Hvad er TCI?
TCI - transitorisk cerebral iskæmi er symptomer, som skyldes forbigående iltmangel i dele af hjernen. TCI er betegnelsen for et kortvarigt tab af funktioner, som forsvinder igen inden for 24 timer. Oftest varer tabet af funktioner dog kun minutter til et par timer.
TCI ligner til forveksling et slagtilfælde (apopleksi), den eneste forskel er varigheden af symptomerne. Årsagerne til, at TCI opstår er de samme som ved apopleksi. Man kan få lammelse i den ene side af kroppen, føleforstyrrelser, synstab og problemer med at tale.
Hvad er symptomerne på TCI?
Et TCI-anfald varer ofte kun i nogle få minutter til få timer. Alle symptomerne er forsvundet inden for 24 timer. Symptomer og tegn på TCI kan være:
- Påvirket kraft og følesans i den ene eller begge sider af kroppen
- Problemer med at tale
- Pludselig blindhed i en halvdel af synsfeltet eller i hele det ene øje
- Svimmelhed eller besvær med at holde balancen typisk samtidigt med utydelig tale eller dobbeltsyn
Du kan have et eller flere TCI-anfald, og de tilbagevendende symptomer og tegn kan være de samme eller være nye.
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
- Lammelse eller føleforstyrrelser i den ene side af kroppen
- Synstab på det ene øje
- Taleproblemer
- Evt. periodevis hurtig hjertebanken forud for tilfældene som tegn på forkammerflimmer i hjertet (atrieflimmer). Dette kan være en vigtig årsag til TCI
Hvilke risikofaktorer er der ved TCI?
Nogle risikofaktorer for TCI og apopleksi kan du ikke gøre noget ved. Men det at vide, at du har en risiko, kan måske styrke din motivation til at gøre noget ved andre risikofaktorer.
Følgende risikofaktorer kan du ikke gøre noget ved
- Arv: Du kan have øget risiko, hvis nogen i din familie har haft TCI eller apopleksi
- Alder: Risikoen for apopleksi stiger med alderen
- Køn: Hvis du er mand, er risikoen for apopleksi lidt større i de yngre år. Hvis du har atrieflimmer, har du generelt en lidt øget risiko for blodpropsdannelse som kvinde. Hos ældre mennesker, hvor den totale risiko for apopleksi er størst, er risikoen for mænd og kvinder den samme
- Etnicitet: Afroamerikanere har større risiko end andre etniske grupper. Forklaringen er genetiske faktorer, og at de har større forekomst af højt blodtryk og diabetes. Den asiatiske befolkning har, i forhold til europæere, en større risiko for blødninger frem for blodpropper
Følgende risikofaktorer kan du gøre noget ved
- Højt blodtryk: Højt blodtryk øger din risiko for TCI eller apopleksi. Det skyldes hovedsageligt, at det øger risikoen for åreforkalkning og hjerteproblemer. Usund kost, for lidt fysisk aktivitet og overvægt bidrager til denne risikofaktor
- Hjertekarsygdom: Hvis du tidligere har haft hjerteinfarkt, klapfejl eller atrieflimren, så stiger din risiko
- Rygning: Rygning bidrager til, at man udvikler åreforkalkning og forhøjet blodtryk. Det medfører derfor øget risiko for blodpropsygdom generelt
- Diabetes: Diabetes øger åreforkalkning og belaster hjernens små blodkar. Dette medfører derfor øget risiko for blodpropsygdom. Daglig motion kan give en bedre optagelse af sukker i muskler og nedsætte risikoen for gener
- Højt kolesterol: Høje værdier af LDL-kolesterol ("det dårlige kolesterol") samt høje triglycerider og lave værdier af HDL-kolesterol ("det gode kolesterol") øger også risikoen for åreforkalkning
- Stillesiddende livsstil: Regelmæssig motion mindsker din risiko for blodpropsygdom
- Overforbrug af alkohol
- Stofmisbrug f.eks. kokain, speed mv.
Hvornår bør du søge hjælp?
