Hjerteslagene styres af små elektriske impulser (elektriske signaler), som normalt opstår i nogle celler, der er placeret øverst i det højre hjerteforkammer, kaldet sinusknuden. Herfra løber nogle fine elektriske ledningsbaner, som fører impulserne videre ud igennem hjertemusklen.
Ved overgangen mellem forkamre og hjertekamre findes AV-knuden. De elektriske impulser passerer gennem AV-knuden fra hjerteforkamrene til hjertekamrene. De elektriske impulser udbredes hurtigt til begge hjertekamre langs nogle ledningsbaner (Hiss'ke bundt, højre og venstre ledningsbundter), som sørger for, at hjertemusklen trækker sig sammen og slapper af på en nøje koordineret måde.
Bradykardi betyder langsom puls - det vil sige, at din puls er på under 50 slag pr. minut.
Man kan have en langsom puls i hvile, hvis man er i god fysisk form og har en god kondition, men den langsomme puls kan også forekomme, når de elektriske impulser i hjertet ikke opstår eller videresendes på den rigtige måde. Det kan medføre, at dit hjerte slår for langsomt i forhold til, hvad kroppen har behov for og eventuelt også uregelmæssigt. Sådanne hjerterytmeforstyrrelser kan være til stede hele tiden eller i perioder af kortere eller længere varighed. De langsomme hjerterytmeforstyrrelser kan opstå ved en fejlfunktion i alle dele af hjertets elektriske system. Lægerne inddeler denne form for hjerterytmeforstyrrelser efter, hvor i hjertets ledningsbaner de opstår.
Selv om en puls under 50 slag pr. minut i hvile defineres som bradykardi, betyder en lav hvilepuls altså ikke altid, at noget er galt. Mennesker i god fysisk form har ofte en hvilepuls under 50 slag pr. minut, fordi deres hjerter arbejder så effektivt. Deres hjerte pumper mere blod for hvert hjerteslag. Pulsen falder også helt normalt om natten, ofte under 50, når vi sover.
Hvis du derimod har langsom puls, og hjertet ikke er i stand til at pumpe tilstrækkeligt blod ud i kroppen, kan du have en type bradykardi, der defineres som sygdom:
Se animation om langsom puls, brakykardi
Hvis din sinusknude (det lille elektriske strømcenter, som sidder øverst i det højre forkammer) ikke udsender elektriske impulser, som den skal, kan hjerterytmen blive for langsom, eller pulsen kan svinge mellem hurtig og langsom.
Hvis selve sinusknuden fungerer rigtigt, kan en langsom hjerterytme også skyldes en blokering af de elektriske impulser, lige efter at de har forladt sinusknuden. Dette kan medføre, at pulsen bliver langsom, afbrudt eller helt blokeret i en kort tid (oftest ganske få sekunder).
En blokering i hjertets elektriske ledningssystem kan forekomme i eller nær ved AV-knuden (som sidder i overgangen mellem forkamre og hjertekamre) eller langs ledningsbanerne, som fører de elektriske impulser til de to ventrikler. Afhængig af placering og type, kan impulserne mellem forkamre og hjertekamre blive forsinket, delvist eller helt blokeret.
Hvis signalet er helt blokeret, kan visse områder i AV-knuden eller ventriklerne (selve hjertekamrene) producere sine egne, regelmæssige, "erstatnings"-impulser, som sædvanligvis giver langsommere puls end ved en normal hjerterytme.
Nogle blokeringer giver ingen symptomer. Andre kan springe slag over eller give bradykardi. Selv uden symptomer er et ledningsblok ofte muligt at påvise på et hjertekardiogram - et EKG. Ledningsforstyrrelserne kan imidlertid være væk i længere perioder ad gangen, så et almindeligt ekg ikke kan nå at fange dem. I så fald kan det være en mulighed at foretage en længere optagelse af hjerterytmen, en Holtermonitorering, hvor man typisk går rundt i nogle døgn med et lille apparat, der kan optage hjerterytmen.
Med få undtagelser skal man kun behandle bradykardi, der giver symptomer. Ved anfald med svimmelhed, nærbesvimelse og egentlige besvimelsestilfælde, og hvor man samtidig har betydelig bradykardi af den ene eller anden art, vil man oftest indoperere en pacemaker. Forinden er det altid relevant at gennemgå den medicinske behandling, du får. Det skyldes, at fx. nogle typer blodtrykssænkende medicin i nogle tilfælde kan give langsom hjerterytme.
I nogle tilfælde kan man ved optagelse af hjerterytmen se, at der er nogle mere betydelige fejl i ledningssystemet (oftest AV-knuden), som man ved kan udvikle sig og hvor risikoen er stor for at få alvorlige former for langsom hjerterytmeforstyrrelse eller bradykardi. I disse særlige tilfælde vil man anbefale at behandle med pacemaker, selv om der (endnu) ikke har været symptomer.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
