Hjertebanken

Albert Marni Joensen

speciallæge

Fakta

  • Hjertebanken er en almindelig måde at beskrive den oplevelse, du får, hvis dit hjerte slår hurtigt, langsomt, kraftigt eller uregelmæssigt - det vil sige anderledes, end du er vant til
  • Det er oftest en helt ufarlig tilstand, som dog kan føles meget ubehagelig for nogle
  • Som regel skal hjertebanken ikke behandles, men det afhænger selvfølgelig af, om der er tegn på sygdom
 

Hvad er hjertebanken og uroligt hjerte?

  • Normalt lægger du ikke mærke til, at hjertet arbejder. Hjertebanken kan opleves som ubehagelig, fordi du pludselig bliver opmærksom på dit hjertes aktivitet. Det kan for eksempel være ved hurtigt opstået høj puls eller ekstraslag (fornemmelse af at hjerte slår en "kolbøtte")
  • Mange søger læge på grund af hjertebanken i frygt for, at en hjertesygdom kan være årsagen. Hjertebanken er imidlertid ganske almindeligt og skyldes sjældent alvorlig sygdom

Hvad er symptomerne på hjertebanken og uroligt hjerte?

  • Hjertebanken er i sig selv et symptom. Du mærker, at dit hjerte slår hurtigere eller anderledes, end det plejer
  • Hvis du har meget hurtig puls, vil det kunne give dig fornemmelse af åndenød 

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Hvordan stilles diagnosen?

Hos lægen

En lægelig undersøgelse af hjertet og blodtryk vil ofte være tilstrækkelig til at sikre, at der ikke tegn på alvorlig hjertesygdomme. Din læge tager måske elektrokardiogram samt nogle blodprøver, blandt andet for at kontrollere stofskifte, saltbalance og blodprocent.

EKG- elektrokardiogram

Ekg (hjertediagram eller elektrokardiogram) kan ofte afsløre tegn på hjertesygdom eller forstyrrelser i hjerterytmen.

Holtermonitorering eller R-test

Hvis lægen har stærk mistanke om, at du kan have en hjerterytmeforstyrrelse, kan det blive aktuelt at registrere din hjerterytme over et eller flere døgn (Holter-monitorering eller en såkaldt R-test). Den kan opfange eventuelle hjerterytmeforstyrrelser. Hjerterytmen bliver da registreret kontinuerligt på en mindre optager, som man får påsat i en aftalt periode.

Det er vigtigt, at du lever, som du plejer og foretager almindelige aktiviteter, når optageren er koblet til. Hvis symptomerne optræder i nogle bestemte situationer (f.eks. i forbindelse med fysisk aktivitet) er det også vigtigt, at du foretager dig disse ting under undersøgelsen, så chancen for at få en optagelse af hjerterytmen, mens du har symptomer er så stor som muligt. Du skal registrere, hvis du mærker/fornemmer en ændring i hjerterytmen. Derefter kan man sammenholde din registrering, med den hjerterytme, som optageren har registret på samme tid. På den måde får lægen det bedste billede af, om du fejler noget.

Ultralydskanning af hjertet (ekkokardiografi)

Hvis din læge finder tegn på, at det kan være en hjertesygdom, som er årsag til din hjertebanken, vil du som regel også blive henvist til en ultralydskanning af hjertet (ekkokardiografi).

Hvorfor får man hjertebanken og uroligt hjerte?

