Stressudløst hjertesvigt har mange navne, blandt andet "Broken heart syndrome" og "Takotsubo's cardiomyopathy"
Det forveksles ofte med blodprop i hjertet, men nærmere undersøgelser på hospitalet kan afklare diagnosen
Symptomerne er ofte pludseligt opståede brystsmerter og/eller svær åndenød
Det rammer oftest kvinder i 60-70 årsalderen
Personerne har ofte oplevet svær sorg eller anden form for psykisk stress i nærmeste omgivelser, og har ikke tidligere haft sygdomme i hjertet
Stressudløst hjertesvigt kan dog også opstå, uden at den syge har oplevet ekstraordinært stress
Man behandler sygdommen med medicin
Stressudløst hjertesvigt har tidligere været opfattet som en godartet sygdom, der oftest var helt overstået efter nogle uger. Nyere undersøgelser har dog vist, at en del patienter kan opleve alvorlige komplikationer med en dødelighed, der er sammenlignelig med blodprop i hjertet
Mange patienter oplever næsten normalisering af tilstanden efter nogle uger, men en del patienter får vedvarende hjertemæssige gener som f.eks. hjertesvigt
Hvad er stressudløst hjertesvigt?
Stressudløst hjertesvigt kaldes stress kardiomyopati på fagsprog, eller Takotsubo kardiomyopati (fra japansk) eller "Broken heart syndrome" (fra engelsk).
Det er en pludselig opstået sygdom, hvor symptomerne på mange måder ligner dem ved en blodprop i hjertet (hjerteinfarkt) eller hjertekrampe (angina pectoris). Undersøgelserne på hospitalet viser dog, at det drejer sig om et (ofte forbigående) svigt i hjertets pumpefunktion med normale kranspulsårer.
Tidligere har det været anset som en godartet sygdom. Nye undersøgelser de sidste 10 år har dog ændret denne opfattelse, da der kan tilstøde alvorlige komplikationer i den akutte fase, og flere oplever også langtidsgener og komplikationer over de næste mange år. Stressuløst hjertesvigt har således en dødelighed, der er nogenlunde lige så høj som ved blodprop i hjertet.
Tegning af normalt hjerte forfra
Hvad er symptomerne på stressudløst hjertesvigt?
Symptomerne opstår som regel pludseligt. Man får åndenød og trykkende smerter for brystet. I den akutte fase er man alvorligt syg.
Symptomerne er umulige at skelne fra blodprop i hjertet, og man skal derfor indlægges med det samme.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Har du oplevet lignende før? Tilstanden kan opstå flere gange hos den samme person. Uanset hvad skal du ringe til 112 evt. din egen læge/lægevagt, hvis du pludselig får åndenød, en fornemmelse af at blive kvalt og/eller smerter i brystet.
Hvordan stilles diagnosen?
På hospitalet får man taget hjertediagram (EKG) og specielle blodprøver, der siger noget om hjertet. Ofte bliver man overflyttet til en større hjerteafdeling og får udført en undersøgelse af kranspulsårerne, en koronar angiografi. Ved blodprop i hjertet kan man se en mere eller mindre lukket kranspulsåre. Hvis dette er tilfældet, foretager man straks en ballonudvidelse.
Ved stressudløst hjertesvigt er kranspulsårerne derimod typisk helt normale. Ved en ultralydskanning af hjertet eller ved at sprøjte kontrastvæske ind i selve hjertehulrummet kan man se, at hjertet ikke bevæger sig normalt. Dele af hjertemusklen virker lammet og deltager altså ikke i pumpearbejdet. Dette fører til, at hjertet pumper mindre effektivt end normalt. Det er definitionen på hjertesvigt. Den syge person oplever det som åndenød.
Hvorfor får man stressudløst hjertesvigt?
Mere end 80 % af alle, som får denne diagnose, er kvinder efter overgangsalderen, hyppigst i alderen 60-75 år.
