Når forsyningen af blod til en arm eller et ben pludselig afbrydes, bliver armen/benet koldt, blegt, og det begynder at gøre ondt. Hvis pulsåren til armen eller benet pludseligt bliver blokeret, kaldes det på fagsprog for akut arteriel insufficiens. Det skyldes en blodprop, ligesom man kender det i hjertet eller i hjernen.
Der opstår først smerter, så bliver benet eller armen kold og bleg. Senere bliver den blålig, der kan komme føleforstyrrelser, og der kan være nedsat kraft af armen eller benet.
Hvis man har haft åreforkalkning, før blodproppen kom, kan man have udviklet nye små blodårer, hvorfor symptomerne ikke altid er så voldsomme.
Når man brækker en arm eller et ben, kan man også være uheldig at beskadige pulsåren, som så lukker. Problemet kan også ses hos narkomaner, som fejlagtigt kommer til at fixe i pulsåren i stedet for i en vene.
En pludselig opstået blodprop vil med det samme give smerter, og benet/armen føles kold og pulsen vil ofte mangle. Efter kort tid vil følelse og kraften blive nedsat og nogle gang forsvinde. Hvis blodproppen sker i et ben, der i forvejen var forkalket, behøver symptomerne ikke være så udtalte.
Hvis der opstår smerter, nedsat følelse, eller der er færre muskelkræfter, er det tegn på en alvorlig situation, som straks skal ses af en læge.
Man undersøger, om der er puls i benet/armen, og i tvivlstilfælde måles et blodtryk.
Afhængig af hvor svær blodmangel der er i benet/armen, kan man inden operation udfører en arteriografi (røntgen undersøgelse af blodkarrene) eller udføre en ultralydsundersøgelse for at planlægge behandlingen.
Blodproppen kan være dannet på stedet i pulsåren hvor der er åreforkalkning, men kan også komme fra f.eks. hjertet og være ført med blodstrømmen, indtil den kiler sig fast i fx pulsåren i låret.
Blodpropper dannes lettere, hvis man har en hjertesygdom, for eksempel hjerteflimmer, eller udposninger på en eller flere pulsårer. Hvis man har åreforkalkning, dannes der også lettere blodpropper. Væggen i en forkalket pulsåre er lidt skrøbelig. Hvis der bliver en sprække i væggen i blodkarret, vil blodet kunne størkne her og senere løsne sig og flyde rundt med blodstrømmen, indtil blodproppen ender i benet eller armen.
Blodpropper kan også dannes, uden at man har en hjerte-/karsygdom. Har man stor væskemangel, bliver blodet mere tyktflydende, og der kan lettere opstå blodpropper.
Enkelte ting kan gøre dig mere udsat for at få akut arteriel insufficiens:
Dette afhænger af den tilgrundliggende sygdom fx arveligt forhøjet kolesterol, familiær hyperkolerostæmi.
Behandlingen består i at genskabe tilførslen af blod hurtigst muligt. Er tilførslen af blod til f.eks. et ben helt afbrudt, er det meget vigtigt, at tilførslen genskabes inden for 6 timer. Sker det ikke, er der risiko for, at der opstår skader, som ikke senere kan udbedres.
Man skal derfor hurtigst muligt til et sygehus, hvor der er karkirurger, der kan behandle tilstanden. Behandlingen vil her bestå i, at blodproppen fjernes ved operation eller opløses ved hjælp af medicin.
Har du en kendt hjertesygdom, åreforkalkning, højt kolesteroltal, forhøjet blodtryk eller diabetes vil behandling med medicin forebygge akut arteriel insufficiens væsentligt.
Er du ryger, vil rygestop reducere din risiko væsentligt.
Da blodproppen ofte kommer uden varsel, kan du ikke forebygge den. Hvis du får symptomer på akut arteriel insufficiens, skal du hurtigt søge læge og derved nedsætte risikoen for følgeskader.
Får du pludselig stærke smerter i arm eller ben, ledsaget af nedsat følesans og/eller nedsat kraft skal du straks søge læge.
En blodprop i en arm eller et ben opstår sjældent alene - der ligger næsten altid en anden sygdom bag. Det kan fx være svær åreforkalkning eller hjertesygdom. Langtidsudsigterne afhænger meget af denne sygdom.
Hvis man ikke bliver behandlet, er der risiko for, at man kan miste det pågældende ben eller arm.
Blodprop i en arm/ et ben er ikke så hyppig. Der er 1 til 2 tilfælde per 100.000 danskere.
Ja. Oftest skyldes tilstanden en bagvedliggende sygdom. For at undgå nye tilfælde er det vigtigt, at denne sygdom diagnosticeres og behandles.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
