Lungerne indeholder millioner af små, elastiske luftblærer helt for enden af luftvejene. Disse kaldes alveoler. Hver eneste gang man trækker vejret, overføres ilt fra alveolen til blodet og modsat vej udskilles karbondioxid, et affaldsstof fra kroppens forbrænding.
Normalt foregår denne udveksling af ilt og karbondioxid uden problemer. Men nogle gange fører et øget tryk i lungernes blodårer til, at væske siver ud og fylder luftblærerne med vand, som derved hindrer udvekslingen af ilt og kuldioxid. Tilstanden kaldes lungeødem og kan have flere årsager.
I de fleste tilfælde er det hjertesygdom, som forårsager lungeødemet. Men væske kan også hobe sig op i lungerne af andre årsager, som fx lungebetændelse, visse giftstoffer eller medicin eller ved akut højdesyge.
Akut lungeødem er en tilstand som kræver umiddelbar behandling. Selv om lungeødem nogle gange fører til død, så er udsigterne ofte gode, hvis man kommer i hurtig og korrekt behandling både for lungeødemet og for den sygdom, som er årsag til lungeødemet.
Afhængig af årsagen så kan symptomer på lungeødem opstå pludseligt eller udvikle sig langsomt.
Symptomer og tegn, som kommer pludseligt, er typisk alvorlige og kan omfatte:
Symptomer og tegn, som udvikler sig mere gradvist, kan være:
Hvis du får disse symptomer og tegn, bør du snarest tage kontakt med læge. Ved den akutte form skal du straks ringe 112 efter hjælp. Et lungeødem kan medføre døden, hvis det ikke behandles straks.
Fordi lungeødem kræver umiddelbar behandling, vil diagnosen umiddelbart stilles på baggrund af symptomer og en lægeundersøgelse.
Lægen vil spørge nærmere om symptomer og din sygehistorie. Der vil specielt blive lagt vægt på, om du har kendt hjerte- eller lungesygdom.
På sygehuset vil der blive taget blodprøver, så man snarest kan få kendskab til niveauet af ilt- og karbondioxid i blodet. Man vil også få foretaget en række andre undersøgelser: EKG, ekkokardiografi og i nogle tilfælde hjertekateterisering. Der vil også blive taget et røntgenbillede af lungerne, og evt. laves en ultralydsskanning.
Lungerne er to svampeagtige, elastiske organer inde i brysthulen, som udvides og trækker sig sammen i takt med, at man trækker vejret. Selv om lungerne kan rumme op til 5-7 liter luft, så indånder du kun en lille del af dette ved hvert åndedrag, du tager.
De nedre luftveje består af luftrøret, som så deler sig i to hovedbronkier. Disse deler sig igen til stadig mindre bronkier og bronkioler, som til slut ender i alveolerne.
Hver lunge består af cirka 300 millioner alveoler, som blæses op som små miniature-balloner, hver gang du indånder. I væggen af hver alveole er der nogle helt små blodårer (kapillærer), som er forbundet med de større blodårer (arterierne og venerne) i lungerne.
Kapillærerne er så små, at røde blodlegemer passerer igennem dem kun én ad gangen. Hvert røde blodlegeme optager ilt fra alveolerne, og samtidig frigøres affaldsgassen karbondioxid.
Hvis alveolerne fyldes med væske i stedet for luft, forhindres optagelsen af ilt og udskillelsen af karbondioxid. En række faktorer kan medføre, at væske hober sig op i lungerne, men oftest er det udtryk for, at hjertet svigter.
Hjertesygdomme, der kan føre til lungeødem, kan være arvelige.
Ekstra tilførsel af ilt er første trin i behandlingen af akut lungeødem. Typisk giver man ilt via en ansigtsmaske eller via en plastikslange i næsen. Det vil umiddelbart lindre nogle af symptomerne. Nogle gange er det nødvendigt at hjælpe med vejrtrækningen ved hjælp af en maskine (respirator).
Afhængig af tilstanden og årsagen, kan en eller flere af følgende typer medicin komme på tale:
Kontakte læge ved tidlige symptomer. Undgå at ligge fladt, hvor belastningen af hjertet øges. Ved akutte symptomer skal du ringe 112 for hjælp.
Akut lungeødem kan som regel ikke forebygges.
Men da hjerte- og karsygdom er den hyppigste årsag til lungeødem, er følgende med til at reducere risikoen:
Akut lungeødem er en livstruende tilstand. Ring 112, hvis du eller andre har nogen af følgende symptomer og tegn:
Det kommer helt an på, hvad din grundsygdom er. Lægen vil oftest kunne fortælle netop dig, hvad der har udløst tilstanden i dit tilfælde.
Ud fra dette og de undersøgelser der videre bliver foretaget, giver lægen dig sit bedste bud på, om det er noget der går over eller kan komme igen.
Ubehandlet fører et akut lungeødem til døden. I nogle tilfælde fører det til døden, selv om man kommer under behandling. Resultatet afhænger dels af hjertets og lungernes tilstand før udvikling af lungeødemet, dels af årsagen.
Lungeødem med dødelig udgang er ikke hyppigt forekommende. Din risiko for at få lungeødem afhænger meget af, hvilken hjertesygdom du har.
Der findes alle grader af lungeødem, fra begyndende lungeødem med ganske lette symptomer, til situationer hvor man f.eks. på grund af en stor blodprop i hjertet får svære symptomer og ender i en livstruende tilstand i løbet af få minutter.
Ja, du vil have øget risiko for at få det senere.
Ikke alle tilfælde af lungeødem skyldes hjertesygdom. Væske kan også lække fra kapillærerne i alveolevæggen, fordi kapillærerne bliver utætte uden, at det skyldes højt tryk i blodårerne. I de tilfælde er det ikke hjertesygdom, som er årsag til lungeødemet.
Eksempler på tilstande, der kan forårsage denne type lungeødem, er:
Hjertet består af to forkamre og to hjertekamre. Forkamrene (højre og venstre) tager imod blodet, som strømmer ind i hjertet. Hjertekamrene (højre og venstre) pumper blodet ud af hjertet. Hjerteklapperne forhindrer, at blodet løber baglæns, når det er pumpet fra forkamrene til hjertekamrene eller ud af hjertet.
Normalt kommer iltfattigt blod fra kroppen ind i hjertet via højre forkammer. Herfra pumpes det videre til højre hjertekammer og videre ud i lungekredsløbet (det lille kredsløb). Der frigøres kuldioxid til lungerne, og ilt optages i blodet. Det iltede blod føres så til venstre forkammer og pumpes ud i kroppen (det store kredsløb) via hovedpulsåren (aorta).
Akut lungeødem opstår, når venstre hjertekammer ikke er i stand til at pumpe blodet, som det modtager fra lungekredsløbet, tilstrækkeligt hurtigt videre. Dermed stiger trykket i lungekredsløbet. Væske presses da ud gennem kapillærvæggen og ud i alveolerne.
Venstre hjertekammer kan blive svækket på grund af myokardieinfarkt, svækket hjertemuskel af anden årsag (kardiomyopati), fejl ved hjerteklapperne og højt blodtryk.
Hvis hjertesvigt ikke behandles med medicin, vil det til sidst gøre, at tilbagestrømningen af blod fra kroppen til hjertet hæmmes. Man kan få hævede ben (ødemer), ophobning af væske i bughulen (ascites) eller ophobning af væske i lungehulen (pleuravæske).
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
