Blodprop i hjertet, hjertekrampe/brystsmerter (angina pectoris) eller stentbehandling af hjertets kranspulsårer betyder, at der er kranspulsåresygdom, også kaldes koronarsygdom.
Forebyggende behandling hos patienter med kranspulsåresygdom giver færre dødsfald, færre nye blodpropper og færre komplikationer, herunder f.eks. lavere risiko for udvikling af hjertesvigt.
Koronarsygdom er en fælles betegnelse for forsnævring eller tillukning af en eller flere kranspulsårer i hjertet (koronararterierne), hvilket kan føre til angina pectoris og blodprop i hjertet (også kaldet hjerteinfarkt).
Ved angina pectoris er der oftest forsnævringer i en eller flere kranspulsårer. I hvile er forsyningen af blod til hjertet tilstrækkelig. Men når man anstrenger sig, får hjertet behov for øget tilførsel af blod. Forsyningen bliver da utilstrækkelig, og man får brystsmerter, såkaldt angina pectoris eller blot angina. Mere sjældent kan angina pectoris opstå, selvom kranspulsårerne er uden betydende forsnævringer, f.eks. hvis kranspulsårerne har tendens til at 'krampe' og dermed midlertidigt nedsætte hjertets blodforsyning.
Ved akut hjerteinfarkt tillukkes kranspulsåren helt eller delvist. Såfremt karret ikke hurtigt genåbnes, vil det område af hjertemusklen, som modtager blodforsyning fra denne arterie, gå til grunde - og der opstår således et infarkt i hjertemusklen, altså en tilstand hvor hjertemuskelceller dør og senere erstattes af bindevæv. Dette kan føre til reduceret hjertepumpefunktion, eventuelt i en grad hvor man taler om hjertesvigt.
Koronarsygdom er en af de hyppigste dødsårsager i Danmark, med cirka 12.000 dødsfald hvert år. Til sammenligning dør cirka 16.000 af kræft årligt.
Fremskridt i behandlingen har i markant grad forbedret overlevelsen efter akut hjerteinfarkt. Personer, som allerede har koronarsygdom, har dog øget risiko for fremtidig hjerte-kar-sygdom.
Forskning viser, at personer med koronarsygdom kan reducere deres risiko betydelige for senere hjerte-kar-sygdom ved forebyggende behandling, som mindsker dødeligheden og forbedrer livskvaliteten.
Den forebyggende behandling af koronarsygdom består af:
Hjertevenlig livsstil består af:
De risikofaktorer, som skal behandles, er højt blodtryk, forhøjet kolesterol og sukkersyge (diabetes).
Den medicinske behandling, udover den der eventuelt skal gives for forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal og diabetes, består først og fremmest i behandling med medicin, der forebygger blodpropper (blodfortyndende/antitrombotisk behandling).
Der kan eventuelt suppleres med medicin af typen betablokker, f.eks. hvis der fortsat er angina pectoris efter et akut hjertetilfælde. Personer med komplikationer i form af hjertesvigt vil der behov for intensiv medicinsk behandling.
Regelmæssig fysisk aktivitet er en vigtig del af forebyggelsen af koronarsygdom. Det øger din fysiske kapacitet, forbedrer risikofaktorer og højner livskvaliteten.
Fysisk træning mindsker mængden af fedtstoffer i blodet, sænker blodtrykket og forbedrer kroppens sukkerbalance.
Du bør træne eller bruge kroppen moderat intensivt mindst 30 minutter dagligt, i form af hurtig gang eller cykling, de fleste og helst alle ugens dage.
Du kan starte træningen op kort tid efter et hjerteinfarkt. Den første tid foregår træningen (hjerterehabilitering) ofte på sygehuset, herefter i kommunalt eller privat regi.
Fedme (BMI over 30) øger dødeligheden ved koronarsygdom, og påvirker også andre risikofaktorer, bl.a. ved at reducere blodtrykket og forbedre sukkerbalancen. Hvis du er jævnligt fysisk aktiv, og indtager en moderat mængde kalorier, kan du tabe dig i vægt.
Selv et moderat vægttab forebygger koronarsygdom.
Rygestop mindsker forekomsten af død blandt personer, der har koronarsygdom. En person, som har haft et hjerteinfarkt, eller som har fået indsat en stent eller gennemgået bypass-operation, kan mindske risikoen for død med mindst 1/3.
At stoppe helt med at ryge er måske det vigtigste, du selv kan gøre for at forebygge koronarsygdom.
