Et aortaaneurisme er en afgrænset udvidelse af legemspulsåren, aorta. Udvidelsen kan være på aorta i brystkassen eller i maven
En udvidelse af legemspulsåren opstår gradvist og uden, at man mærker det. En lille udvidelse er ikke farlig
Men jo større legemspulsåren er, jo større er risikoen for, at der kan gå hul på den. Ved diameter mere end 5-6 cm i tværsnit, er der øget risiko for, at pulsåren brister
For legemspulsåre mindre end 7 cm er den årlige risiko for at den brister mindre end 5 %
Et aortaaneurisme kan behandles ved en operation, hvor den udvidede del af pulsåren erstattes, eller ved at indsætte en foring. Resultatet af de to behandlinger er lige gode efter 2 år, men der er mindre risiko ved foring i forbindelse med selve behandlingen
Hvad er et aortaaneurisme?
Legemspulsåren, også kaldet aorta, sørger for at bringe blodet fra hjertet ud til kroppens organer. Aorta er som en vandslange, der måler 2 cm i tværsnit. Hvis legemspulsåren er udvidet (buler ud), så tværsnittet er mere end 3 cm, kaldes det et aneurisme.
Det er ikke hele legemspulsåren der udvides, men kun en lille del, fx den del der er nede i maven (se tegningen) eller den, der er i brystkassen.
Den hyppigste form er udvidelse af pulsåren i maven. Et aneurisme opstår næsten altid langsomt, og de bliver ved med at være ret små.
Men nogle bliver ved med at vokse. Hvis aneurismet bliver rigtig stort - typisk mere end 7 cm i tværsnit - kan der gå hul på det. Så vil det bløde kraftigt ud i maven eller brystkassen. Det kan man kan dø af, hvis ikke blødningen standses hurtigt. Derfor tilbydes behandling tidligst, når udposningen i maven er større end 5 cm for kvinder og 5,5 cm for mænd, men senere hvis risikoen for behandling er øget.
Hvad er symptomerne på aortaaneurisme?
Man lægger ikke selv mærke til, at pulsåren er udvidet. Udvidelsen sker langsomt og over mange år. Kun hvis aneurismet vokser hurtigt eller er ved at briste, kan det gøre ondt i maven, i brystkassen eller om i ryggen. Der kan også komme ubehag, hvis udposningen trykker på organer i nærheden: ondt i ryggen eller maven, eller ved udposning i brystkassen: ondt i brystet, besvær med at synke eller hæshed pga. tryk på spiserøret eller luftrøret.
Se animation om udvidelse på legemspulsåren
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Hvis du har en mindre udvidelse af legemspulsåren i maven, og du får ondt i maven eller om i ryggen, kan det være aneurismet, der "rør på sig". Det samme er tilfældet, hvis du har en udvidelse af pulsåren i brystkassen og får smerter i brystet eller ondt i ryggen. Du skal straks kontakte din læge - enten din egen læge eller hvis du kontrolleres på hospitalet, den afdeling hvor du bliver fulgt.
Hvordan stilles diagnosen?
Enkelte gange opdages en udposning af legemspulsåren i maven, når lægen føler på maven. Men hvis udposningen kun er lille, eller hvis personen er overvægtig, kan det være svært at mærke. Et aneurisme i brystkassen opdages som regel tilfældigt i forbindelse med en undersøgelse f.eks. røntgen af brystkassen.
Ultralyd
Med ultralyd kan man undersøge, om legemspulsåren i maven er normal eller for stor. Det er den største tværdiameter, der er vigtig. Den siger noget om risikoen for, at udposningen brister.
Mange aneurismer opdages tilfældigt ved en ultralydundersøgelse, som er foretaget på mistanke om f.eks. galdesten. Ultralyd er også velegnet til at kontrollere, om et aneurisme er vokset fra en undersøgelse til den næste, f.eks. et eller flere år senere.
CT-skanning
En anden undersøgelse er CT-skanning, denne benyttes ved mistanke om udposninger i brystkassen, eller hvis ultralyd ikke kan benyttes i maven. CT-skanning er mere nøjagtig. Men hvis det kun drejer sig om at finde ud af, om der er et aneurisme eller ej, er ultralyd en god undersøgelse.
Hvorfor får man aortaaneurismer?
Man ved ikke præcis hvorfor, at legemspulsåren giver efter og begynder at bule ud. Man ved dog, at udvidelsen kommer, fordi der er opstået en svækkelse af væggen i blodkarret. Tidligere troede man, at det var åreforkalkning, som svækkede pulsåren, men i dag er det vist, at det er en slags bindevævssygedom.
Rygning øger risikoen for at udvikle aortaaneurisme.
Er aortaaneurisme arveligt?
Ja. Derfor bør alle søskende og børn til en person med aorataneurisme ultralydsskannes, når de fylder 50 år og igen, når de er 65 år. Er aorta mindre end 3 cm, skal man ikke undersøges videre.
Den største risiko for at udvikle et aortaaneurisme er rygning. Alle søskende og børn bør derfor opfordres til ikke at ryge.
Hvilken behandling er der?
En udvidelse af kropspulsåren opstår gradvist og uden, at man mærker det. En lille udvidelse er harmløs. Kun hvis pulsåren bliver meget stor (over 5 cm), kan der være en risiko for, at pulsåren brister.
Hvem skal behandles?
Små aneurismer (mindre end 5 cm) skal ikke behandles, men kontrolleres, f.eks. med ultralyd eller CT skanning. Hvor hyppigt man skal til kontrol afhænger af, hvor stor udposningen er.
Et stort aneurisme kan briste. Går der hul på et aneurisme, kan det bløde meget. Man når måske derfor ikke blive behandlet, før det er for sent. Det er derfor en god ide at gøre noget ved et stort aneurisme, inden der går hul.
Risikoen for at et aortaaneurisme brister, afhænger af hvor stor udvidelsen er - altså hvor stor diameteren er:
Er udvidelsen under 4 cm i diameter, er risikoen ganske lille og under ½ % per år
Er aneurismet mellem 4 og 5 cm, er risikoen stadig lav, omkring 1-2 % per år
Men er udvidelsen mellem 5-6 cm, er risikoen 3 % per år, og behandling skal overvejes. Det samme gælder, hvis udposningen er vokset hurtigt, eller der er opstået smerter, som lægen mener skyldes aneurismet
Behandling tilbydes til raske kvinder, når diameteren er 5,0 cm, raske mænd 5,5 cm og til personer over 80 år når diameteren er 6,0 cm. Dette pga. risikoen for bivirkninger og skader som følge af behandlingen
To forskellige operationer
Der er i dag to forskellige måder at behandle udposningen på:
Indvendig foring (endovaskulær behandling)
Flertallet af aneurismer kan behandles med en indvendig "foring" (stentgraft), som kan indsættes fra lyskerne. Foringen pakkes tæt omkring et smalt rør (kateter), som føres op i legemspulsåren til det sted, hvor udposningen er. Her foldes den ud som en paraply.
Fordelen er, at indgrebet er mindre belastende, så risikoen for f.eks. hjerte-lungeproblemer er mindre. Ulempen er, at det efterfølgende er nødvendigt regelmæssigt at kontrollere placeringen af den indvendige foring - og om nødvendigt at supplere med en ekstra foring.
Behandling med indvendig foring er ikke så belastende som åben operation. Man kan derfor forvente at blive udskrevet efter 1-2 dage. På kort sigt er der lidt flere komplikationer efter den åbne operation. Men efter et par år er resultaterne ens for de to metoder.
Åben operation
Kirurgen åbner maven eller brystkassen afhængig af, hvor udposningen sidder. Mens legemspulsåren er afklemt - over og under aneurismet - vil kirurgen udskifte den udvidede del af pulsåren med en kunstig blodåre, en karprotese. Protesen sys fast i begge ender, hvorefter tængerne igen kan fjernes, og kredsløbet til benene genåbnes.
Dette er en større operation i maven. Man skal forvente at være indlagt 1 uges tid efter.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre et aortaaneurisme?
Man ved ikke, hvorfor legemspulsåren udvides hos nogle mennesker. Men vi ved, at der er en række situationer, der medvirker til yderligere at udvide legemspulsåren:
Rygning mere end firedobler risikoen for, at et aneurisme opstår, og at det vokser. Derfor er det vigtigt at lægge cigaretterne og tobak på hylden, hvis du ryger
Forhøjet blodtryk øger også risikoen. Derfor er ekstra kontrol af blodtrykket og evt. medicin vigtigt
Der er en øget forekomst af aneurismer i visse familier. Derfor bør slægtninge til personer, der har eller har haft aortaaneurisme, bliver undersøgt med ultralyd. Aneurismer er meget sjældne hos personer under 50 år. Derfor skal undersøgelsen først foretages efter, at vedkommende er fyldt 50 år. Ligeledes anbefaler man, at ultralyd gentages 15 år senere, når personen er 65 år
Hvordan udvikler sygdommen sig?
De fleste mennesker med et aortaaneurisme mærker ikke noget til det. Store aneurismer som vokser kan give symptomer, fordi de trykker på de omgivende organer i kroppen. Hvis udvidelsen tiltager, kan den til sidst briste, og man forbløder.
Langtidsudsigterne afhænger af, hvor stort aneurismet er, og hvor det er placeret i kroppen. Aneurismer under 5 cm i maven og under 6 cm i brystkassen skal normalt ikke behandles. Det skyldes, at risikoen for at de brister er lille. Er aneurismet større, skal man overveje behandling: udskiftning af udposningen eller foring.
I forbindelse med operation eller foring er det vigtigt at få diskuteret fordele og ulemper og mulige komplikationer til behandlingen som fx blødning, hjertelunge-komplikationer, nyresvigt, arbrok m.v. Ligeledes skal man være indstillet på, at blodtransfusion kan blive nødvendig.
Efter behandling er overlevelsen som for andre med mennesker med åreforkalkning, dvs. let nedsat i forhold til resten af befolkningen. De fleste vil have gavn af behandling med hjertemagnyl og medicin, der nedsætter kolesterol. Rygere rådes til at holde op.
Hvor hyppig er aortaaneurisme?
Hyppigheden tiltager med alderen
Et aortaaneurisme er usædvanlig før 50-årsalderen, men kan forventes hos mellem 1-2 ud af 100 mænd over 65 år. Hos kvinder over 65 år forekommer det hos mindre end 1 %
Rygere og personer med forhøjet blodtryk har øget risiko for at udvikle aortaaneurisme
Hvis en i den nære familie har eller har haft et aortaaneurisme, er risikoen også øget
