Vena cava superior syndrom

Nikolaj Eldrup

speciallæge

Fakta

  • Vena cava superior er en stor blodåre (vene), som fører blodet fra hoved og arme tilbage til hjertet
  • Afklemmes venen af en svulst i brysthulen, eller blokeres den af en blodprop, får blodet sværere ved at løbe tilbage fra hoved og arme
  • Det forhøjede tryk i venerne leder til hævelse af armen, ansigtet og halsen. Dette kaldes vena cava superior syndrom
  • Tilstanden kan ofte bedres med en ballon behandling af venen, der hvor den er forsnævret, eller ved at opløse blodproppen, så hævelsen i hoved og hals aftager
  • Udsigterne på længere sigt afhænger af årsagen

Hvad er vena cava superior syndrom?

Vena cava superior kaldes på dansk for den øvre hulvene. Hulvenen er den store blodåre, som samler blodet fra hovedet og armene og leder det tilbage til hjertet.

Hvis blodkarret bliver klemt udefra, fx af en kræftknude, eller hvis der opstår en blodprop der lukker venen til, stiger trykket inde i venen. Venerne på halsen og overkroppen vil derfor bule ud. Man føler det trykker og spænder, og det kan være sværere at få vejret.

Det forhøjede tryk i venerne får væske til at trænge ud i vævene - hvor væske ophobes. Det fører til hævelse af armene, halsen og ansigtet. Summen af de symptomer og tegn dette medfører, kaldes et syndrom, deraf navnet vena cava superior syndrom.

Vena cava superior syndrom skyldes oftest blodprop omkring et kateter, kræft i lungerne eller i lymfeknuderne. Det er en alvorlig tilstand som kræver, at man bliver hurtigt undersøgt og behandlet.

Hvad er symptomerne på vena cava superior syndrom?

Hvis tillukningen af hulvenen kun er delvis, kan sygdommen være uden symptomer, eller kun give beskedne symptomer som kan overses. I takt med at hulvenen forsnævres yderligere og eventuelt lukker helt til, udvikler symptomerne sig. Man vil typisk få:

  • Tiltagende besvær med at trække vejret, som mere end halvdelen oplever
  • Hævelse i ansigtet og særlig om øjnene
  • Tilstoppet næse
  • Synsforstyrrelser
  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Hævelse af hals og arme
  • Fremstående blodårer (vener) på øvre del af brystkassen, hals og arme
  • Man kan nogen gange få smerter i brystet, hoste og besvær med at synke

Symptomerne er mest fremtrædende om morgenen, og når den syge person lægger sig ned eller bøjer sig fremover, fordi det øger trykket i blodårerne.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Besvær med at trække vejret, hævelse i ansigt og hals samt fremstående blodårer på halsen er symptomer, der skal få dig til at kontakte en læge med det samme.

Hvordan stilles diagnosen?

De typiske symptomer og fund ved lægeundersøgelsen kan give mistanke om tilstanden.

CT skanning med kontrast af brysthulen kan påvise årsagen.

Hvis lægen har mistanke om vena cava superior syndrom, skal der foretages skanning med CT skanning med kontrast. Denne undersøgelse giver mere nøjagtig information om årsagen. CT-skanningen anvendes også, hvis man ønsker at udtage en vævsprøve (biopsi) via en kikkertoperation.

CT-skanning giver desuden information om tilstanden i bronkier og stemmebånd. Denne information er vigtig, fordi hævelse/forsnævring i disse organer kræver hurtig indgriben for at lette trykket.

Andre undersøgelser kan være MR-skanning og kontrastundersøgelse af blodåren.

Hvorfor får man vena cava superior syndrom?

Forskellige former for kræft er skyld i 9 ud af 10 tilfælde (90 %). Hyppigst er det lungekræft, fulgt af kræft i lymfeknuder (non-Hodgkins lymfom) og spredning til lungerne fra andre kræftsygdomme (metastaser).

Andre årsager er ikke så hyppige (ca. 10 %). Det kan være 

  • En godartet svulst
  • Udposning på legemspulsåren
  • Struma
  • En blodprop i hulvenen, pga. ledninger fra en pacemaker eller der ligger et kateter, der bruges til at give væske eller medicin

Vena cava superior syndrom er sjældent hos børn. Årsagen er i de allerfleste af disse tilfælde ikke kræftsygdom, men knyttet til behandling af for eksempel en medfødt sygdom i hjertet.

Hvordan behandler man vena cava superior syndrom?

Målet med behandlingen er at lindre ubehag og forsøge at helbrede den sygdom, der er årsag til tilstanden.

Behandling går derfor ud på at udblokke forsnævringen af hulvenen. Dette gør man oftest med en ballonbehandling efterfulgt af indsættelse af et metalnetværk (stent), der holder den udblokkede hulvene åben.

Andre muligheder er strålebehandling eller kemoterapi for de ondartede tilstande, som derved skrumper og trykker mindre på blodåren (venen). 

Kun en lille andel af personer med hurtigt opstået vena cava superior syndrom er i risiko for livstruende komplikationer. Det er nødvendigt at behandle akut, for eksempel med kortison (binyrebarkhormon), hvis der er tegn på hævelse inde i hjernen, ved alvorligt hjertesvigt eller hvis slimhinden i luftvejene hæver.

Hvis årsagen til tilstanden ikke er kræft, men trykken fra andre processer, er behandlingen oftest kirurgisk fjernelse.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Overlevelse hos personer med vena cava superior syndrom afhænger af den sygdom, der er årsagen til tilstanden. Personer med symptomer og tegn på hævelse omkring stemmebåndene og hævelse i hjernen har de mest livstruende tegn på syndromet og behøver hurtig behandling.

Studier viser, at blandt dem med vena cava superior syndrom vil ca. 10 % af personer med lungekræft og 45 % af personer med lymfekræft som strålebehandles, leve mindst 3 år. Hvis tilstanden ikke behandles, er overlevelsen med vena cava superior syndrom meget kort.

Hvis man har cava superior syndrom, som ikke skyldes kræft, er der gode resultater af ballonbehandling af den forsnævrede hulvene.

Hvor udbredt/hyppig er vena cava superior syndrom?

  • Vena cava superior syndrom opstår hos 5-10 % af personer med lungekræft
  • Forekomsten er noget højere blandt mænd, fordi lungekræft er hyppigere hos mænd end hos kvinder
  • I det hele taget skyldes langt de fleste tilfælde kræft
  • 10 % skyldes mere fredelige årsager som en indlagt ledning fra en pacemaker, eller et kateter der bruges til at give væske eller medicin

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Nikolaj Eldrup

overlæge, ph.d., klinisk lektor, Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen