Hjertet er en hul muskel, som består af fire kamre, to forkamre og to hjertekamre. Hjertekamrene kaldes også ventrikler. Takykardi betyder hurtig hjerterytme, det vil sige hurtig puls.
Et normalt hjerteslag starter med, at der udsendes en elektrisk impuls fra et lille område i højre forkammer (sinusknuden). Impulsen breder sig herefter igennem hjertets elektriske ledningssystem (AV-knuden, Hiss'ke bundt og herefter højre og venstre ledningsbundt) til selve hjertekamrene. Når impulsen når ned til hjertekamrene, trækker musklen sig sammen, og på denne måde pumpes blodet ud i kredsløbet.
En elektrisk impuls kan også opstå andre steder i ledningssystemet. Når den opstår i hjertekamrene, kalder vi den følgende sammentrækning af hjertekamrene en ventrikulær ekstrasystole (ekstraslag). Ekstraslag fra hjertekamrene er normalt at have og kræver som regel ingen behandling.
Korte episoder med ventrikulær takykardi kan man ofte få i de første døgn efter en blodprop i hjertet (myokardieinfarkt).
Se animation om ventrikulær takykardi
Vedvarende ventrikulær takykardi kan give svimmelhed, nærbesvimelse eller besvimelse. Du kan også blive overmandet af en mathedsfornemmelse eller åndenød, afhængig af hvor hurtig pulsen er, og hvor længe tilfældet står på. Hvis man har kranspulsåresygdom, kan man også få hjertesmerter (angina pectoris).
I de mest alvorlige tilfælde kan man falde om med hjertestop.
Man skal være særlig opmærksom på symptomer som svimmelhed, mathed og besvimelser, hvor man ofte samtidig fornemmer en hurtig hjerterytme. Hvis du gentagne gange pludselig bliver stakåndet eller næsten besvimer, bør du gå til lægen og blive undersøgt.
Hjertebanken, åndenød, brystsmerter, svimmelhed, besvimelse, nærbesvimelse og slaphed er almindelige symptomer ved ventrikulær takykardi. Hvis du tidligere har haft en blodprop i hjertet, har en svækket hjertemuskel eller tegn på sygdom i en eller flere hjerteklapper, vil det styrke mistanken om, at du kan have ventrikulær takykardi.
Hvis dit alkoholforbrug er alt for højt, kan det skade hjertemusklen og udløse ventrikulær takykardi.
Nogle former for medicin kan også udløse ventrikulær takykardi.
Man finder ikke nødvendigvis nogen tegn på sygdommen ved en undersøgelse. Men når du har et anfald, vil blodcirkulationen i din krop være midlertidig nedsat. Dette kan i særligt alvorlige tilfælde vise sig som shock - udtalt mathed, kolde og klamme hænder og fødder og eventuelt åndenød.
Selve sygehistorien er vigtig for at få mistanken om denne tilstand, idet anfaldet ofte er gået over, og alt er normalt, når du er kommet til lægen.
Man vil lave en undersøgelse, hvor man lytter på dit hjerte og måler dit blodtryk.
Et hjertediagram (elektrokardiogram, ekg) er et billede af den elektriske aktivitet i hjertet. Man optager det ved hjælp af elektroder placeret henover brystkassen. Ved ventrikulær takykardi, viser ekg en hurtig rytme og ser anderledes ud end ved normal hjerterytme.
Der tages blodprøver for at undersøge, om der er tegn på blodprop i hjertet og om saltbalancen er i orden.
Undersøgelser som kan være nødvendige ved ventrikulær takykardi er:
Man kan få serier af ventrikulære ekstrasystoler, hvis man har en hjertesygdom, hvor blodtilførslen til hjertemusklen er nedsat. Det ses særlig hyppigt i forbindelse med en blodprop i hjertet (myokardieinfarkt).
Andre årsager kan være sygdom i hjertemusklen, sjældnere bindevævssygdomme eller visse arvelige sygdomme. Enkelte typer medicin kan også udløse hjerterytmeforstyrrelser. Følgende tilstande gør, at man er mere udsat for at få hjerterytmeforstyrrelser:
Nej, ventrikulær takykardi er ikke en infektion.
Der er visse arvelige tilstande, der kan give ventrikulær takykardi, fx Brugada syndrom.
Målet med behandlingen er at få anfaldet til at ophøre og samtidig forebygge nye anfald. Nogle af de typer medicin, man benytter til det, kan i sig selv udløse hjerterytmeforstyrrelser. I en del tilfælde er det derfor nødvendigt at overvåge hjerterytmen kontinuerligt, når man begynder på en behandling.
Ventrikulær takykardi kan, hvis det ikke bliver behandlet korrekt, føre til den meget alvorlige tilstand ventrikelflimren. Det kaldes også "hjertestop". Hjertets pumpekraft ophører, fordi de elektriske impulser udsendes i for højt tempo og fra forkerte steder i hjertet. Når hjertet ophører med at pumpe blodet rundt i kroppen, mister man bevidstheden i løbet af få sekunder.
Korte anfald med ventrikulær takykardi i perioden kort efter en blodprop i hjertet (myokardieinfarkt), behøver man som regel ikke at behandle. Hvis tilfældet varer i længere tid, eller du bliver dårlig, udfører lægen en elektrokonvertering. Det vil sige, at der gives et strømstød over brystkassen, mens du er kortvarig bedøvet.