Der kan være flere årsager til hjertebanken:

  • Når man er ængstelig eller stresset, frigøres hormonet adrenalin til blodbanen. Det gør, at hjertet banker hurtigere og hårdere. Hjertebanken følger derfor ofte med angstanfald og stressende situationer. Dette er den mest almindelige årsag til hjertebanken og altså en helt normal reaktion fra kroppens og hjertets side
  • Ekstraslag. Hjertet slår ekstraslag, uden at det er udtryk for sygdom. Man kan som regel tydeligst mærke disse ekstraslag, når man slapper af efter fysiske eller psykiske belastninger
  • Rytmeforstyrrelser fx forkammerflimren i hjertet er nogle gange årsagen til hjertebanken
  • Højt stofskifte kan give hjertebanken. Når stofskiftet stiger, må hjertet pumpe mere for at forsyne kroppen med tilstrækkeligt ilt og næring
  • Hvis din blodprocent er lav, må hjertet pumpe blodet hurtigere rundt for at sikre kroppens forsyning med ilt. Dette vil føles som hjertebanken
  • Alkohol, tobak, kaffe, narkotika, enkelte former for medicin, for eksempel astmamedicin, og nogle former for nervemedicin, kan også give dig hjertebanken

Er hjertebanken og uroligt hjerte arveligt?

  • Generelt er hjertebanken ikke arveligt, men der findes sjældne arvelige sygdomme, hvor hjertebanken kan ses som et led i sygdommen

Hvordan behandler man hjertebanken og uroligt hjerte?

Behandlingen afhænger af årsagen til din hjertebanken.

I mange tilfælde finder lægen ikke tegn på sygdom i hjertet. I de tilfælde er det kun meget sjældent nødvendigt at behandle med medicin.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre hjertebanken og uroligt hjerte?

  • Hvis dit stofskifte er for højt, kan det være årsagen til din hjertebanken. Det kan da være nødvendigt med medicin. Det er noget, din læge tager stilling til
  • Hvis du har blodmangel, skal du måske have jern eller andre vitaminer i en periode for at få blodprocenten på plads igen

Hvordan udvikler sygdommen sig?

I mange situationer vil en forsikring om, at dit hjerte er raskt, være tilstrækkeligt til, at du slapper mere af og dine gener hurtigt aftager eller helt forsvinder.

Er hjertebanken og uroligt hjerte farligt?

Nej det er ikke farligt.

Hvor hyppigt er hjertebanken og uroligt hjerte?

Hjertebanken og uroligt hjerte sker hos alle mennesker. Tænk bare de gange du har været til eksamen, eller skulle tage kørekort, eller har siddet og ventet på, at det bliver din tur til at holde en tale. Eller du har løbet for at nå bussen. Hjertebanken er med andre ord et helt naturligt fænomen, som vi alle har prøvet.

Nogle mennesker har tilbøjelighed til en ikke-naturlig form for hjertebanken, ofte kaldet "uroligt hjerte". Denne tilstand er ikke styret af vores hormoner, men derimod af elektriske forstyrrelser i hjertets ledningssystem. Dette forekommer med forskellig hyppighed, afhængig af hvilken type rytmeforstyrrelse der er tale om. Men det forekommer hyppigere hos ældre mennesker.

Kan jeg få hjertebanken og uroligt hjerte mere end én gang?

Ja, det kan man godt, det er ofte noget der kommer og går, og er som regel helt ufarligt.

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Man bør undgå overdrevne mængder alkohol og kaffe samt stop med rygning, da disse ting er kendt for at fremme og eventuelt forværre en tendens til hjertebanken
  • Det er også en god ide at forsøge at undgå stressede situationer, hvis du kan mærke, at det giver dig hjertebanken

Kontakt egen læge

  • Hvis din hjertebanken ledsages af brystsmerter, åndedrætsbesvær, svimmelhed eller besvimelse, er sandsynligheden større for, at du kan have en hjertesygdom, og her bør du kontakte din læge, så du kan få det undersøgt nærmere
  • Det er særlig vigtigt, hvis der er alvorlig hjertesygdom eller tilfælde med pludselig (hjerte) død i ung alder i nærmeste familie 

Vil du vide mere?

Illustrationer

 

Kilder

Fagmedarbejdere

Albert Marni Joensen

overlæge, Afdeling for Hjerte- og Hormonsygdomme, Regionshospitalet Nordjylland

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen