Apopleksi (slagtilfælde, stroke), tidlig behandling
Morten Blaabjerg
Klinisk professor, overlæge
Fakta
Apopleksi (slagtilfælde, stroke) er en blødning eller blodprop i hjernen
Apopleksi er kendetegnet ved, at der pludseligt opstår et eller flere af følgende symptomer:
Nedsat kraft i den ene side af kroppen
Problemer med at tale og synke
Problemer med at styre arme eller ben - samtidigt med svimmelhed
Synstab
Tilstanden kræver akut kontakt til læge eller ambulance (112). En person med apopleksi skal snarest muligt undersøges og behandles
Blodprop i hjernen behandles med medicin som opløser blodproppen (trombolyse) eller ved at fjerne blodproppen mekanisk med et kateter (trombektomi)
Blodpropopløsende medicin skal senest gives 4,5 timer efter, at symptomerne er begyndt
Ved behandling af store blodpropper med et kateter (trombektomi) kan det i nogle tilfælde være muligt at behandle helt op til 24 timer efter, symptomerne er opstået
Hvad er en akut apopleksi/slagtilfælde?
En akut apopleksi opstår pludseligt (sekunder/minutter) og medfører et eller flere symptomer:
Nedsat kraft i den ene side af kroppen
Synstab
Problemer med at tale
Problemer med at styre arme eller ben - samtidigt med svimmelhed
Symptomerne skyldes en pludselig forandring i hjernens forsyning af blod. Det er en tilstand, som kræver at diagnosen stilles hurtigt, og at behandlingen påbegyndes tidligt, helst indenfor timer fra apopleksien opstod.
Der kan enten være tale om en tilstopning af et blodkar eller en blødning ud i hjernens væv. Tilstopning af et blodkar kan ske enten ved, at der
Dannes en blodprop på stedet (trombose)
Eller ved at der kommer en blodprop fra et andet sted i kroppen (emboli), typisk hjertet eller halspulsårerne
Blodprop er skyld i 85 % af alle tilfælde af apopleksi. De resterende 15 % skyldes en blødning ud i hjernens væv. En tilstopning af et kar kan opløses med medicin indenfor 4½ time efter start af symptomer (trombolysebehandling) - eller indenfor 24 timer med et kateter (trombektomi), hvis der er tale om en stor blodprop.
Hvad er symptomerne på apopleksi?
Symptomer og tegn på apopleksi afhænger af, hvor i hjernen skaden sker. De mest almindelige problemer er
At man bliver lam i den ene side af kroppen
Tab af følelse i den ene side af kroppen
Forstyrrelser af talen
Forstyrrelser af synet
Ændret personlighed
Svimmelhed sammen med dårlig balance
At man får svært ved at styre sine bevægelser
Husk på stræk, snak, smil:
Stræk: Pludselig nedsat eller manglende kraft i en arm eller et ben
Snak: Pludseligt usammenhængende sprog, man begynder at vrøvle eller ikke kunne finde ordene
Smil: Pludselig svaghed i den ene side af ansigtet eller man virker asymmetrisk i ansigtet
Hvis du kan svare ja til én af ovenstående symptomer, er det vigtigt straks at alarmere 1-1-2. Hvert minut tæller i behandlingen af stroke, som er mest effektiv kort tid efter det første symptom.
Tegn på stroke (apopleksi)
Det er vigtigt at komme hurtigt i behandling
Personer med apopleksi skal vurderes hurtigst muligt på et sygehus. Det skyldes, at en tidlig diagnose og behandling kan begrænse skaden på hjernen.
CT-skanning af hjernen eller MR-skanning af hjernen kan skelne mellem blodprop og blødning.
Højt blodsukker og feber kan forværre tilstanden. Derfor vil man på sygehuset være hurtig med at give behandling, der nedsætter blodsukkeret og en eventuel feber.
Ved blødning i hjernen må blodtrykket ikke være for højt de første timer. Man behandler derfor aktivt med medicin, der sænker blodtrykket.
Evnen til at synke kan være svært påvirket. Dette øger risikoen for at fejlsynke mad og drikke, hvilket kan medføre lungebetændelse. Man må således ikke få noget at drikke og spise, før synkefunktionen er ordentligt undersøgt. Det kan derfor være nødvendigt akut at få anlagt en plastikslange (sonde) gennem næsen til mavesækken. Man kan så give medicin, væske og mad igennem sonden.
Blærens funktion er ofte også nedsat i den akutte fase. Hvis man ikke får tømt blæren, kan det medføre blærebetændelse. Mange har derfor behov for at få tømt blæren helt via en plastikslange (kateter) i urinrøret. Både synkefunktionen og blærens funktion undersøges i den akutte fase for at forebygge infektioner og feber.
Tidlig mobilisering og tidlig genoptræning er de vigtigste måder til at opnå gode resultater af behandlingen ved apopleksi.
Hvad sker der i hjernen ved apopleksi?
Hjernen udgør sammen med rygmarven kroppens centralnervesystem (se tegning). Hjernen består af en højre og en venstre hjernehalvdel. Den ydre del af hjernen, hjernebarken også kaldet den grå substans, styrer de fleste af kroppens funktioner som syn, hørelse, tale, evnen til at tænke, bevægelser etc.
Den indre del af hjernen, den hvide substans, består hovedsageligt af nervebaner. De knytter de forskellige dele af hjernen sammen og fører nerveimpulser op og ned i rygmarven. Skader her kan give samme symptomer som skader i den grå substans.
Nervebanerne krydser over til modsat side. Skader i venstre hjernehalvdel fører derfor til tab af funktion i højre side af kroppen. Modsat fører skader i højre hjernehalvdel til tab af funktion i venstre side af kroppen.
Nervecellerne er som hovedregel uerstattelige. Hvis nerveceller mister sin forsyning af blod i mere end få minutter eller bliver skadet af en blødning i hjernens væv, som f.eks. ved apopleksi, dør disse celler.
Andre celler vil kun i mindre grad kunne overtage disse cellers funktion. Dvs. skades talecentret, eller bliver man lam i den ene side af kroppen ved en apopleksi, er der varige skader på hjernen. Funktionen genvindes ofte til en vis grad, da andre områder af hjernen kan overtage en del af funktionen af de områder, der bliver ødelagt.
Det første indtryk efter en apopleksi kan tyde på en større skade, end det i virkeligheden er. Det skyldes, at mange celler i området udenfor det skadede væv får midlertidigt nedsat funktion og genvinder funktionen, når reparationsprocesserne i hjernens væv fuldføres, og forsyningen af blod bedres.
