Besvimelse kaldes en synkope på fagsprog. Det er et pludseligt tab af bevidsthed, som skyldes nedsat blodforsyning til hjernen. Kontrollen med musklerne er væk. Man reagerer ikke på stimulation og har hukommelsestab for episoden. Denne tilstand går over af sig selv.
Besvimelse kan opstå under mange forhold. Det typiske er, at man falder om eller synker sammen uden, at der samtidig er tegn til smerter eller andre gener. Under besvimelse er personens vejrtrækning rolig og langsom. Der kan være kortvarig sitren, som kan fejltolkes som epileptiske kramper.
Besvimelse skyldes midlertidigt nedsat blodcirkulation i hjernen på grund af fald i blodtrykket. Når man ligger ned, med hovedet i samme højde som hjertet, er det lave blodtryk højt nok til, at der strømmer tilstrækkeligt blod til hjernen. Bevidstheden vil derfor gradvist komme tilbage, når man ligger.
Der er flere forhold, som kan føre til fald i blodtrykket og dermed besvimelse:
Herudover kan epilepsi, hjernerystelse, påvirkning af rusmidler, lavt blodsukker, forgiftninger, hjertesvigt og angstanfald kan føre til, at man mister bevidstheden.
Visse former for medicin kan også medføre lavt blodtryk og dermed tendens til besvimelser.
Det er vigtigt at kende omstændighederne omkring besvimelsen. På den måde kan man vurdere, om det virkelig drejer sig om en besvimelse og eventuelt finde årsagen til besvimelsen.
Hvis man er besvimet, bør man blive undersøgt af en læge, hvor man får målt blodtryk og får undersøgt nervesystemet.
Blodprøver kan være nyttige, hvis lægen har mistanke om anden sygdom, men er normalt ikke nødvendige. Hvis lægen har mistanke om hjertesygdom, skal man have taget et hjertekardiogram (EKG).
Behandling og fremtidsudsigter vil bero på, om man kan finde en årsag til besvimelsen. De allerfleste besvimelser er uskyldige og har en naturlig forklaring. Det at kunne påvise årsagen og få en god forklaring kan i sig selv være tilstrækkelig behandling.
I nogle tilfælde kan medicin hjælpe. Men dette afhænger af årsagen til besvimelsen. For de fleste er behandling ikke nødvendig.
Et enkeltstående tilfælde af besvimelse er helt godartet. Det sker kun sjældent igen, med mindre der er en klar udløsende årsag (f.eks. syn af blod, smerte eller lavt blodtryk), som man ikke er opmærksom på at undgå.
Hvis der er tegn på hjertesygdom eller anden sygdom som årsag til besvimelsen, skal denne tilstand behandles for at undgå nye tilfælde.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
