Når forsyningen af blod til benet er nedsat, kan man få ondt i læggen, når man går. Det skyldes næsten altid åreforkalkning, der forsnævrer en eller flere pulsårer til benet. Dette kaldes på fagsprog for claudicatio (vindueskigger sygdom)
Åreforkalkning skyldes ofte rygning eller højt kolesteroltal, diabetes samt for højt blodtryk
Du skal tale med lægen om, hvad du kan gøre for at mindske risikoen for, at åreforkalkningen bliver værre. Det vil være træning samt opstart af medicin mod kolesterol. Hvis du er ryger, vil det handle om, hvordan du stopper med at ryge
Hvis smerterne bliver meget slemme, kommer om natten når du sover, eller der kommer sår der ikke vil hele, skal du tale med lægen med det samme, da du er i fare for at miste dit ben
Hvad er claudicatio?
Claudicatio intermittens er en tilstand, hvor man har smerter i et eller begge ben på grund af åreforkalkning, som begrænser tilførslen af blod til benets muskler.
Man får ondt i benet, når man går. Musklen syrer til på grund af iltmangel, den kramper, og man kan ikke gå meget længere. Det er nødvendigt at standse op eller sidde ned, men efter kort tid kan man gå igen, før det igen er nødvendigt med en pause.
I nogle tilfælde forværres tilstanden, så det også gør ondt i hvile, især om natten. Da kan smerterne mindskes ved at sidde med benene udover sengekanten. Fødderne er blege og kolde. Der kan også opstå sår, som ikke vil hele op igen - eller sårene heler meget langsomt. Hvis dette sker, har du udviklet kritisk iskæmi, og du er i fare for at miste dit ben og bør konsultere din praktiserende læge
Tegning af åreforkalkning i benene
Hvad er symptomerne på claudicatio, åreforkalkning i benene?
En forsnævret eller helt aflukket pulsåre til benet mærkes ved, at man får ondt i benet, når man går. Det er typisk i læggen eller låret, det mærkes.
Som regel er det sådan, at man ofte ved, hvor langt man kan gå, før smerterne sætter ind. Efter at have hvilet lidt, forsvinder smerten og man kan gå et lille stykke videre.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Hvis smerterne bliver værre - især hvis det også gør ondt, når du hviler dig eller vågner om natten pga. smerter. Vær også opmærksom på sår på benet eller foden, som ikke vil hele. I de tilfælde skal du kontakte din egen læge.
Hvordan stilles diagnosen?
Ved undersøgelse vil lægen finde ud af, om der er nedsat kredsløb i det smertefulde ben - lægen kan ikke finde pulsen på benet. Lægen mærker efter pulsen i lysken, i knæhaserne og på fødderne. Samtidig er der andre tegn på nedsat kredsløb som tør og glinsende, kold hud og i alvorlige tilfælde sår. Typisk bliver foden rødlig, når den hænger nedad og bleg, hvis den løftes op over hovedet.
Diagnosen bekræftes ved, at man sammenligner blodtrykket ved anklerne eller på tæerne med blodtrykket i overarmen. Blodtrykket skal være næsten det samme. hvis det ikke er det, kan det give pålidelig information om, hvor indsnævrede blodårerne i benene er.
Ved behov for behandling kan graden af åreforkalkning og placeringen heraf bestemmes nærmere med ultralyd. Nogle gange vil det være nødvendigt med en CT-skanning eller MR-skanning som forberedelse til behandling.
Hvorfor får man claudicatio, åreforkalkning i benene?
Åreforkalkning forsnævrer blodårerne til benet. Det gør, at der ikke kan komme nok blod til musklerne. Det går fint, når man sidder stille eller bare går nogle få skridt. Men ved anstrengelser, f.eks. når man går en rask tur, går på trapper eller løber så kræver musklerne meget mere ilt, som leveres via blodet.
Smerterne opstår, fordi der ikke kan komme nok blod frem hurtigt nok. Når man hviler, får musklerne chancen for at komme sig igen og få dækket ilt behovet, og smerterne hører op.
Man er mere udsat for at få åreforkalkning, hvis man:
Åreforkalkning er en sygdom i hele kroppen. Så hvis man har claudicatio, har man derfor også øget risiko for at få åreforkalkning i andre blodkar, fx i hjertet og hjernen. Derfor er der en øget risiko for at få andre hjerte-karsygdomme som blodprop i hjertet og apopleksi (blodprop i hjernen). Det er vigtigt, at der bliver taget hensyn til dette i behandlingen.
Hvordan behandler man claudicatio, åreforkalkning i benene?
Hensigten med behandlingen er at mindske generne, bremse sygdommen i at udvikle sig, forhindre koldbrand, samt forebygge blodprop i hjertet og hjerne.
Hvad kan jeg selv gøre?
Rygestop er en vigtig del af behandlingen for at standse processen. Hvis du fortsætter med at ryge, vil sygdommen langsomt forværres
Regelmæssig træning i form af gang- eller kredsløbstræning vil forbedre kredsløbet i benene og øge, hvor langt man kan gå, før man får smerter, samt hvor langt man kan gå i det hele taget
Træningen bør være daglig, gerne adskillige gange om dagen og i mindst 30 minutter
Det virker bedst at gå, indtil du ikke kan længere. Du må gerne fortsætte, selvom du har fået ondt. Når du ikke kan gå længere, skal du holde pause, indtil smerterne er ophørt. Herefter genoptager du gangtræningen
God fodhygiejne er vigtig, da det hindrer betændelse og sår. Til dette kan du få hjælp af en fodterapeut
Det er meget vigtigt ikke at klippe tåneglene for tæt. Hvis der opstår et lille sår i forbindelse med, at du klipper negle, kan det have svært ved at hele
Hvis du har sukkersyge (diabetes), er det vigtigt at spise sundt og være fysisk aktiv. Desuden vigtig at du går til kontrol hos læge samt fodterapeut. Dette forebygger, at tilstanden forværres
Medicin
Det findes ingen effektiv medicin, som får åreforkalkning til at forsvinde. Men kredsløbet kan hjælpes med blodfortyndende medicin af typen acetylsalicylsyre (hjertemagnyl) eller clopidogrel.
Endnu vigtigere er at du bliver sat i kolesterolsænkende medicin, idet forværring af åreforkalkning kun kan ske, hvis der er kolesterol i blodet. Så jo laver kolesteroltal, jo bedre er du beskyttet i fremtiden. Derfor anbefales kolesterolsænkende medicin, uanset hvad dit kolesteroltal er.
Grunden til man anbefaler kolesterolsænkende medicin uanset kolesteroltal er, at nedsat kredsløb i benene er et tegn på udbredt åreforkalkning. Det er derfor vigtigt at sænke kolesteroltallet.
Hvis du har sukkersyge (diabetes) eller forhøjet blodtryk, er det meget vigtigt, at blodsukker og blodtryk er godt reguleret. Behandling vil hjælpe dig til at kunne gå længere og til at nedsætte risikoen for blodprop i hjertet og hjernen.
Kirurgisk behandling
I nogle tilfælde kan ballonbehandling af de forsnævrede områder i benet eller udskiftning af blodårer (oprensning eller bypass operation) hjælpe. Operation foretages ofte kun:
Når man selv har forsøgt at standse udviklingen af sygdommen
Hvis der er smerter i hvile eller sår
Hvis der er akut fare for koldbrand
Hvordan undgår jeg at få eller forværre claudicatio?
Har du claudicatio, skal du tage forebyggende medicin som anført ovenfor, dyrke motion og ophøre med at ryge, hvis det er aktuelt.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Ved pludselig forværring af gangdistancen, eller hvis der tilkommer smerter i hvile, sår eller koldbrand.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Hvis man fortsætter med at ryge, vil tilstanden stadig forværres.
Hos ca. 10 % af dem med claudicatio opstår der til sidst kritisk svigt af kredsløbet. Det er dog kun nogle få procent af dem med claudicatio, som ender med amputation, når de stopper med at ryge, træner og tager forebyggende medicin.
Prognosen på længere sigt afhænger af graden af åreforkalkning og andre disponerende sygdomme. Nedsat kredsløb i benene er et tegn på udbredt åreforkalkning. Derfor er der øget risiko for hjertekarsygdomme og død.
Blodprop i hjertet og hjernen forekommer tre gange så ofte blandt mennesker med claudicatio, åreforkalkning i benene. Hjertesygdom er hovedårsagen til død.
Hvor udbredt/hyppig er claudicatio?
Cirka 3 % af danske mænd mellem 65-74 år har claudicatio intermittens.