Stressudløst hjertesvigt bliver typisk udløst af en svær psykisk påvirkning. Det kan være dødsfald i den nære familie, egen skilsmisse eller svær sygdom hos en selv.
Er stressudløst hjertesvigt arveligt?
Der er ikke noget som tyder på, at stressudløst hjertesvigt er arveligt.
Hvordan behandler man stressudløst hjertesvigt?
Ved stressudløst hjertesvigt skal man have ilt og forskellige typer medicin, som letter hjertets arbejde. Man får eventuelt morfin, hvis man er angst eller har svære smerter. Hos de allerfleste bevirker det, at symptomerne lindres hurtigt.
Samtidig er det vigtig at bearbejde og dæmpe den kraftige stressreaktion. Med denne behandling ser man, at mange har fået normal hjertefunktion tilbage allerede efter få uger.
Hvad kan jeg selv gøre?
Da symptomerne på stressudløst hjertesvigt ikke kan skelnes fra blodprop i hjertet i den akutte fase, skal man ringe 112. Har man efter undersøgelser på hospitalet fået diagnosen, vi tilstanden oftest gå helt over i løbet af få uger.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre stressudløst hjertesvigt?
Man ved ikke, hvordan man forebygger stressudløst hjertesvigt.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Mange oplever en bedring i tilstanden efter nogle uger, men i den akutte fase er der risiko for hjerterytmeforstyrrelser, dannelse af blodpropper og pludselig død.
Mange, der kommer gennem den akutte fase, får deres normale hjertefunktion tilbage. Nogle får dog vedvarende gener som ved hjertesvigt, og der er observeret øget dødelighed svarende til det, man ser efter en blodprop i hjertet.
Der er stor fokus på at undersøge forskellige behandlinger for at bedre prognosen, men da man endnu ikke har en klar forståelse af, hvordan sygdommen opstår, findes der aktuelt ikke nogen specifik behandling.
Ved nye stress-episoder er der risiko for tilbagefald.
Er stressudløst hjertesvigt farligt?
Stressudløst hjertesvigt er forbundet med risiko for kollaps og hjerterytmeforstyrrelser og kræver derfor indlæggelse de første dage. Tidligere har sygdommen været anset for at være forbigående og fredelig efter den akutte fase. Nyere opgørelser tyder som nævnt på, at en del af patienterne har vedvarende gener og øget sygelighed.
Hvor hyppig er stressudløst hjertesvigt?
Indtil for få år siden var stressudløst hjertesvigt ret ukendt i Danmark, men velbeskrevet i Japan.
Det har vist sig, at cirka 2 % af de personer, der indlægges med mistanke om stor blodprop i hjertet, har stressudløst hjertesvigt. Blandt kvinder efter overgangsalderen opgøres andelen i nogle undersøgelser op til 10 %.
Kan jeg få stressudløst hjertesvigt mere end én gang?
Ja, stressudløst hjertesvigt kan komme igen både med og uden en udløsende årsag.
Hvad er sammenhængen med stress?
Hos mere end 80 % af personerne med denne sygdom finder man udløsende stressfaktorer i tiden op til, at sygdommen opstod.
De mest almindelige former for stress, som udløser denne tilstand, er blandingen af fysisk og psykisk stress ved egen sygdom, eller ved dødsfald eller alvorlig sygdom i nær familie. Psykiske sygdomme som depressioner og angst eller neurologiske sygdomme som f.eks. hjerneblødning, blodpropper i hjernen eller krampetilfælde kan også være udløsende faktorer for stressudløst hjertesvigt.
Sygdommen kan sandsynligvis udløses af alle typer stress, blot man bliver tilstrækkeligt påvirket. Der er forskel på menneskers følsomhed, og en mere skrøbelig person vil muligvis lettere blive ramt af stressudløst hjertesvigt.
Kraftig stress fører til, at kroppen udskiller mere adrenalin (stresshormon) og lignende stoffer. Det er muligt, at det kan føre til, at hjertet bliver overstimuleret, og at hjertet derved kommer i en tilstand af en udmattelse med svigtende pumpefunktion.