Kontakt læge akut eller ambulance på 112 hvis du har symptomer eller tegn på TCI. Det er vigtigt at blive undersøgt og udredt akut i løbet af det første døgn. Det skyldes, at symptomerne har tendens til at komme igen og da kan være blivende.
Hvordan stilles diagnosen?
De typiske træk ved et TCI-anfald er hurtig start (fra minut til minut), kort varighed og, at kroppen vender tilbage til normal funktion. Lægen kan i de fleste tilfælde stille diagnosen alene på baggrund af sygehistorien. En lægeundersøgelse er ofte normal.
Følgende undersøgelser bør udføres:
- Ultralyd af halspulsåren (karotis) bør udføres, hvis lægen har mistanke om, at blodproppen stammer fra disse blodkar. Undersøgelsen kan afsløre, om der er forsnævring af karret på halsen, der skal opereres for at undgå nye tilfælde
- Hjertekardiogram (EKG) bør udføres for at undersøge for mulige ændringer i hjerterytmen som årsag til blodprop
- CT af hjernen udføres for at se, at der ikke er en aktuel blødning i hjernen eller andet som gør, at man ikke kan tåle blodpropshæmmende behandling. Denne undersøgelse kan desuden vise, om der har været blodprop i det sidste døgn, eller tidligere
- MR af hjernen anvendes til tider i stedet for CT. MR er mere detaljeret end CT-skanning
- EKG suppleret med længerevarende overvågning af hjerterytmen anvender man til at se, om der er forkammerflimmer, såkaldt atrieflimmer. Atrieflimmer øger risikoen for, at man får blodpropper
- Ekkokardiografi er ultralydundersøgelse af hjertet. Bruges især hos yngre personer for at se efter sygdomme i hjerteklapperne samt blodpropper i hjertet, som kan løsne sig og følge med blodstrømmen op til hjernen
Hvorfor får man TCI?
De kortvarige tab af funktion, som man oplever ved et TCI, skyldes en forbigående nedsættelse af forsyningen af blod til en del af hjernen. De fleste anfald varer kun nogle minutter til få timer.
Et TCI-anfald opstår på samme måde som en apopleksi (slagtilfælde, blodprop eller blødning i hjernen). Blodproppen blokerer tilførslen af blod til en del af hjernen. Men i modsætning til en apopleksi, hvor hjernens væv mister blodforsyning over et længere tidsrum og medfører varig skade på hjernen, resulterer et TCI-anfald typisk ikke i varig skade.
Man kan sige, at TCI er en "mild" variation af en apopleksi, som dog skal tages ligeså alvorligt som en regelret apopleksi.
Ligesom ved apopleksi er de almindeligste årsager til TCI en aflukning af en af de blodårer, som forsyner hjernen med ilt og næring. Aflukningen sker oftest ved, at en lille klump størknede blodplader, en blodprop, føres med blodstrømmen og sætter sig fast i de mindre blodkar i hjernen.
Blodpropper kan dannes i hjertet i forbindelse med forkammerflimmer (atrieflimmer). Det kan også dannes ved forsnævringer af blodårerne på halsen som, ved at skabe turbulens i blodstrømmen, øger blodets tendens til at klumpe sig sammen. Blodproppen flyder med blodstrømmen, indtil den sætter sig fast i en blodåre, som er så smal at blodproppen ikke kan passere. Hvis selve blodkarret er forsnævret som følge af kolesterolholdige aflejringer, åreforkalkning, på indersiden af blodårerne, kan blodproppen lettere sætte sig fast der.
I nogle tilfælde kan åreforkalkningen også være årsag til lokalt dannede blodpropper.
Ved TCI opløses blodproppen, inden hjernens væv tager varig skade. Ved apopleksi bliver blodproppen siddende i så lang tid, at hjernevævet tager skade.
Hvilken behandling er der?
Når lægen kender årsagen til dit TCI-anfald, er målet med behandlingen at korrigere risikofaktorerne og hindre, at du får nye tilfælde eller mere vedblivende en blodpropsygdom. Ofte vil det både være nødvendigt med forskellige slags medicin og eventuel operation af blodkarrene på halsen, hvis de er tilstrækkeligt forsnævrede.
