Hvad er hjertehindebetændelse?
Hjertet er omgivet af en tynd hinde, som kaldes perikardiet eller hjertesækken. Hinden består af to lag. En indre hinde, som sidder fast på overfladen af hjertemuskulaturen (myokardiet) og en ydre hinde. Imellem de to hinder er der en smule væske, som gør, at de to hinder glider let mod hinanden, når hjertet pumper. Den totale mængde væske i hulrummet mellem de to hinder er 10-25 ml.
Hjertehindebetændelse er en betændelse i hinden, perikardiet, og derfor kaldes det også perikarditis på fagsprog.
Man skelner mellem tre former for hjertehindebetændelse:
- Akut (pludselig), uspecifik hjertehindebetændelse er en let betændelse i hjertesækken, som i de fleste tilfælde skyldes en virusinfektion
- Specielle former for akut hjertehindebetændelse som f.eks. kan skyldes en infektion med bakterier, eller som kan opstå efter en blodprop i hjertet
- Kronisk konstriktiv hjertehindebetændelse er en følge af akut hjertehindebetændelse. Det opstår, hvis der er kommet meget arvæv i hjertesækken, som har gjort hjertesækken stiv og snæver. Det hæmmer hjertets bevægelser og nedsætter dermed hjertets evne til at pumpe blod
Hvad er symptomerne på hjertehindebetændelse?
Akut hjertehindebetændelse
Akut, uspecifik hjertehindebetændelse kan opstå uden noget forvarsel, eller den kan komme efter en luftvejsinfektion. Man får ofte smerter i brystet, der opstår temmelig pludseligt. Smerten er gerne intens, skarp og sidder midt i eller til venstre i brystet. Smerten stråler ofte ud i skuldrene, halsen, ryggen og nogle gange ud i venstre arm. Smerten ligner den, man får ved en blodprop i hjertet.
Det er typisk for smerten ved hjertehindebetændelse, at den ofte bliver værre, når du trækker vejret dybt ind, hoster eller synker, eller når du ligger på ryggen. Smerten lindres ofte, når du sidder op og samtidig bøjer dig fremover. Smerten kan vare fra nogle timer til flere dage. Man har ofte feber. Du kan have hoste og svært ved at trække vejret.
Kronisk hjertehindebetændelse
Ved konstriktiv hjertehindebetændelse har man normalt haft hjertehindebetændelse tidligere, fået en hjerteoperation eller strålebehandling. Ved denne tilstand får man mere og mere åndenød og bliver træt. Du vil kun kunne tåle lidt fysisk aktivitet og bliver hurtigt forpustet ved anstrengelser.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Du skal være særligt opmærksom på åndenød, trykken for brystet og feber, efter du har haft en infektion i de øvre luftveje eller diarré. Du skal også være opmærksom på smerter i brystet, der bliver værre ved dyb vejrtrækning, og som lindres af, at du skifter stilling.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen får som regel mistanke om, at du kan have hjertehindebetændelse, når du fortæller om dine symptomer. Lægen kan høre en skrabende gnidningslyd over hjertet i sit stetoskop. Lyden skyldes, at de to hinder i hjertesækken er betændte og gnider mod hinanden.
Hvis der samler sig mere væske i hjertesækken, som det sker i sjældne tilfælde (op til 1 liter), forsvinder gnidningslyden. Det er derfor ikke altid, at lægen kan høre en gnidningslyd. Lyden kan også forsvinde, hvis du læner dig fremad.
Blodprøver og ekg kan hjælpe med til at stille diagnosen. Man laver oftest en ekkokardiografi, mens MR- eller CT-skanning anvendes ved mere komplicerede tilfælde eller ved kronisk hjertehindebetændelse.
Hvorfor får man hjertehindebetændelse?
De vigtigste årsager til akut hjertehindebetændelse er virusinfektioner (ca. 70 %) eller blodprop i hjertet (5-15 %). Mindre hyppige årsager er nyresvigt, bindevævssygdomme, kræftsygdomme og stråleskade. Sjældne årsager er infektion med bakterier, tuberkulose og gigtfeber.
Den kroniske konstriktive hjertehindebetændelse kan opstå efter strålebehandling (stråling mod svulstvæv i brysthulen), hjertekirurgi, eller hvis du tidligere har haft hjertehindebetændelse.
Smitter hjertehindebetændelse?
Hjertehindebetændelse er ikke smitsomt.
Er hjertehindebetændelse arveligt?
Hjertehindebetændelse er ikke arveligt.
Hvordan behandler man hjertehindebetændelse?
Personer med akut hjertehindbetændelse bliver ofte undersøgt på sygehus for at afklare, om der også er betændelse i hjertemusklen (myokarditis) ved at tage blodprøver. Hvis der påvises myokarditis bliver man observeret på sygehuset med ekg-overvågning, for der kan være risiko for rytmeforstyrrelser og nedsat hjertepumpefunktion.
Behandlingen består i at lindre symptomerne. Smerter og feber behandler man med medicin af typen NSAID (f.eks. ibuprofen), acetylsalicylsyre eller paracetamol.
Behandlingen fortsætter helst i mindst en uge efter, at symptomerne er borte. Hvis man er hårdt ramt, eller det kommer igen, kan det komme på tale at behandle med Colchicin.
Binyrebarkhormon kan anvendes, hvis perikarditis er forårsaget af bindevævslidelse.
Hvis der opsamler sig meget væske i hjertesækken, skal du overvåges nøjere. Lægen vurderer, om der er behov for, at man tømmer hjertesækken for væske. Det foregår ved, at man trækker væske ud fra hulrummet med en kanyle.
Andre sjældnere former for hjertehindebetændelse behandler man alt efter, hvad der er skyld i betændelsen.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hjertehindebetændelse går oftest over af sig selv, og kun i meget få tilfælde kommer den igen. Du bør ikke dyrke idræt, mens du har smerter. Hvis du har haft betændelse i hjertemusklen også, skal du vente med idræt, til lægen giver lov.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Du skal søge læge, hvis du efter en infektion i de øvre luftveje og bliver ved med at være utilpas med åndenød, trykken for brystet og brystsmerter, som bliver værre, når du trækker vejret dybt.
Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?
Sygdommen kan også opstå, uden du har haft symptomer inden da. Lægen beslutter, hvad der skal ske for at komme diagnosen nærmere og for at starte behandlingen. Det kræver som regel, at du bliver indlagt på sygehuset. Infektionen går oftest over af sig selv, men smertestillende medicin kan lindre og forkorte forløbet.
I sjældne tilfælde er det nødvendigt at udtømme væske fra hjertesækken, for at du kan få det bedre. For at afklare om det er nødvendigt, skal du være indlagt på sygehus.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
De fleste tilfælde af akut hjertehindebetændelse varer mindre end en uge. Ekg-forandringerne kan imidlertid være der i flere uger. Det er ikke usædvanligt, at man får tilbagefald i de første måneder. Senere bliver risikoen for tilbagefald mindre. Det er meget få, der udvikler konstriktiv kronisk hjertebetændelse.
Prognosen ved akut hjertehindbetændelse er god.
Er hjertehindebetændelse farligt?
Akut hjertehindebetændelse er sjældent farligt.
Hjertehindebetændelse med bakterier, som er sjældent i vore dage, kan i nogle tilfælde være livstruende. Også konstriktiv kronisk hjertehindebetændelse kan være en livstruende tilstand.
Hvor hyppig er hjertehindebetændelse?
En hjertehindebetændelse er forholdsvis sjælden. Den akutte, uspecifikke form er hyppigst. Den kan man få i alle aldre, men den rammer oftest i 15-30-årsalderen og er hyppigere blandt mænd.
Kan jeg få hjertehindebetændelse mere end én gang?
Man kan godt på hjertehindebetændelse mere end en gang. Hos nogle få vil sygdommen kunne komme igen. I det tilfælde kan lægen vælge af starte en forebyggende behandling mod nye tilbagefald.
Vil du vide mere?