I andre tilfælde kan det være tilstrækkeligt at behandle med medicin direkte i blodåren.
En "midlertidig pacemaker" kan i nogle tilfælde være nødvendig. Elektriske impulser fra pacemakeren overdøver hjertets egne impulser. På den måde forhindrer man nye tilfælde af farlige hjerterytmeforstyrrelser.
Det er afgørende for valget af behandling, om der er længerevarende eller kun kortvarig ventrikulær takykardi, god eller dårlig funktion af venstre hjertekammer og god eller dårlig blodcirkulation til hjertemusklen. Og om personen bliver dårlig ved anfaldet eller ej, og om der er tegn på blodprop i hjertet eller ej.
Ved alvorlige symptomer får nogle indopereret en lille hjertestarter, en "ICD-pacemaker", under huden på brystkassen. Ledninger forbindes mellem enheden og højre hjertekammer. Denne ICD-enhed er en lille defibrillator, som er i stand til at mærke, når en ventrikulær takykardi starter og sende et eller flere strømstød, som afbryder den unormale hjerterytme. Det vil oftest også være nødvendigt at behandle samtidig med en eller flere former for medicin, som modvirker tendensen til ventrikulær takykardi.
Ventrikelflimren kræver øjeblikkeligt strømstød (elektrokonvertering). Ved ventrikelflimren er hjertet ude af stand til at pumpe blodet rundt i kroppen. Tilstanden er akut livstruende.
Ved ventrikulær takykardi er den hyppigst benyttede medicin betablokker og eventuelt et endnu mere virksomt stof, der kaldes amiodaron. Andre former for medicinsk behandling kan også komme på tale. Dette sker dog oftest efter en grundig undersøgelse af årsagen til hjerterytmeforstyrrelsen. Det er for, at behandlingen bliver tilpasset den enkelte person bedst muligt.
Det mest brugte indgreb til åbning af en eller flere forsnævrede eller tillukkede kranspulsårer er ballonbehandling af hjertets kranspulsårer. Dette indgreb foregår i lokalbedøvelse. Det lykkes ikke altid at åbne for cirkulationen ad denne vej, og så kan det i stedet blive nødvendigt med en bypassoperation. Operationen foregår i fuld bedøvelse, hvor man tager en blodåre fra et andet sted fra kroppen og laver en "forbikørsel" henover den lukkede eller forsnævrede kranspulsåre på hjertets overflade.
Tillukkede kranspulsårer er den hyppigste årsag til hjerterytmeforstyrrelser. Det kan i nogle få tilfælde blive nødvendigt at fjerne en eventuel udposning på venstre hjertekammer ved en operation. En udposning er typisk opstået efter en større blodprop i hjertet.
Ved at indsætte en automatisk defibrillator (en ICD-pacemaker) får man strømstød, når det er nødvendigt. ICD-pacemakeren er derved i stand til at afbryde en ventrikulær takykardi og ventrikelflimren.
Man kan inaktivere de områder inde i hjertekammeret, som er skyld i hjerterytmeforstyrrelsen, ved hjælp af en radiofrekvensablation.
Det er vigtigt at leve sundt efter en blodprop i hjertet. Det er vigtigt, at du tager den medicin, du har fået ordineret. Det drejer sig som regel om både hjerterytmestabiliserende og forebyggende medicin, som du skal have for at mindske din risiko for nye blodpropper.
Et overdrevent forbrug af alkohol kan øge risikoen for hjerterytmeforstyrrelser.
Hvis du har et længerevarende anfald med uro i brystet (hjertebanken), svimmelhed eller besvimelse, så skal du kontakte din praktiserende læge.
Ventrikulær takykardi opstår ofte kortere eller længere tid efter, at man har haft en blodprop i hjertet. Det kan også optræde i forbindelse med anden alvorlig hjertesygdom. Ventrikulær takykardi kan udvikle sig til ventrikelflimren. Ubehandlet ventrikelflimren fører til døden.
Det er afgørende for langtidsudsigterne, hvor god venstre hjertekammers funktion er. Yngre, raske personer kan af og til have ventrikulær takykardi, hvor man ikke kan finde årsagen til det. Det er oftest godartet og prognosen er god.
Ved ventrikulær takykardi hos personer med åreforkalkning i hjertet, alvorlig hjerteklapsygdom eller svær sygdom i hjertemusklen er prognosen mere alvorlig.
Forbigående ventrikulær takykardi, som man får i perioden kort efter en blodprop i hjertet, har en god prognose.
Ventrikelflimren i forbindelse med en blodprop i hjertet kræver behandling med det samme i form af elektrokonvertering og hjertelungeredning (hjertemassage).
Ja, hvis der opstår nogle af ovenstående komplikationer.
Hyppigheden af ventrikulær takykardi er usikker. Der er mange, der har korte (ikke-vedvarende) tilfælde af ventrikulær takykardi. De mærker ikke noget til det, og det bliver derfor aldrig opdaget.
Der er en klar sammenhæng mellem ventrikulær takykardi og en række hjertesygdomme, hyppigst kronisk kranspulsåresygdom eller hjertesvigt. Der er også nogle arvelige sygdomme, som kan give ventrikulær takykardi, men de er forholdsvis sjældne.
Det afhænger meget af årsagen til anfaldene og afklares under udredningen, samt hvor effektivt man kan behandle årsagen.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