Brug af blodpladehæmmere, først og fremmest acetylsalicylsyre, anbefales til alle, som har koronarsygdom.
Behandlingen med acetylsalicylsyre bør starte umiddelbart efter, at diagnosen koronarsygdom er stillet og fortsætte livet ud.
3 andre typer blodpladehæmmere er nu på markedet. Det første år efter blodprop og stentbehandling skal man som regel tage 2 typer blodpladehæmmere, efter et år som regel kun 1 enkelt. Andre typer blodfortyndende medicin kan være en erstatning for blodpladehæmmere, specielt hvis der er andre sygdomme, der skal behandles med blodfortyndende medicin, f.eks. atrieflimren-og-flagren.
Tidligere var betablokker en del af standardbehandling efter en blodprop idet man mente, at medicin af typen betablokkere reducerer risikoen for at få en ny blodprop. Der kommet ny viden så det er ikke alle der patienter der tilbydes betablokker efter en blodprop i hjertet. Betablokkere kan være gavnlige, hvis der fortsat er tendens til angina pectoris, og betablokkere er en hjørnesten i behandlingen, hvis man efter hjerteinfarkt har udviklet hjertesvigt.
Statiner er en fælles betegnelse på de hyppigst anvendte lægemidler, bruger til at reducere mængden af kolesterol i blodet.
Behandling med statin anbefales til alle med koronarsygdom, uanset kolesteroltallet.
Ved at reducere kolesteroltallet mindsker du risikoen for fornyet blodprop. Fokus er ikke så meget på det totale kolesteroltal, da dét både omfatter 'dårligt' kolesterol (især LDL-kolesterol) og 'godt' kolesterol (HDL-kolesterol). Faglige retningslinjer anbefaler, at LDL-tallet sænkes til < 1,4 mmol/L, hvis man har haft blodprop i hjertet og/eller har gennemgået ballonbehandling eller by-pass operation. Målet for kolesterolsænkning er således mere ambitiøst for personer med påvist koronarsygdom sammenlignet med personer, som ikke har koronarsygdom. Det skyldes at kolesterolsænkning sammen med rygestop er de to mest veldokumenterede måder, hvorpå man kan forbedre sin risikoprofil og reducere risikoen for udvikling af ny hjertekarsygdom, herunder blodprop i hjertet.
Hvis blodtrykket er for højt, vil en sænkning reducere dødeligheden. Blodtrykket bør ikke være højere 130/80mmHg hos personer med koronarsygdom.
Som regel vil lægen starte behandlingen med såkaldte ACE-hæmmere. Hvis blodtrykket efter nogen tid fortsat er for højt, bør der lægges anden medicin oveni.
Dødeligheden af koronarsygdom er højere blandt personer med diabetes end hos dem uden. Man forebygger koronarsygdom hos personer med diabetes ved at behandle højt blodtryk, højt kolesterol og ved blodpladehæmning. Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at behandlingen af diabetes er optimalt sammensat, idet tilstedeværelsen af koronarsygdom har betydning for sammensætningen af den bedste diabetesbehandling. Dette kan enten ske ved egen læge eller ved at egen læge henviser til nærmeste Steno Diabetescenter.
Lægen vil måle indholdet af forskellige fedtstoffer i dit blod med en blodprøve. Hvis disse er forhøjede, og den samlede risiko for at få hjerte-kar-sygdom over en 10-årig periode er markant forhøjet, vil lægen ofte foreslå omlægning af kosten og medicinsk behandling med kolesterolsænkende lægemidler, oftest af typen statiner.
Hvornår kolesteroltallet er forhøjet, og om der skal behandles, afhænger af om der tidligere har været hjerte- eller karsygdom, af blodtrykket og andre livsstilsfaktorer. Kolesteroltallet kan sagtens være forhøjet, selvom man lever og spiser sundt. Det skyldes, at det meste kolesterol i blodet ikke kommer fra kosten, men i stedet dannes i leveren. Det er netop kroppens egen kolesteroldannelse, som hæmmes effektivt at statinpræparaterne.
Depression er mere hyppig hos mennesker, der har haft et hjerteinfarkt. 15-20 % af dem, der har været indlagt på sygehus med akut hjerteinfarkt, oplever tristhed eller regelret depression.
Depression er forbundet med højere risiko for nye hjerteanfald i 1-2 år efter et hjerteinfarkt. Man ved dog ikke, om behandling med medicin mod depression har nogen effekt på prognosen i forhold til hjerteinfarkt. Det kan dog hjælpe betydeligt på depression og kan gives med den øvrige hjertemedicin.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