Medicin
Forskellig slags medicin kan hjælpe på forskellig måde. Det er almindeligt både at behandle TCI med
- Medicin, der gør blodet dårligere til at størkne og lave blodpropper (blodpladehæmmere eller antikoagulerende medicin)
- Medicin der sænker kolesteroltallet
- Medicin der sænker blodtrykket og eventuelt andet for eksempel mod diabetes
Blodpladehæmmere
- Clopidogrel
- Acetylsalicylsyre
- Dipyridamol i kombination med acetylsalicylsyre
Det anbefalede ved TCI eller blodprop i hjernen er i første omgang clopidogrel. Alternativt kan man anvende en kombination af acetylsalicylsyre og dipyridamol. De hyppigste bivirkninger er tendens til småblødninger, smerter i maven, hovedpine eller allergi.
Antikoagulerende medicin
Har man TCI eller blodprop forårsaget af ændret hjerteklapfunktion eller hjerterytme, bruger man i stedet for blodpladehæmmere såkaldt antikoagulerende medicin. Der anvendes DOAK (forkortelse for Direkte Orale AntiKoagulantia), eller medicin der påvirker effekten af K-vitamin (f.eks. warfarin).
Medicinen påvirker blodets størkning og hindrer derved, at der dannes blodpropper. Det virker kraftigere end pladehæmmere. Ved brug af warfarin skal dit blod kontrolleres jævnligt med blodprøver, såkaldte INR-målinger. Ved behandling med DOAK er det relevant løbende at kontrollere din nyrefunktion med blodprøver.
Kolesterolnedsættende medicin
Denne type medicin nedsætter risikoen for blodpropsygdom.
Blodtrykssænkende medicin
Nedsætter risikoen for TCI (og apopleksi).
Operation
Hvis du har forsnævring af blodårer (karotisarterier) på halsen, kan operation være en mulig behandling. På den måde reduceres risikoen for TCI eller apopleksi.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis du får symptomer på TCI, skal du søge læge med det samme.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre TCI?
Den bedste måde at forebygge TCI eller blodpropsygdom er at kende til de vigtigste risikofaktorer og leve sundt i forhold til disse. Det allerbedste du kan gøre for dig selv er at begynde eller fastholde en sund og aktiv livsstil. Det gælder om:
- Ikke at ryge
- Spise mindre fedt
- Spise rigeligt med frugt, grøntsager og fisk
- Vær forsigtig med salt. Hvis du har højt blodtryk, kan det være fornuftigt at begrænse dit indtag af salt. Det kan have en gunstig indvirkning på blodtrykket
- Motionere regelmæssigt
- Drikke alkohol med måde
- Regulering af diabetes, forhøjet blodtryk og kolesteroltallet
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Hos 10 % efterfølges et enkeltstående TCI tilfælde inden for de første 3 måneder af en egentlig apopleksi med blivende tab af funktioner. Det er derfor, det er vigtigt, at du bliver hurtigt undersøgt og begynder på behandling med forebyggende medicin.
Hvis du tager forebyggende medicin mod blodpropsdannelse, er langtidsudsigterne gode. Dog afhænger det også af, hvor meget du får ændret i de risikofaktorer, som er baggrunden for tendensen til blodpropper. Derfor er det vigtigt at få afdækket disse risikofaktorer og evt. opstarte behandling mod det.
Er TCI farligt?
TCI er et tegn på, at du er i stor risiko for at få blivende symptomer pga. en blodprop i hjernen (apopleksi). Dermed er der risiko for, at du kan få hjerneskade med lammelser og blivende handicap.
Hvor hyppig er TCI?
TCI udgør cirka en tredjedel af alle tilfælde af såkaldte iskæmiske vaskulære events, det vil sige hændelser, hvor forsyningen af ilt til et område svigter. Diagnosen kan dog være vanskelig at stille pga. den korte varighed af symptomer i forhold til apopleksi.
Kan jeg få TCI mere end én gang?
Man kan få TCI flere gange - jo flere gange man får TCI, jo større er risikoen for blivende skader.
Vil du vide mere?
