Aortaklappen er hjerteklappen mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren (aorta). Den består af tre "flige" og hindrer blodet i at strømme tilbage til hjertet, når hjertets pumpefase er ovre.
Forsnævring i aortaklappen kalder man for aortastenose. Det er en tilstand, som gør det besværligt for blodet at komme fra venstre hjertekammer og ud i aorta.
Forsnævringen kan sidde i selve klappen, eller sjældnere under klappen eller over klappen. At presse blod ud fra hjertet gennem en snæver aortaklap øger belastningen på hjertet. Med tiden kan det give en fortykket hjertevæg og alvorlige slidskader på hjertet.
Se kort animation om, hvordan hjerteklapperne virker
Det tager normalt lang tid, før forsnævring i aortaklappen giver symptomer. Belastningen af hjertet fører med tiden til, at man får åndenød, når man anstrenger sig, og i svære tilfælde også når man er i hvile og om natten.
Man kan få smerter eller klemmen i brystet, især når man laver fysisk arbejde. Andre mærker svimmelhed eller besvimer i forbindelse med anstrengelse.
De hyppigste symptomer er:
Du skal søge læge, hvis du har åndenød, trykken for brystet eller føler dig svimmel.
Lægen kan høre en "mislyd" over hjertet med sit stetoskop. Lyden forplanter sig til blodkarrene i halsen. Det vil sige, at lægen også kan høre mislyden over pulsårerne på halsen.
Klapfejlen kan høres af lægen, længe før du selv mærker, at noget er galt.
EKG (fremstilling af hjertets elektriske aktivitet) er ofte normalt ved aortastenose, men kan vise en drejning af hjertets elektriske akse, fortykkelse af hjertemuskulaturen og/eller blokering i den elektriske impulsledning. Ingen af disse fund er dog bevis for, at der er forsnævring i aortaklappen.
Ultralyd af hjertet, ekkokardiografi, er den vigtigste undersøgelse. Denne undersøgelse giver blandt andet information om, hvor slem forsnævringen er.
Der vil også blive lavet en undersøgelse af hjertets pulsårer med røntgenkontrast (koronararteriografi) før en eventuel operation.
Røntgenbillede af brystkassen kan vise kalk i hjerteklappen og evt. også en øget bredde på hovedpulsåren lige over klappen. Røntgenbillede kan ikke bruges til at stille diagnosen.
En forsnævring i aortaklappen før man fylder 70 år skyldes ofte, at klappen er dannet med 2 flige, i stedet for 3 flige som er det normale. Det vil gøre klappen mere udsat for kalkaflejring. Efter man er fyldt 70 år, kan man også finde kalkaflejring i klapper, som har normalt antal flige.
Forsnævring i aortaklappen er generelt ikke arveligt. De tilfælde, der skyldes, at klappen er dannet med 2 flige, i stedet for normalt 3, har en grad af arvelighed. Det forekommer derfor hyppigere hos familiemedlemmer til personer med medfødt klapsygdom.
Formålet med behandlingen af forsnævring i aortaklappen er at rette klapfejlen. Det gør man oftest med operation og ved at behandle komplikationer.
Hvis lægerne finder ud af, at du har en forsnævring i aortaklappen, og at forsnævringen er udtalt, bliver der lavet et kontrolprogram til dig. Normalt skal du så møde til regelmæssige kontroller med 6 til 12 måneders mellemrum. Her bliver der lavet ekkokardiografi og evt. belastningstest.
Finder lægerne tegn på, at tilstanden bliver værre, anbefaler man, at du bliver opereret. Hvis tilstanden holder sig stabil over flere år, kan man blive afsluttet fra hjerteafdelingen. Så bliver man henvist igen, hvis der kommer symptomer.
Det er ikke muligt at behandle forsnævring i aortaklappen med medicin, men hvis forsnævringen er betydelig, kan det medføre væskeophobning i lungerne, som kan behandles med vanddrivende medicin.
Efter en operation får du, alt efter hvilken klap der er indsat, medicin der fortynder blodet, og dermed forebygger blodpropper.
Medicin, som forebygger betændelse i hjerteklapperne (endokarditis), kan komme på tale hos nogen, men ikke alle. Det gælder, hvis du skal have lavet visse typer kirurgi og især ved indgreb i munden, dvs. tandbehandling. Læs mere om endokarditis profylakse (forebyggelse af betændelse i hjertet).
Det har været almindeligt at vente med operation, til der kom symptomer. Nyere viden viser, at de bedste resultater opnås, hvis man opererer lige før, symptomerne begynder at komme. Derfor er det vigtigt, at du bliver grundigt undersøgt, hvis lægen finder en mislyd over hjertet, selvom du måske ikke har symptomer.
Ved operationen udskifter man hjerteklappen. Det kræver ofte, at brystkassen åbnes, og at man anvender en hjertelunge-maskine.
De senere år har man dog udviklet en teknik med en mindre operation hos udvalgte personer. Ved denne operation indsætter man den kunstige klap via lysken eller en mindre åbning i brystvæggen. Denne teknik anvendes fortrinsvis til ældre (>= 75år) men behandlingen tilbydes også til yngre patienter, hvis der er forhold eller sygdomme, som øger risikoen ved konventionel kirurgisk behandling.
En del får lavet en by-pass operation, samtidig med at de får udskiftet hjerteklappen, hvis undersøgelser forud for operationen har vist betydende åreforkalkning i kranspulsårene.
Risikoen for komplikationer under operationen er lille, men afhænger af om du fx også har andre sygdomme.
Du kan ikke mindske risikoen for, at aortaklappens forsnævring bliver værre, ved at ændre din livsstil. Du kan dog begrænse risikoen for at udvikle hjerte- og karsygdom ved at stoppe med at ryge, motionere og ved at spise mindre mættet fedt.
Desuden bør du undgå kraftige anstrengelser hvis:
Har du forhøjet blodtryk, skal du sørge for at få det behandlet og kontrolleret.
Du bør ikke ryge, og du skal motionere regelmæssigt og undgå overvægt og fed kost for at nedsætte risikoen for åreforkalkning.
Forsnævring i aortaklappen opdages ofte tilfældigt ved, at lægen hører en mislyd over hjertet, eller at du får symptomer. Hvis man ikke behandler forsnævring i aortaklappen, kan den udvikle sig til hjertesvigt eller sjældnere hjertestop i løbet af nogle få år.
Hjertesvigt kan komme pludseligt eller gradvist.
Mange får brystsmerter, når de anstrenger sig (hjertekrampe også kaldet angina pectoris). Anstrengelse kan føre til besvimelse, brystsmerter som kommer ved anstrengelse, hjertesvigt og hjertestop.
Hvis du får stillet diagnosen tidligt - før symptomerne sætter ind - og lægerne følger dig med jævnlige kontroller, kan du blive opereret, før klapfejlen har gjort større skade. Efter en operation får man som regel færre symptomer.
Den tilbageværende levetid efter en aortaklapoperation vil være omtrent lige så lang som for andre jævnaldrende personer.
Forsnævringen i aortaklappen medfører en overbelastning af hjertet, som kan blive farlig. Men hvis man opdager tilstanden tidligt i forløbet, specielt inden der kommer symptomer ved kun let aktivitet, er der en god chance for, at hjertets funktion bedres markant.
Forsnævring i aortaklappen er den mest almindelige ikke-medfødte klapsygdom.
25-35 % af personer over 65-70 år har tegn på en beskeden forsnævring i aortaklappen, når man ser hjertet på en ultralydsskanning. Men kun 2-7 % har belastning af kredsløbet fra forsnævringen.
Man kan også få forsnævring i den indopererede klap. Derfor følges personer, der er opereret for aortastenose, med jævne mellemrum. Hvor ofte man skal kontrolleres, og om der skal laves ultralydsundersøgelser af hjertet ved opfølgningen, afhænger af den klaptype der er blevet indopereret.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
