Åreknudeoperation

Nikolaj Eldrup

speciallæge

Fakta

  • Åreknuder er udvidelser af de overfladiske blodkar (vener) på benet, som ses som blålige udposninger eller 'knuder'
  • Åreknuder er ufarlige, men kan give ubehag eller smerter, hævelse og i værste fald eksem og sår på skinnebenet
  • Åreknuder kan fjernes ved operation, ved opvarmning med lasersonde, radiofrekvens, damp eller ved at fremkalde en kemisk årebetændelse ved indsprøjtning af lægemidler("skum") i åreknuden
  • Uanset hvilken behandling der anvendes, kommer man hurtigt på benene igen 

Hvad er åreknuder?

Åreknuder (varicer) er udvidelser af de overfladiske blodkar (vener) på benet. Åreknuderne ses som blålige overfladiske udposninger på lår og læg, der kommer udposninger eller 'knuder'. Se foto af åreknuder.

Åreknuder opstår, fordi klapperne i blodårerne (venerne) ikke fungerer. Veneklapperne sørger normalt for, at blodet kun kan løbe fra foden til hjertet. Fungerer klapperne ikke, løber blodet ikke helt så hurtigt tilbage til hjertet. Dette kan hos nogle føles som en tyngde i benet og føre nogle gange til, at benet hæver op i løbet af dagen.

Hvis åreknuderne fjernes, kan blodet stadig nå frem til hjertet ved at løbe i andre vener, der ligger både overfladisk og dybt i benet.

Åreknude er helt ufarlige, men kan give ubehag eller smerter, hævelse og i værste fald eksem og sår på skinnebenet.

Åreknuder kan i sjældne tilfælde briste og bløde. Tendens til åreknuder er arvelig, kan forværres under graviditet og ved overvægt. Sygdommen er i sig selv ufarlig, men operation kan komme på tale, hvis man har gener.

Se animation om åreknuder 

Hvordan udføres behandlingen?

Man benytter ofte en kombination af forskellige metoder - afhængig af åreknudernes placering og størrelse.

Laser, radiofrekvens og anden endovenøs behandling

Mange steder behandler man med såkaldt endovenøs behandling. Ved denne operation indfører kirurgen et tyndt laserkateter i blodåren (venen) på låret. Under vejledning af ultralyd føres spidsen af kateteret frem til lysken. Herefter opvarmes spidsen af laserkateteret samtidig med, at den langsomt trækkes tilbage.

Princippet er det samme for radiofrekvens og damp, at ved udvikling af varme ødelægges blodåren som lukker, og efter nogle måneder nedbrydes blodåren til bindevæv og forsvinder. Effekten svarer således til, at man havde fjernet blodåren.

Dagen efter behandling kan arbejde genoptages.

Skumbehandling

Ved skumbehandling indsprøjtes en kemisk opløsning ind i åreknuden, som ætser indersiden af blodkarret og samtidig får blodet til at størkne. Dette starter en reaktion som ovenfor, hvor karret omdannes til bindevæv og forsvinder.

Skum behandling benyttes, hvis man har meget få overfladiske åreknuder. Metoden er forbundet med, at op til halvdelen af de behandlede åreknuder kommer igen indenfor en årerække.

Operation - stripping

Ved den traditionelle operation foretager kirurgen et snit i lysken og ved knæet. Derefter trækkes den overfladiske vene ud på låret (stripping). Selve åreknuderne fjernes ved små snit på lår og/eller underben. Operation er god, hvis man har store og rigtig mange åreknuder.

Man bliver bedøvet med enten narkose eller lokal bedøvelse. Indgrebet udføres som såkaldt sammendags kirurgi, så man kommer hjem igen om eftermiddagen.

Ulempen med denne måde er, at det er en operation, og at det tager en til to uger at komme sig over den. Fordelen er, at metoden har været brugt i mange år. Resultaterne er gode og holdbare.

Efter operationen/behandlingen

Efter operationen får man elastisk bandage omkring det opererede ben. Derved bliver den blødning, der altid vil være efter en operation, så lille som mulig. Det modvirker også den hævelse, der er de første dage efter operationen.

Den elastiske forbinding må ikke sidde for stramt. I stedet kan man også bruge en kompressionsstrømpe klasse II, som kan købes på apoteket. Tæerne skal være varme, de må ikke føles sovende og snurrende. 

Hvis benet ikke hæver, behøver man kun at bruge kompressionsstrømpe få dage efter operationen. Hæver benet, bør man bruge strømpen i 1-2 uger. Strømpen skal altid tages af om natten.

Efter operationen skal man gå så meget, man orker, men overdriv ikke. Man vil føle, at det spænder i benet, når man går, og det er almindeligt. Man kan også cykle. Husk også at lægge benet højt, når du sidder eller ligger. Efter 2-4 dage kan man bade. Læg altid tørre og rene bandager på sårene.

Kontakt lægen hvis

  • Du har smerter, som ikke lindres af smertestillende tabletter, eller hvis smerterne ikke aftager efter 2-3 dage
  • Såret bliver tiltagende rødt og hæver, og du har feber over 38-38,5°C
  • Du har blødning fra såret, dvs. hvis bandagen bliver gennemblødt flere gange om dagen
  • Hvis du efter laser-, radiofrekvens-behandling eller skum behandling pludselig får svær hævelse af benet eller svært ved at få vejret

Når du ligger eller sidder, så prøv at læg benet højt, dvs. at foden skal være over hoftehøjde. Du skal undgå at stå eller sidde for meget. Hvis du er opereret i lysken, skal du undgå at have trusser på som gnaver.

Stingene fjernes hos din egen læge ca. 2 uger efter operationen. Det er forskelligt, hvor lang tid du har brug for at være sygemeldt. Man har sjældent behov for at være sygemeldt mere end en uge.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Nikolaj Eldrup

overlæge, ph.d., klinisk lektor, Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen