene for genoptræning efter en apopleksi afhænger af

  • Omfanget af hjerneskaden
  • Hvad vedkommende kunne gøre, før tilstanden opstod
  • Hvilke ønsker personen med apopleksi har

Personen med apopleksi, familien og behandlere bliver enige om fælles mål. I mange tilfælde er det nødvendigt at gentage opgaver mange gange, før et delmål er nået.

Sætter man målene for højt, vil man ikke kunne nå dem. Sætter man dem for lavt, vil man ikke modtage al den bistand, som kunne have hjulpet. Hvis målene ikke passer med ens interesser, vil motivationen for at genoptræne mangle. Derfor er det afgørende, at målene er realistiske.

For at hjælpe til at nå realistiske mål bør både personen med apopleksi og familien fortælle behandlerne om aktiviteter, som vedkommende ønsker at blive i stand til at gøre.

Eksempler på mål for genoptræning

  • Være i stand til at gå, i det mindste med en gåstol eller stok
  • Være i stand til at hjælpe sig selv med noget specielt udstyr
  • Være i stand til at vaske sig selv
  • Være i stand til at klare sig alene på toilettet

Det at nå målene for behandlingen betyder ikke afslutning på genoptræningen. Det betyder bare, at man er klar til nye mål.

Hvilket personale deltager i rehabiliteringen?

Hver apopleksi er forskellig. Derfor vil behov og behandling også være forskellig fra person til person. Rehabilitering udføres af forskellige typer specielt trænet sundhedspersonale.

Lægen

Lægen har en central plads i rehabiliteringen. Hans eller hendes baggrund kan variere: Praktiserende læge, intern mediciner, geriater (specialist i ældre patienter), neurolog (specialist i nervesystemet) eller fysiurg (specialist på muskel-skeletsygdomme og rehabilitering).

Rehabiliteringssygeplejerske

En rehabiliteringssygeplejerske er en sygeplejerske, der har specialiseret sig i sygepleje af personer, som er funktionshæmmede. De kan give direkte pleje, uddanne patienter og familier og hjælpe til med at samordne behandlingen.

Fysioterapeuter

  • Fysioterapeuter vurderer og behandler problemer knyttet til førlighed, balance og koordination
  • De leder træning og øvelser, som kan forbedre evnen til at gå, evnen til at komme op i og ud af en seng eller en stol, samt hvordan man bevæger sig rundt uden at miste balancen
  • De lærer, om nødvendigt også de pårørende, hvordan de kan hjælpe personen med apopleksi med øvelser og træning

Ergoterapeuter

  • Ergoterapeuten instruerer personen med apopleksi i øvelser og praktisk træning i gøremål som at spise, bade, klæde sig på, skrive og lave mad. Den gamle måde at gøre ting på er måske ikke mulig længere, så ergoterapeuten lærer én nye teknikker
  • Ergoterapeuten hjælper også personer, som har problemer med at synke

Talepædagog

  • Talepædagogen hjælper personen med apopleksi til at genvinde talefunktion og eventuelt lære andre måder at kommunikere på
  • Talepædagogen har også en vigtig opgave i at oplære de pårørende i, hvordan de kan forbedre kommunikationen

Socialrådgivere

  • Disse arbejder sammen med personen med apopleksi og familien om at tage beslutninger om rehabilitering og planlægning om flytning hjem eller til en ny lejlighed
  • Socialrådgivere hjælper også til med at udfylde ansøgninger til blandt andet kommune og forsikringsselskab
  • De kan også rådgive i forhold til en lang række forskellige problemstillinger
  • I nogle kommuner har man en Hjerneskadekoordinator, som træder ind som koordinerende funktion for patienten. Hvis ikke man har en Hjerneskadekoordinator, har man en sagsbehandler i kommunen, som kan følge ens sag

Psykologer

  • Har vigtige opgaver i forhold til ens mentale og psykiske sundhed
  • De bruger interviews og tests for at identificere og forstå problemerne
  • De deltager også i behandlingen af forstyrrelser i tænkning eller hukommelse, og de bidrager med råd til personalet om behandlingen

Andre

Andre typer fagpersoner kan også deltage i behandlingen af en person med apopleksi. Det kan være:

  • Specialist i ernæring
  • Personale som laver skinner/støttebandager/specialsko (bandagister)
  • Fodterapeut

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Morten Blaabjerg

klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen