Betændelse i hjertet og forebyggelse

Albert Marni Joensen

speciallæge

Fakta

  • Betændelse i hjertet er en infektion i en hjerteklap eller på hjertets inderside
  • Bakterierne er blevet ført til hjertet med blod fra mundhulen (fx efter tandindgreb) eller med blod fra andre steder i kroppen med betændelse
  • Personer med risiko for at få betændelse i hjertet kan forebygge det ved behandling med antibiotika en time før et tandindgreb eller en anden operation. Denne behandling kalder man endokarditisprofylakse
  • Du er i risiko for at få hjertebetændelse, hvis:
    • du tidligere har haft endokarditis
    • du allerede har en kunstig hjerteklap
    • du har visse typer af medfødt hjertesygdom
  • Husk at have en god tandhygiejne, hvis du tilhører en risikogruppe

Hvad er betændelse i hjertet?

Hjertevæggen består af tre lag. Det inderste lag kaldes endokardiet. Betændelse i dette lag og i hjerteklapperne kaldes betændelse i hjertet eller endokarditis på fagsprog. Betændelsen opstår ved, at bakterier fra andre steder i kroppen bliver ført med blodet ind i hjertet.

Betændelse i hjertet er en alvorlig tilstand. Det kan give langvarig feber og medføre alvorlige skader på hjertet. Bakterieansamlinger kan også løsne sig fra hjerteklapperne og blive spredt med blodet ud i kroppen og give alvorlige infektioner andre steder end i hjertet.

Hvad er forebyggelse af betændelse i hjertet?

Hvis du tidligere har haft betændelse i hjertet eller har en høj risiko for at få sygdommen, skal du i visse tilfælde have forebyggende behandling med antibiotika. Det gælder fx ved indgreb, som kan medføre, at bakterier kommer over i blodet. Denne forebyggende antibiotikabehandling kalder man endokarditisprofylakse på fagsprog.

Nye undersøgelser viser dog, at langt færre personer har gavn af forebyggende behandling med antibiotika, end hvad man tidligere har troet.

Hvem har øget risiko for betændelse i hjertet?

Den nyeste viden om risikoen for at få betændelse i hjertet i forbindelse med forskellige indgreb viser, at risikoen er i størrelsesorden fra 1 pr. 100.000 til 1 pr. 1.000.000. Det er altså en uhyre lille risiko.

I dag regner man med disse risikogrupper:

  • personer med kunstig hjerteklap
  • personer, der tidligere har haft betændelse i hjertet
  • personer med medfødte hjertefejl, men kun i følgende tilfælde:
    • De første 6 måneder efter der er indsat kunstigt materiale i hjertet
    • Ved ubehandlet cyanotisk hjertefejl, f.eks. en hjertefejl som giver blå læber ved anstrengelse
    • Hjertefejl, hvor der i forbindelse med operationen er anvendt kunstigt materiale, og hvor der stadig er utætheder i nærheden af det kunstige materiale
  • Hjertetransplanterede personer

Personer med øget risiko for betændelse vil få besked om det i forbindelse med undersøgelse og kontrol på sygehuset.

Hvornår skal man have forebyggende behandling?

Det er kun ved tandbehandling og indgreb i munden eller svælget, at man behøver forebyggende behandling med antibiotika. Og kun hvis man tilhører én af ovennævnte risikogrupper. Men selv i disse tilfælde er der meget lille gavn af behandlingen, da risikoen er lav.

Disse behandlinger kræver forebyggende behandling med antibiotika:

  • Tandbehandling, herunder: indgreb hos tandlæge, som giver skader på tandkødet, behandling i området omkring tandens rødder, behandling hvor der kan opstå hul i slimhinden i mundhulen
  • Fjernelse af mandlerne (tonsillerne)
  • Fjernelse af polypper hos børn (adenektomi)
  • En kikkertundersøgelse af luftvejene (bronkoskopi) kræver kun forebyggende behandling med antibiotika, hvis der skal skæres i slimhinden i luftvejene

Man mente tidligere, at det var nødvendigt med forebyggende behandling med antibiotika ved indvendige undersøgelser af og kirurgiske indgreb på mavetarmkanalen, urinvejene og kønsorganerne, men dette er der mere usikkerhed om nu. Danske retningslinjer anbefaler dog stadig forebyggende behandling ved operationer i mavetarmkanalen, urinvejene eller kønsorganerne.

Hvordan foregår den forebyggende behandling?

Forebyggende behandling foregår ved, at man giver én enkeltdosis med antibiotika 60 minutter før indgrebet. Til voksne giver man 4 tabletter á 500 mg med amoxicillin. Til børn giver man mikstur eller tabletter til en dosis på 50 mg per kg. Ved penicillinallergi giver man clarithromycin 500 mg (voksne) eller 150 mg (barn). Spørg i øvrigt din læge, hvad der er bedst for dig.

Husk at informere læge og tandlæge

Har du fået besked om, at du har risiko for at få betændelse i hjertet, skal du altid fortælle det til dem, der skal behandle dig.

God tandhygiejne og tandsundhed er vigtig

De allerfleste tilfælde af hjertebetændelse med bakterier fra slimhinden i munden opstår tilfældigt, hvor bakterier spreder sig over i blodet. Denne spredning skyldes normale dagligdags aktiviteter som at tygge mad, børste tænder, bruge tandtråd eller tandstikkere og andre aktiviteter. 

God tandhygiejne og tandsundhed er formentligt vigtigere for at forebygge betændelse i hjertet end at få forebyggende antibiotikabehandling før tandbehandlinger.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Albert Marni Joensen

overlæge, Afdeling for Hjerte- og Hormonsygdomme, Regionshospitalet Nordjylland

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen