Ekstra hjerteslag (ekstrasystoler)

Hvad er ekstrasystoler?

Ekstrasystole er betegnelsen for et ekstra hjerteslag, som kommer mellem to normale hjerteslag. De fleste mennesker kan indimellem mærke ekstraslag. Det er normalt og er yderst sjældent tegn på sygdom i hjertet.

Hvad er symptomerne på ekstrasystoler 

Man vil ofte opleve det, som om hjertet "hopper et slag over".

Forklaringen er, at et sådant ekstraslag kommer, før hjertekamrene har haft tid til at blive helt fyldt med blod efter et normalt hjerteslag. Der kommer derfor mindre blod ud med dette hjerteslag.

Hjerteslaget føles svagt, hvis du i det hele taget mærker det. Ekstraslaget følges af en ganske kort pause i hjerterytmen. I løbet af denne tid fyldes hjertekamrene med mere end en almindelig mængde blod. Udpumpningen af mere blod fra hjertet får næste hjerteslag til at føles kraftigere end normalt. Det er ofte dette lidt kraftigere hjerteslag, man registrerer som "hjertebanken".

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles med EKG-optagelse under anfald, evt. ved langtidsovervågning med EKG (Holter-monitorering).

Hvordan opstår ekstrasystoler?

En ekstrasystole opstår ved, at et andet område i hjertet end sinusknuden udløser en elektrisk impuls. Dette område kan befinde sig i forkamrene og udløse et ekstraslag, der starter ovenfor hjertekamrene (supraventrikulær ekstrasystole).

Hvis området, som afgiver en ekstra impuls, befinder sig i hjertekamrene, udløser det et ekstraslag der starter i hjertekamrene (ventrikulær ekstrasystole). Nogle gange kan et sådant område udløse flere, hurtige ekstraslag efter hinanden.

Hvis lægen opfanger et ekstraslag på et ekg, vil det være let at skelne mellem en supraventrikulær og en ventrikulær ekstrasystole.

Hvorfor får man ekstrasystoler?

Ekstrasystoler er ekstraslag i hjertet. Forhøjet stofskifte, stress og forskrækkelse samt en del medicin kan udløse ekstraslag, men ofte er det et helt normalt fænomen. Ekstrasystoler er helt ufarlige.

Er ekstrasystoler arveligt?

Ekstrasystoler er ikke arveligt, men visse arvelige sygdomme kan være forbundet med hyppigere tilfælde af ekstrasystoler.

Hvordan behandler man ekstrasystoler?

Ekstrasystoler kræver normalt ikke behandling, da det er helt ufarligt. Hvis man er meget generet af mange ekstraslag kan man evt. forsøge en medicinsk behandling for at dæmpe de ekstra hjerteslag. Formålet er at mindske symptomerne.

Hvis der er tale om rigtig mange ekstraslag (f.eks. mere end 10-20% af alle hjerteslag, vurderet ud fra en længere overvågning af hjerterytmen, så kan det være grund til medicinsk behandling for at beskytte hjertet mod "overbelastning", da det i sjældne tilfælde kan medføre at hjertets pumpekraft bliver påvirket.

Sådan fungerer hjertet og kredsløbet

Hjertet består af to forkamre (atrier) og to hjertekamre (ventrikler) (se illustration af hjertet indvendigt). Iltfattigt blod kommer ind i højre forkammer og passerer ned i højre hjertekammer, hvorfra det pumpes ud i lungekredsløbet. Her bliver blodet iltet, via den luft vi indånder. Samtidig afgives affaldsgassen kuldioxid, som vi udånder.

Blodet fra lungekredsløbet samles og tømmer sig i venstre forkammer. Herfra passerer det over til venstre hjertekammer, hvorfra det iltede blod pumpes ud i kroppens store kredsløb via hovedpulsåren (aorta).

Hjertets elektriske system

Hjertet er en kraftig muskel, som rytmisk trækker sig sammen. Aktiviteten i hjertet styres af elektriske signaler (impulser). Et ledningssystem i hjertet (se illustration af hjertets ledningssystem) sørger for, at disse impulser breder sig ud til hele musklen.

Normalt er det et lille område i højre atrium, kaldet sinusknuden, som styrer de elektriske impulser. I hvile udløser sinusknuden cirka 60-70 elektriske impulser pr. minut, som breder sig ud i hjertet.

Fra sinusknuden breder impulsen sig først i de to forkamre. Impulsen samles så af et område, som befinder sig på overgangen mellem forkamrene og hjertekamrene. Dette område kaldes AV-knuden (atrioventrikulærknuden).

Fra AV-knuden ledes impulsen gennem ledningsbaner, som ligger i skillevæggen mellem højre og venstre hjertekammer. Den første del af disse ledningsbaner kaldes det His'ke bundt. Den deler sig så i en højre og en venstre ledningsgren, og fra disse grene spreder impulsen sig så ud i muskulaturen i henholdsvis højre ventrikel og venstre ventrikel.

Hvad er et hjerteslag?

Et hjerteslag består af to sammentrækninger i hjertemusklen. Først trækker hjerteforkamrene sig sammen, så blod i forkamrene presses ned i hjertekamrene. Derefter trækker hjertekamrene sig sammen. Hjerteklapperne mellem hjerteforkamre og hjertekamre lukkes nu og forhindrer, at blodet løber tilbage til hjerteforkamrene. Samtidig åbnes hjerteklapperne, som fører blodet ud fra højre og venstre hjertekammer, så blodet kan pumpes ud i henholdsvis lungekredsløbet og det store kredsløb.

Det er de elektriske impulser, som styrer hjerteslagene. Når impulsen fra sinus-knuden udbreder sig i forkamrene, trækker musklerne i hjerteforkamrene sig sammen. Når impulsen når ned til hjertekamrene, trækker musklerne sig i hjertekamrene sig sammen.

Vil du vide mere?

• Ekg

Illustrationer

• Hjertet indvendigt
• Ledningssystemet i hjertet