Akut lammelse

Morten Blaabjerg

Klinisk professor, overlæge

Fakta

  • Lammelse er tab af muskelkraft og funktion. Det kan enten ramme en enkelt muskel eller større muskelgrupper i ansigt, arm eller ben
  • Symptomerne kan opstå pludseligt eller over længere tid
  • Der kan være mange årsager til tab af muskelfunktion. Det kan være sygdomme i musklerne, nerverne der styrer musklerne, rygmarven eller i selve hjernen
  • De hyppigste årsager er apopleksi (slagtilfælde/stroke), diskusprolaps og betændelsestilstande i muskler eller nerver
  • Behandlingen afhænger af årsagen, men ofte er det nødvendigt med længere tids genoptræning af nervefunktion og muskler

Hvad er akut lammelse?

  • En akut lammelse er pludseligt indsættende tab af kraft i en eller flere muskler/områder af krop/hoved/ansigt

Hvad kan årsagen være?

Typiske årsager

Hvis man udvikler lammelse over sekunder eventuelt minutter, skyldes det typisk forstyrrelse af blodforsyningen til hjernen

  • Langt hyppigst skyldes dette en blodprop eller blødning i selve hjernevævet (blodprop eller blødning i hjernen og TIA)
    • Symptomer varierer, afhængigt af hvor i hjernen blodproppen/blødningen opstår, og hvor alvorlig den er 
  • Sjældnere drejer det sig om blødning fra udposning på blodåre ud i "spindelvævshinderne" omkring hjernen (subaraknoidalblødning)
    • Kan give pludseligt indsættende intens hovedpine, ofte i nakken - opleves som et smæld i hovedet
    • Ledsagende symptomer er ofte nakkestivhed, kvalme, opkastning og eventuelt tab af bevidsthed
  • Det kan også dreje sig om blødning mellem hjernens tykke hinder "akut subdural blødning", skyldes som regel en hovedskade
    • Giver ofte hovedpine, forvirring, sløret bevidsthed og kramper
  • Efter epileptisk anfald
    • Hos person med kendt epilepsi kan lammelse ses forbigående

Udvikling over timer/dage

  • Kronisk subdural blødning
    • Forekommer særligt blandt ældre mennesker og personer med overforbrug af alkohol, opstår et stykke tid (dage-uger) efter en hovedskade
    • Typisk indtræder en gradvis påvirkning af mentale funktioner. Andre symptomer er ofte hovedpine, tendens til at falde, påvirket bevidsthed og lammelser
  • Multipel sklerose
    • Tilstanden kan i nogle tilfælde føre til anfald med lammelser, der dog typisk udvikler sig over timer til dage
  • Diskusprolaps
    • Nedsat kraft i det ene ben
  • Nerverodsbetændelse (polyradikulitis - Guillain Barré syndrom)
    • Symmetrisk tab af styrke typisk først i ben dernæst i arme, eventuelt ansigts- og vejrtrækningsmuskulatur
  • Lammelse af enkelt nerve
    • For eksempel hængende hånd når man vågner om morgenen. Dette skyldes ofte, at man har sovet tungt og ligget på armen, og på den måde har trykket på nerven til armen
  • Muskelbetændelse
    • Ømhed og svaghed mest i de store muskler omkring skuldre, overarme, hofter og lår

Sjældnere årsager

  • Migræne-anfald
    • En speciel, ofte arvelig form for migræne kan være ledsaget af lammelse, men det er sjældent
  • Udløst af stress eller belastning
    • Funktionel lammelse
  • Hjernehindebetændelse
    • Er en sjælden årsag til lammelse og ofte pga. hjerneblødninger eller blodpropper opstået i forbindelse med betændelsestilstanden
  • Hjernesvulst
    • Kan give lammelser hvis svulsten påvirker områder, der styrer kroppens bevægelse

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Opstår lammelser i løbet af sekunder til minutter, skal man ringe til læge eller ambulance akut (112)

Hvad gør lægen?

Sygehistorien

Hvad vil lægen gerne vide:

  • Hvordan startede det?
    • Hurtig start tyder på blødning eller blodprop i hjernen (apopleksi/slagtilfælde)
  • Har du andre sygdomme?
  • Tager du fast medicin?
  • Har du for nylig (de seneste uger) været udsat for en hovedskade?
  • Har du for nyligt haft nogen infektioner?

Lægeundersøgelsen

  • Lægen vil specielt undersøge nervesystemet og hjertet

Andre undersøgelser

  • Eventuelt hjerne eller rygskanning
  • Eventuelt nerveledningsundersøgelse
  • Blodprøver
  • Prøve af rygmarvsvæsken (lumbalpunktur)

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

Morten Blaabjerg

klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen