Hjerteslagene styres af elektriske signaler. De opstår normalt fra nogle celler øverst i højre forkammer (atrium), som man kalder sinusknuden, og derfor kalder man normal hjerterytme for sinusrytme. Signalet passerer via elektriske ledninger i hjertemusklen til AV-knuden, et lille område, som befinder sig mellem atrierne og hjertekamrene (ventriklerne), og derfra passerer impulserne videre ned i ventriklerne.
Hjerterytmeproblemer kaldes også for arytmier. De optræder, når de elektriske impulser i hjertet ikke opstår eller udsendes på korrekt måde. Det kan medføre, at hjertet slår for hurtigt og i nogle tilfælde uregelmæssigt. Du mærker det ofte selv, men ikke altid.
Takykardi betyder hurtig puls - det vil sige mere end 100 slag pr. minut. Takykardier skyldes ofte en fejlfunktion i en del af hjertets elektriske system. Lægerne inddeler takykardierne efter, hvor i hjertet de opstår:
Ikke alle takykardier skyldes sygdom. I forbindelse med fysisk belastning er det normalt, at der opstår takykardi for at sikre, at vævene får tilstrækkeligt med iltet blod. Hvis du f.eks. løber en tur, kan din puls nemt komme op på 150/min eller mere, dette er helt normalt.
Modsat har idrætsudøvere ofte en hvilepuls under 50 slag pr. minut, fordi deres hjerter arbejder så effektivt (pumper mere blod pr. hjerteslag).
Hurtig og uregelmæssig elektrisk aktivitet i atrierne er den mest almindelige form for hjerterytmeforstyrrelse og kaldes atrieflimren. Atrieflimren er relativt sjælden før 60-årsalderen, men bliver hyppigere med alderen og findes hos over 10 % af 80-årige. Udover alder er der en lang række faktorer som øger risikoen:
I forbindelse med atrieflimren er den elektriske aktivitet i atrierne i uorden og i stedet for et signal, der udsendes fra sinusknuden, så kører der en masse ukoordinerede signaler rundt i forkamrene. Forkamrene vibrerer i stedet for at trækkes regelmæssigt sammen. Kun et mindretal af disse elektriske impulser når frem til ventriklerne. AV-knuden mellem atrierne og ventriklerne fungerer som en slags dørvogter, hvor kun en lille del af impulserne slipper igennem. I mange tilfælde vil en del ekstrasignaler nå frem til ventriklerne. Det medfører, at pulsen stiger ved atrieflimren - typisk til over 100 slag pr. minut, ofte 150 slag pr. minut eller mere.
Oveni den hurtige hjerterytme vil de mange signaler slippe igennem på en uregelmæssig måde, noget som kan føles som en uregelmæssig hjerterytme. Det er ofte ledsaget af åndenød og urofornemmelse i brystet.
Atrieflimren kan komme som anfald og vare fra få minutter til timer eller mere, før det igen går tilbage til regelmæssig hjerterytme (sinusrytme). Atrieflimren kan også gå over i en kronisk tilstand og være til stede permanent.
Atrieflimren i sig selv er ikke livstruende. Men atrieflimren kan være årsag til andre alvorlige tilstande, som for eksempel blodprop i hjernen, samt udvikling af hjertesvigt, hvis atrieflimren ikke behandles.
Atrieflagren er knapt så almindeligt som atrieflimren, men disse arytmier ligner hinanden på flere områder. Man kan også have begge tilstande. Der kan ske skift mellem den ene og den anden slags.
Hovedforskellen er, at atrieflagren er en mere organiseret, regelmæssig arytmi, med ofte 100-150 hjerteslag pr. minut.
Supraventrikulær takykardi (SVT) er en fælles betegnelse for mange former for hjerterytmeforstyrrelser, som opstår ovenfor hjertekamrene, det vil sige i forkamrene. Atrieflimren og atrieflagren er egentlig også supraventrikulære takykardier, da de også opstår i atrierne, men bliver ofte beskrevet særskilt.
SVT viser sig typisk som anfald med hurtig hjertebanken, der begynder og ophører ganske pludseligt. Tilfældene varer fra sekunder til timer, men også nogle gange over flere dage. SVT forårsager oftest en puls på 140-200 slag pr. minut.
Selv om tilstanden sædvanligvis ikke er livstruende i et ellers normalt hjerte, kan du opleve symptomerne fra det "løbske" hjerte som ubehageligt.
WPW er en speciel form for supraventrikulær takykardi. Den skyldes tilstedeværelse af en eller flere ekstra ledningsbaner mellem forkamre og hjertekamre. Denne tilstand giver de elektriske signaler fra atrierne mulighed for at passere ned til ventriklerne uden at skulle bremses igennem AV-knuden. Det giver en kortere ledningsvej og øget risiko for tilfælde af hurtig hjertebanken.
Ventrikulær takykardi er hurtige, regelmæssige hjerteslag, der skyldes unormale elektriske signaler, som opstår i hjertekamrene. Som oftest skyldes disse en elektrisk kortslutning i et ar efter en tidligere blodprop i hjertet (myokardieinfarkt). Det kan få hjertekamrene til at trække sig sammen mere end 200 gange i minuttet.
De fleste tilfælde af ventrikulær takykardi forekommer hos personer, som i forvejen har et kendt hjerteproblem, for eksempel tidligere blodprop eller åreforkalkning, angina pectoris eller myokardieinfarkt.
Nogle gange varer et anfald med ventrikeltakykardi under 30 sekunder og er sædvanligvis harmløst. Imidlertid kan anfald med kortvarig ventrikulær takykardi være et forvarsel om mere alvorlige og langvarige rytmeforstyrrelser. Denne form for arytmi kræver, at man bliver akut indlagt til observation og behandling. Tilfældet kan opleves som hjertebanken, svimmelhed og besvimelsestilfælde.
Denne form for hjerterytmeforstyrrelse kan, hvis den varer længe nok, og man ikke får behandling, i værste fald føre til død.
En sjælden gang forekommer ventrikulær takykardi i et ellers raskt hjerte. Tilstanden kræver undersøgelse og behandling af en hjertespecialist.
Se animation om ventrikulær takykardi
Denne form for hjerterytmeforstyrrelse er ansvarlig for langt de fleste tilfælde af pludselig hjertedød.
Ved ventrikelflimren opstår hurtige, kaotiske elektriske signaler, som får hjertekamrene til at stå nærmest helt stille, ude af stand til at pumpe blod. Uden en effektiv hjertepumpe falder blodtrykket, og blodtilførslen til livsvigtige organer, som hjernen ophører.
De fleste taber bevidstheden i løbet af få sekunder og behøver øjeblikkelig hjælp i form af hjertelunge-redning (hjertemassage). Chancen for at overleve stiger, hvis hjertelunge-redningen kan fortsætte, indtil man kan give hjertet et elektrisk stød med en såkaldt defibrillator, noget som ofte kan normalisere hjerterytmen. Uden hjertelunge-redning og defibrillering indtræder døden i løbet af nogle minutter.
Præcis som ved ventrikel takykardi, skyldes ventrikelflimren oftest en eller anden form for hjertesygdom, men svære forstyrrelser i saltbalancen eller forgiftninger kan også spille ind. Ventrikelflimren er ofte udløst af en blodprop i hjertet.
Langt QT-syndrom (LQTs) kan opstå eller kan være en arvelig tilstand. Denne sjældne hjerterytmeforstyrrelse udløses af en eller flere (ofte i kombination) typer relativt hyppigt anvendt medicin. Disse typer medicin (som ikke kun er hjertemedicin) kan påvirke hjertets elektriske funktion.
Mindre hyppig er den arvelige form for langt QT-syndrom. Denne tilstand skyldes en arvelig defekt i de mikroskopiske salt-kanaler på overfladen af hjertets celler. På et elektrokardiogram (ekg) markerer bogstavet Q et punkt, hvor et elektrisk signal giver ventriklerne besked om at trække sig sammen. Bogstavet T markerer et punkt på ekg'et, hvor cellerne i hjertekamrene er blevet genopladet og er klar til at modtage en ny impuls og trække sig sammen igen. Når QT-intervallet er forlænget, kan det betyde, at hjertemuskelcellen ikke er klar til at modtage det nye elektriske signal i tide, og dermed skabes hjerterytmeforstyrrelsen.
Personer med langt QT-syndrom kan have tendens til hjertebanken og besvimelser, og de kan have øget risiko for pludselig død.
Ventrikelflimren (hjertestop) er farligt og en hyppig årsag til død, hvis der ikke med det samme indledes hjerte lungeredning. Også ventrikulær takykardi kan være farlig. Man kan beskyttes mod takykardien ved at få indopereret en ICD (en intern defibrillator, der kan give stød når rytmeforstyrrelsen opstår og derved få hjertet tilbage i normal rytme igen).
Ja, det kan du godt, og også en eventuel behandling eller beskyttende behandling, det afhænger af hvilken type der er tale om.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
