Ved en apopleksi (slagtilfælde/stroke) vil en del af hjernen blive varigt skadet, og denne del ophører med at fungere. Eftersom ethvert område af hjernen har bestemte opgaver, kan man derfor forudsige, hvilke funktioner der tabes:
Normalt forbinder vi en apopleksi med lammelser i muskulaturen. Det kan være lammelser i halvdelen af kroppen, i en arm eller i et ben. Nogle får også problemer med at tale eller med at opfatte det, som bliver sagt til dem. Andre bliver mentalt svækkede, fordi det center som styrer vores tanker og viden er ødelagt.
Mange får også forstyrrelser i, hvordan de opfatter deres krop. Det kan give ganske særlige udslag. Det er vigtigt at kende til dette, fordi man ellers let kan tro, at dette er et "spil" fra den syges side. Men vedkommende gør det ikke med vilje. Forklaringen er, at centret i hjernen, som kontrollerer vores opfattelse af kroppen, er sat ud af funktion.
De typiske forstyrrelser i opfattelsen af kroppen kaldes på fagsprog for apraksi, neglekt og anosognosi.
Hr. A havde haft en apopleksi for to måneder siden. Han havde lette lammelser i højre ben, moderate lammelser i højre arm, og problemer med at finde ordene. Han havde problemer med at klare selv de enkleste praktiske opgaver. Når han skulle lave kaffe, blev han stående og løftede kaffefiltret op og ned af tragten, uden at fylde kaffe i. Når han skulle spise, holdt han bestikket akkurat som en treårig, som øver sig i at spise selv for første gang, selv med den ikke-lammede venstre hånd.
Når man har apraksi, kan man ikke udføre viljestyrede, målrettede handlinger. Apraksi skyldes ikke lammelser, tab af følesans eller forandringer i knogler, muskler eller led.
Når en person med apraksi skal udføre en handling, har han eller hun problemer med rækkefølgen eller udvælgelsen af en del af den sammensatte handling. Vedkommende kan have problemer med at komme i gang, stopper ofte op og gentager den samme bevægelse en række gange, og har problemer med at bruge redskaber.
Det kan være svært at få vedkommende til at gentage eller efterligne en handling. Instruktion i en opgave kan være vanskelig, selv når man viser, hvad der skal gøres.
Apraksi ses oftest ved skader i venstre hjernehalvdel, og den syge person har ofte samtidigt problemer med at tale eller forstå (afasi). Samtidig kan nonverbal kommunikation være påvirket, sådan at man ikke i samme grad som tidligere gestikulerer under tale eller forsøger på det.
Apraksi ses hos ca. en fjerdedel i den akutte fase af en apopleksi.
Man kan undersøge, om en person har apraksi ved at bede vedkommende vise, hvordan han udfører en dagligdags aktivitet. Det kan fx være at rede håret eller børste tænder. Man kan eventuelt vise den rigtige bevægelse og se, om vedkommende kan efterligne den.
Fru B havde haft en apopleksi for et halvt år siden. I den akutte fase havde hun venstresidig lammelse, men senere var de motoriske færdigheder kommet sig en hel del, og hun behøvede kun at støtte sig til en stok, når hun gik.
Det var alligevel vanskeligt for hende at klæde sig på. Det var som hun ikke "fandt vejen" ind i en trøje eller jakke; hun klarede ikke at styre arme og hoved ind i de rigtige åbninger. Hvis tøjet i det hele taget kom på, var der ofte vendt på vrangen eller taget omvendt på. Hun var flere gange gået forkert på steder, hvor hun var godt kendt, men hun var ikke glemsom eller desorienteret.
Rum-retnings-problemer betyder, at man har problemer med at sætte dele sammen til en helhed og at udføre handlinger i rummet. Ved denne tilstand kan man have problemer med forholdet mellem sin egen krop og rummet omkring, med kropsdelens indbyrdes forhold og med at holde styr på højre og venstre.
Fru C blev indlagt på sygehus med en apopleksi med venstresidig halvsidig lammelse. De første dage lå hun og så kun mod højre, og det var som, om hun ikke ænsede mennesker som kom mod sygesengen fra hendes venstre side.
Senere, da hun kom op i rullestol og kørte ned af gangen på sygehuset, kolliderede hun stadig med møbler, skærmbræt, senge og andet som stod på hendes venstre side. Hun havde let ved at glemme at tage den venstre arm ind i ærmet på sin bluse.
Neglekt betyder, at man har mindsket opmærksomhed mod sin egen krop eller rummet på den ene side, typisk venstre.
Man inddeler det ofte i henholdsvis kropsneglekt og visuel neglekt (som har med synet at gøre). Begge typer forekommer ofte samtidigt, og grader af neglekt er meget hyppig ved skader i højre hjernehalvdel. Dog kan det ses ved skader også i venstre hjernehalvdel. De mekanismer, som ligger bag kropsopfattelsen, fordeler sig nemlig i et kompliceret kommunikationsnetværk, der involverer flere områder af hjernen i begge halvdele af hjernen.
Neglekt ses relativt hyppigt i den akutte fase af apopleksi.
Neglekt kan påvises på forskellige måder
Anosognosi betyder manglende indsigt i sygdom. Det vil sige, at personen ikke har indsigt i de ting, han eller hun ikke længere kan. I nogle situationer erkender den syge person ikke, at han/hun har en halvsidig lammelse. Dette kan give store problemer, når man skal genoptræne de fysiske gener. Vedkommende er svær at motivere til træning, da han/hun ikke kan se behovet herfor.
Tilstanden ses hyppigst efter skader i højre hjernehalvdel, men kan også ses ved skader i venstre side af hjernen og er mest udtalt efter store skader. Ofte kommer indsigten i egen sygdom dog tilbage i løbet af uger efter skaden.
Kun cirka 10% har vedblivende nedsat eller manglende indsigt i deres sygdom.
De mest udtalte symptomer knyttet til adfærd ses ved skader i forreste del af hjernen. Den syge kan
En variant af svigtende evne til at regulere sin adfærd er, at man taber kontrollen over sine følelser ("emotionel inkontinens") eller upassende gråd og latter. Hændelser som er neutrale eller kun svagt følelsesmæssigt ladet kan medføre kraftig gråd, selvom personen ikke nødvendigvis føler sig trist. Symptomet skal altså skilles fra depression.
I sjældnere tilfælde vil den syges manglende kontrol af sine følelser være positivt ladet, altså som kraftig latter der ikke står i forhold til situationen. Disse symptomer kan føles meget generende. I udtalte tilfælde kan man forsøge med antidepressiv medicin mod dette fænomen.
Når en person med apopleksi har forstyrrelser i opfattelsen af sin krop, er det ofte et problem at hjælpe vedkommende til at forstå og acceptere sine udfald.
En person med et rent motorisk udfald vil som regel ikke have problemer med at forstå, at "min arm er lam". Personer med denne type udfald har derimod ofte problemer med at opnå den indsigt, som er en forudsætning for at kunne træne og bedre sin funktion. Dette gælder i særlig grad personer med skade i højre hjernehalvdel. Det er vigtigt at forsøge at inddrage begge halvdele af kroppen i de øvelser, der udføres.
I nogle tilfælde skal man give opgaver, således at den syge gennem kendte daglige aktiviteter kan erfare, at funktionen ikke er som før. Dette kan være en smertefuld erfaring. Man skal derfor være varsom, når man udsætter vedkommende for disse opgaver. Imidlertid er håbet, at man ved at træne dagliglivets vante opgaver kan gøre, at den syge genvinder sine tabte funktioner eller lærer at udføre opgaverne på andre måder.
Ved visuel neglekt kan det hjælpe at anvende prismebriller ved træning. Dette aktiverer begge hjernehalvdeles netværk, som er ansvarlig for vores kropsopfattelse.
Ved socialt belastende tvangsgråd eller tvangslatter kan man behandle effektivt med lille dosis af antidepressiv medicin.
Som andre symptomer efter slagtilfælde, bedres også forstyrrelser i kropsopfattelsen af sig selv. Som regel er bedringen hurtigst til at begynde med og langsommere efterhånden.
Den første uge efter apopleksien havde omkring 40 % af patienterne i en undersøgelse problemer med at kopiere en enkel figur. Et flertal af dem klarede imidlertid opgaven et halvt år senere.
En betydelig andel af dem som har haft en apopleksi, måske omkring 15-20 %, vil dog leve med varige ikke-sproglige forstyrrelser i deres kropsopfattelse.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
